Den amerikanske filosofi- professor William Lane Craig sætter ikke sit lys under en skæppe. Han har siden 1982 turneret verden rundt for at debattere tro og videnskab. Han mener, at den mest sandsynlige forklaring på eksistensen og universets tilblivelse er den kristne Gud. Det forsøger han at overbevise ateister om, men han er efterhånden ved at løbe tør for modstandere, mener han.
”Jeg finder det sværere og sværere at finde nogen at debattere med. Jeg har debatteret med næsten alle de prominente ateister i verden, men lige nu er det, som om de trækker sig fra slagmarken,” siger den 69-årige professor til Kristeligt Dagblad, der har mødt ham på et hotel i Aalborg.
Her har han været til konference om tro og viden siden i tirsdags. I går var han hovedtaler på konferencen, og i aften taler han om samme emne i Kirken i Kulturcenteret i København.
Heller ikke denne gang skal han debattere med nogen, som han ellers er verdenskendt for. Og når han oplever, at det er svært at finde modstandere til debatterne, er han ikke i tvivl om hvorfor:
”Fordi ateisterne har tabt noget så eftertrykkeligt, at de formentlig har indset, at det ikke hjælper deres sag at deltage i denne slags debatter. Jeg vil opfordre folk til at gå på Youtube og se de debatter, jeg har været i med prominente ateister, og spørge sig selv, i hvilken retning beviserne peger,” siger han.
William Lane Craig beskrives bredt som en af verdens førende inden for disciplinen apologetik, der betyder trosforsvar. Han har debatteret med kendte ateister som biologen Richard Dawkins, filosoffen Sam Harris og den nu afdøde journalist og forfatter Christopher Hitchens. Hans debat med Richard Dawkins har over 1,2 millioner visninger på Youtube, hvilket understøtter den opfattelse, han fik i begyndelsen af 1980’erne, da han for første gang så fordelene ved at bruge debat-formatet til at udbrede rationelle argumenter for Guds eksistens.
Dengang gik det op for ham, at det var lettere at tiltrække et publikum til debat-arrangementer end til almindelige forelæsninger. Derfor specialiserede han sig i genren, som han altså nu har svært ved at praktisere, fordi ateisterne angiveligt har erkendt deres nederlag. Ateis-terne vil derimod hævde, at de ikke ønsker at debattere med Craig, fordi han bruger ufine metoder som debattør. For eksempel mener de, at han mudrer debatten og bruger stråmandsargumenter.
”Når jeg debatterer, oplis-ter jeg typisk bare argumenter. Det foregår for det meste sådan, at en ateist siger, at der er ingen beviser for Gud. Så kigger jeg på ham med store, overraskede øjne og siger, at jeg kan komme i tanke om mindst fem. Så spørger han altid skeptisk hvilke argumenter, og så kører jeg løs,” siger han.
William Lane Craigs hovedargument er det såkaldte kosmologiske gudsbevis. Her hævder man, at alt i universet, der har en begyndelse, har en årsag. Og i og med at universet også har en begyndelse, må universet have en årsag. Ud fra dette har han argumenteret for Guds eksistens igennem snart 40 år.
Han fik særligt travlt ved begyndelsen af dette årtusinde, hvor den såkaldte nyateistiske bølge vandt frem med enorm popularitet. Biologen Richard Dawkins solgte over to millioner udgaver af sin bog ”Illusionen om Gud”, og andre markante ateister som filosoffen Daniel Dennett og førnævnte Sam Harris vandt stor folkelig opbakning.
Den nyateistiske bølge synes imidlertid at være aftaget de senere år. Det har William Lane Craig også bemærket. I dag ser han en anden trussel mod udbredelsen af kristen tro i Vesten.
”Religiøs pluralisme er den største teologiske udfordring i dag. Forstået på den måde, at mange mennesker er vil- lige til at tro på Guds eksistens, men meget få er villige til at tro på en objektiv sandhed. Så det er dybt krænkende over for mange og meget politisk ukorrekt at hævde, at Jesus Kristus er den eneste vej til Gud. I dag er det i højere grad et forsvar for en objektiv sandhed, der er nødvendig frem for et opgør med nyateisme, der som alle andre tendenser går i sig selv igen,” siger han.
Du sætter troen på formel og argumenterer for, at eksistensen af en gud er det mest sandsynlige. Overflødiggør du ikke troen, når du i så høj grad argumenterer rationelt for Guds eksistens?
”Nej, for jeg siger ikke, at viden skal gå i stedet for tro. Jeg tror ikke, at de to er modsætninger. Derimod tror jeg, at tro er at stole på noget, som vi har god grund til at tro på. Samtidig erkender jeg, at selvom jeg kan give gode argumenter for kristendommens sandhed, er jeg jo stadig nødt til at lægge mit liv i hænderne på den Gud, som jeg tror skabte universet og lod Kristus stå op af døde.”
Men det er vel slet ikke nødvendigt at tro, når man kan være så sikker?
”For nogen tid siden skulle jeg havde en hornhindetransplantation. Inden da havde jeg brugt lang tid på at undersøge, hvem den bedste øjenkirurg i landet var, og så fandt jeg ham. Jeg var sikker på, at han var den bedste, og derfor stolede jeg på, at han kunne klare operationen ud fra de beviser, jeg havde for det. Med troen er det på samme måde. Du skal tro og stole på noget, som du har god grund til at tro er sandt.”
Kan man ikke gøre Gud mindre, når man prøver at forklare ham rationelt?
”Nej, for jeg hævder ikke at forstå Gud fuldt ud. Han vil altid være ubegribelig, men det betyder ikke, at vi ikke kan begribe noget som helst om ham. Jeg kan argumentere for, at der højest sandsynligt er en skaber af universet. Men det betyder ikke, at jeg har en udtømmende forståelse af Gud.”