Velstillede børn er stressede

Forældre stiller i dag så store krav til deres børn, at flere bukker under, mener børnespsykiater

Efterårsferien er over os, og de næste dage vil museer, stormagasiner og badelande blive invaderet af børnefamilier. Men mange af børnene er så stressede i hverdagen, at de ville have bedst af at gå en tur - og helst en tur uden noget mål. Det siger børnepsykiater Gideon Zlotnik, som er bekymret for de 80 procent af de danske børn, der vokser op i velstillede familier med eget værelse, egen computer og forældre, der har arbejde, hus og bil. Flere af børnene er så hårdt pressede, at de bukker under og får stress. - Familien er en centrifuge, der slynger medlemmerne ud til alle sider i stedet for at samle dem. Det moderne liv har gjort os til små harer, der springer og løber rundt. Men det skaber et åndeligt armod, mener Gideon Zlotnik. Han er overlæge på Børnepsykiatrisk Afdeling på Amtssygehuset i Glostrup, driver ved siden af en privat praksis og er forfatter til bogen »De stakkels børn«. I de seneste 10 år har han set en stigende tendens til stressede børn. - Børn skal gå til noget og være beskæftigede hele tiden. Det er et kulturelt fænomen, at børnene skal være selvstændige og uafhængige hurtigst muligt. Desto hurtigere vi skubber børnene fra os, jo bedre. Børnene skal tidligt i institution, de skal kunne skrive og læse tidligt, og jo før de kan klare sig selv i trafikken, desto bedre, siger Gideon Zlotnik. Men den stressede hverdag har en pris, og det er børnene, der betaler. - Flere børn end tidligere lider af psykosomatiske symptomer som ondt i maven og ondt i hovedet. De er angste, og antallet af børn med psykiske problemer stiger, siger Gideon Zlotnik. Han peger på, at stress ødelægger vores krop og gør os syge. Senere års forskning tyder desuden på, at stress kan skade hjernen. - Det er ikke bagateller det her. Men det moderne samfunds største problem, siger Gideon Zlotnik. Trofæbørn I Kolding nikker sundhedsplejerske Asta Bisgaard genkendende til problematikken. Hun er formand for den faglige sammenslutning af sundhedsplejersker i Danmark. En gruppe, der både møder børnene, når de er spæde, og senere, når de kommer i skole. - Der er en stræbermentalitet, og vi stiller utroligt store krav til børnene. Før havde forældrene 12 børn at sprede deres ambitioner på. I dag har de 1,6 barn, og det kan være hårdt for det barn at bære presset, siger Asta Bisgaard. Hun mener, at forældrene bør lytte noget mere til deres hjerter end deres hjerner. - Der burde ikke udkomme så mange bøger om, hvordan vi skal være forældre, og forældrene burde lade være med at købe dem. Men bøgerne sælger godt, fordi forældrene vil deres børn det bedste og søger råd. Det er faktisk svært at finde ud af, hvordan et helt almindeligt, kedeligt barn skal være, for det er altid superbørnene, vi hører om, siger sundhedsplejerske Asta Bisgaard. Børn bør efter hendes mening ikke stå øverst på dagsordenen i familierne. Fokus skal fjernes fra ungerne, som i stedet skal gå og kede sig lidt. - Familierne i dag er så timede, og børnene er under opsyn hele tiden. De har ingen hemmeligheder, og forældrene pakker dem ind i vat og tager alle slagene for dem. Men hvis der ikke er forhindringer, er der heller ingen sejre til børnene, mener Asta Bisgaard, som kalder nutidens børn for curling-børn, netop fordi forældrene fejer alle forhindringer af banen for børnene. Også børnepsykiater Gideon Zlotnik har et navn for børn anno 1999. De er trofæbørn. - Børnefamiliernes temperatur er stigende, og de, der hoster først, er børnene. Men der er ikke nogen, der har godt af at have så travlt. Forældrene skal skrue ned for ambitionerne, siger børnepsykiater Gideon Zlotnik.