En ”særdomstol mod fake news”, sådan betegner kritikere et lovforslag mod falske nyheder, som Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, meget gerne vil have vedtaget inden valget til Europa-Parlamentet til næste forår, og som er det første af sin slags i Europa.
Men det forslag, han har skruet sammen, møder bastant modstand uden for regeringspartiets rækker. Det franske andetkammer, Senatet, har ganske enkelt nægtet at behandle forslaget takket være en alliance af alle oppositionspartier, fra Jean-Luc Mélenchons parti på den yderste venstrefløj over Socialisterne og Republikanerne til Marine Le Pens parti, National Samling, det tidligere Front National, på det yderste højre.
”Vi tvivler på, at loven vil være effektiv og frygter, at den indebærer et uforholdsmæssigt stort indgreb i ytringsfriheden,” sagde det republikanske medlem af Senatets juridiske udvalg, Christophe-André Frassa, som fremsatte den ene af de to resolutioner, der i torsdags gjorde det muligt at afvise forslaget uden debat.
Falske nyheder, der manipulerer offentligheden og påvirker udfaldet af en valgkamp, er blevet politikernes store frygt, siden fake news i stor stil blev spredt via de sociale medier under det amerikanske præsidentvalg i 2016. Russiske konti på Facebook og Twitter mentes at stå bag en lang række af disse falske nyheder, og i Frankrig er de russisk-finansierede tv-stationener RT og nyhedssitet Sputnik i skudlinjen. Under præsidentvalgkampen sidste år beskyldte Macron de to nyhedskanaler for at stå bag udbredelsen af falske nyheder, herunder rygterne om, at Macron skulle have en skjult bankkonto på Bahamas.
Lovforslaget, som blev førstebehandlet i Nationalforsamlingen, det franske parlaments førstekammer, tidligere på måneden, giver det franske radio- og tv-kontrolorgan, CSA, ret til at suspendere eller afbryde udenlandsk kontrollerede kanaler, der skader Frankrigs politiske institutioner ved at udsende falske informationer.
Men det skal kun gælde i de sidste tre måneder op til et valg. I den periode skal politikere eller partier desuden kunne gå til en dommer for at få standset det, de betragter som falske nyheder. Dommeren har derefter 48 timer til at afgøre, om der er tale om nyheder, der ikke er tilstrækkeligt underbyggede af verificerbare elementer, og som udbredes massivt med risiko for at påvirke udfaldet af afstemningen.
Men denne definition af fake news kritiseres for at være uklar. For hvad er ”et verificerbart element”, spørger kritikerne.
”Det vil også være ualmindeligt svært at bevise, at en oplysning kan påvirke udfaldet af valget,” understregede Christophe-André Frassa.
Pressejuristen Basile Ader har i magasinet Challenges advaret om, at ”det kan tage måneder at verificere, om en nyhed er korrekt. Derfor vil den i bedste fald være nytteløs og i værste fald farlig for ytringsfriheden”.
Lovforslaget stiller også krav til de sociale medier om mere klart at signalere, når der er tale om indhold, som kilden har betalt for at publicere.
Det skal nu til fornyet behandling i et særudvalg med medlemmer fra både Nationalforsamlingen og Senatet. Men det vil under alle omstændigheder komme til endelig afstemning i Nationalforsamlingen, hvor Macrons regeringsparti har stort flertal.