Politiet

I FORBINDELSE med den danske EU-afstemning i maj 1993 gik det galt på Nørrebro i København. En folkemængde gik amok i gaderne, politiet handlede hurtigt, men i den efterfølgende konfrontation mellem politi og uromagere eskalerede situationen, og politiet trak våben og skød. I kølvandet fulgte den ene undersøgelser efter den anden af politiets handlinger den pågældende nat. I søndags gik det igen galt. Nogen hævder, at det denne gang næsten var værre, fordi balladen og hærværket udført af omkring 150 andengenerationsindvandrere og autonome tilsyneladende var planlagt. Politiet kom først til stede ca. halvanden time efter, at uroen var startet. I en rapport, som politiet i går afleverede til justitsminister Frank Jensen (S) redegøres for begivenhederne søndag aften, og politiet erkender, at man håndterede optøjerne for dårligt og ikke tog advarsler om, at noget var i gære, alvorligt. Men når det så er slået fast, må det være på sin plads at se nærmere på de arbejdsvilkår, der gælder for politiet. Station 3 i København dækker Nørrebro og Nordvestkvarteret - begge tunge, socialt belastede områder. Her møder fem mand ind på vagt en søndag aften. Før var der 18-20 mand på vagt, men en undersøgelse for nogle år siden viste, at alt for mange betjente var i passivt beredskab, og derefter blev beredskabet slanket. Det er ikke rimeligt, at der skal gå halvanden time, før politiet har kaldt så mange mand ind, at man med sikkerhed kan gå ind i området, men det siger sig selv, at det tager tid at kalde folk ind. Politiet kunne have valgt at komme hurtigere til stede med en mindre styrke, der så skulle konfrontere 150 unge i en hærværksrus. Det kunne have medført en situation, hvor politiet havde været nødt til at forsvare sig, og ihukommende maj 1993 er det måske ikke en situation, en ansvarlig leder ønsker at udsætte sig selv og sine folk for. Man kan komme langt med effektivisering af arbejdsrutiner, men før eller siden må der kroner og øre på bordet, hvis samfundet ønsker at beskytte sig mod den slags borgerkrigslignende tilstande, som udspillede sig på Nørrebro i søndags. Og der skal også bruges ressourcer til andet end politiet, nemlig til en målrettet indsats blandt de unge andengenerationsindvandrere på Nørrebro og andre steder i landet. Det er de samme unge, der med deres handlinger i søndags, har givet Pia Kjærsgaard og Mogens Glistrup mere vind i sejlene, end de to selv kunne have gjort. De unges handlinger kan kun fordømmes, og det er vigtigt, at politiet nu sætter de ressourcer ind, der skal til for at bringe de ansvarlige for en domstol. miep