Den åbne danske u-landspolitik

Koordinator i organisationen Genvej til Udvikling, Jørgen Olsen, har i en kommentar i Kristeligt Dagblad den 25. oktober 1999 opfordret mig til at træde varsomt i forbindelse med samarbejdet med den lille vestafrikanske stat Benin. Denne formaning bygger Jørgen Olsen på sin erfaring fra 1995 med udarbejdelsen af en landestrategi for Benin. Lad mig starte med at slå fast, at jeg langt hen ad vejen er enig med de grundidéer, som Jørgen Olsen giver udtryk for. Benin er ganske rigtigt et godt eksempel på et afrikansk land, hvor der i snart 10 år har været en fornuftig og solid demokratisk og økonomisk udvikling. Det var blandt andet baggrunden for, at Danmark valgte at indgå i et forpligtende programsamarbejde med Benin. For Danmarks tyve programsamarbejdslande udarbejdes en landestrategi, der på basis af en analyse af udviklingsproblemerne i lan-det fastlægger rammerne for den danske støtte i en femårs periode. Jørgen Olsen deltog i denne landestrategiproces for Benin i 1995, og hans indlæg går mest af alt ud på at fortælle mig, at samarbejdslandet skal inddrages i landestrategiprocessen. Jeg kunne ikke være mere enig med ham. Der er en fast praksis for, at vi drøfter landestrategierne med programsamarbejdslandets myndigheder og andre partnere fra bl.a. det civile samfund i det pågældende land. Den praksis vil også blive taget i brug, når vi til næste år skal revidere landestrategien for Benin. Målsætningen vil helt klart være at forankre processen så meget som muligt i det beninske samfund. Gennem hele processen vil vi tilstræbe, at myndigheder og befolkningsgrupper får lejlighed til at give deres mening til kende. Et vigtigt første skridt vil blive sammen med beninerne at undersøge, hvorledes målgruppen bedst kan nås og fattigdomsaspektet tilgodeses mest muligt. For så vidt angår inddragelse af interesserede parter i Danmark, så har danske NGO'er, erhvervslivet og andre interesserede mulighed for at deltage i møder i Danmark. Møderne bliver kørt på dansk for at gøre det nemt for alle at deltage, men oplægget til drøftelsen er resultatet af samtalerne og forhandlingerne i Benin. Jeg synes derfor, jeg med rette kan sige til Jørgen Olsen, at der allerede er skabt de rammer for en dialog med NGOerne og erhvervslivet, som han efterlyser - og det er så op til de interesserede at udnytte disse muligheder, så debatten bliver bred. Jeg vil godt være lidt mere konkret end Jørgen Olsen, når han siger, at Benins befolkning skal involveres fuldt og helt i planlægning og gennemførelse af bistandsprogrammerne. For sådan foregår det jo rent faktisk. Under forberedelsen af de dansk støttede programmer laves hver gang - i samarbejde med lokale myndigheder og brugergrupper, undersøgelser af, hvem indsatserne vil være til gavn for, og hvordan de bedst kan gennemføres, så de opfylder både beninernes og vores målsætninger. I Benin støtter vi transport-, vand- og landbrugssektorerne. I alle programmer er den overordnede målsætning at forbedre levevilkårene for den fattige del af befolkningen. Demokratiseringsprocessen i Benin støtter vi gennem det sekretariat, der skal gennemføre en decentraliseringsreform. Foreløbig er der igangsat et stort oplysningsarbejde om decentraliseringen. Jeg vil i år 2000 anmode Finansudvalget om yderligere støtte til gennemførelse af reformen, specielt til styrkelse af lokale råd og myndigheder. Vi har endvidere gennem de seneste tre år givet omkring 20 mindre bevillinger (under 3 millioner. kr. hver) til demokratifremmende projekter administreret af lokale NGO'er. Som eksempler kan jeg nævne støtte til etablering af lokalradioer, til bekæmpelse af tvangsægteskaber, til en aktionsgruppe for kvinder, til bekæmpelse af kvindelig omskæring, til uddannelses- og informationsvirksomhed og til vælgeruddannelse og valgobservation. udviklingsminister