Den onde søster

Bøger: Dristig og indtrængende fortolkning af den gamle myte om Amor og Psyke ved C.S. Lewis findes nu også på dansk

Hellas er over os. Interessen for antikken er stigende. Der rejses, og der læses. Glade danskere vender hjem fra private odyséer til det sagnomspundne Ægæerhav i sommersol med fornyet lyst til at genopfriske Homers klassiske værker - som de måske ovenikøbet havde med sig i rygsækken under deres hop fra ø til ø. Og i denne kultursæson fejrer vi tilbørligt Århusfilologen Otto Steen Dues seneste kerneindsats for de gamle grækere, nemlig hans højt anpriste og forfriskende oversættelse af »Iliaden«. Ingen tvivl om, at Forlaget Credo falder fint ind i en aktuel tendens med udgivelsen af en dansk oversættelse af C.S. Lewis gamle fortælling fra 1955, »Till we got faces«, en dristig og indtrængende nyfortolkning af den gamle myte om Amor og Psyke. C.S. Lewis er kendt for sin skarpe indsigt i vores kultur, sin originale tænkning, der befrugtes af en tilsyneladende grænseløs fantasi, og for sin helt særlige måde at drage sin læser og lytter med sig undervejs, mens han fortæller. I »Før vi får ansigt« fremmaner han allerførst mesterligt kulissen: et opdigtet bjergland nord for Hellas i en tid flere århundreder før Kristus. Men naturens forunderlige rigdom og landskabets skønhed modsiges tragisk af menneskenes afstumpethed og mangel på higen. Mytens Psyke er her den yngste og smukkeste af tre kongedøtre. Hun lyser så rent, at riget Glomes enfoldige undersåtter begynder at hylde hende som en gudinde. De var ellers henvist til at dyrke den grusomme Ungrit, der kræver blodofre og skaber frygt. En gud, der kun sender rædsler og plager, men aldrig giver svar. Som i den gamle myte vækker Psyke en anden kvindes jalousi, men her er rivalinden Orual, Psykes ældre, mere belæste og betydeligt grimmere søster. Og det er gennem hendes endelige dagbog, affattet i en ensom alderdom, at vi følger denne version af den evige kamp mellem det virkelige og det falske, der så vidt vides ikke er afblæst endnu. I den oprindelige myte fristes Psyke af sine misundelige søstre til ved hjælp af en lampe at kaste et forbudt blik på sin mystiske ægtemand, mens han sover. Derefter straffes Psyke grufuldt, da han jo var guden Amor selv. Hun udsættes for de mest udspekulerede prøvelser og lidelser, men får tilgivelse til sidst; sammen med sin herskesyge svigermor Venus genforenes hun med Amor, og de lever alle tre lykkeligt videre. Det onde fik en ende. I Lewis mere nøgterne virkelighed går det anderledes til. Opmærksomheden flyttes, indfaldsvinkelen bliver en anden, og Lewis kan i rigt mål udfolde sig med sin formidable sans for, hvad en fortælling kræver, og med sit blik for vore ambivalente motiver, når vi griber ind i hinandens liv. Det afgørende punkt er, at da Orual besøger sin gudegifte søster i paladset, ser hun ikke dette selv, men tror, at den elskede søster lever under et hæsligt uhyres forblindelse. Altså må hun redde hende, hvilket bringer begge i fordærv. Som gammel kvinde og sin fars efterfølger på tronstolen gør Orual op og anklager guderne: gjorde hun ikke ret i at prøve at beskytte sin elskede søster? Hvorfor hindredes hun i at se samme herlighed som hun? En græsk slave har undervist hende i tænkning, hoffets hærfører oplærte hende i krigskunst og kamp, og selv gjorde hun sig næsten til helgen i sit livslange selvplageri og sin evige grublen. Hun valgte at give sig hen i sin hårde, glædesløse styrke, satte skik på sit rige, sørgede for ordnede forhold hos sit folk. Men ved sin død, fremgår det af efterskriftet, efterlod den fortvivlede gamle dronning det ædleste ry: Orual var en velgører, »den mest vise, retfærdige, tapre, begunstigede og barmhjertige af alle de fyrster, man har kendt i vores del af verden«. Som litterær tekst er »Før vi får ansigt« endnu en gave. Sin vane tro kaster Lewis posthumt endnu engang et mægtigt strejflys over det sære, som vi i Herman Bangs fædreland fortsat kalder Livet. Eller, som det benævnes i et mesterværk af Lewis' næsten samtidige kollega: grækeren Nika Kazantzakis, der ligeledes skriver ud fra gamle myter: »Den evige vandring opad«. C.S. Lewis: Før vi får ansigt, Genfortælling af en myte. Oversat af Mette Tvermoes Jensen. 239 sider. 210 kr. Credo Forlag.