Danske forskere på vej med coronavaccine

Københavns Universitet er langt i udviklingen af en vaccine mod coronavirussen. Den mangler dog at blive testet på mennesker – en proces sundhedsmyndigheder verden over vil fremskynde, men det er etisk problematisk, mener forsker

”Det kan være en langsommelig proces (at få godkendt vaccinen til test, red.), men der håber vi på, at vi får noget hjælp fra myndighederne taget situationen i betragtning, så vi hurtigere kan omdanne vaccinen til et regulært lægemiddel." Genrebillede.
”Det kan være en langsommelig proces (at få godkendt vaccinen til test, red.), men der håber vi på, at vi får noget hjælp fra myndighederne taget situationen i betragtning, så vi hurtigere kan omdanne vaccinen til et regulært lægemiddel." Genrebillede. Foto: Vido-Intervac/Reuters/Ritzau Scanpix.

Officielt er Københavns Universitet lukket og medarbejderne sendt hjem. I et laboratorium på Institut for immunologi og mikrobiologi er lyset imidlertid tændt. Her arbejder tre forskere netop nu på højtryk for at udvikle en coronavaccine, der potentielt skal redde tusindvis af menneskeliv.

Professor Ali Salanti er en del af forskerholdet, og han forventer, at den første prototype på en vaccine mod coronavirussen covid-19 er klar om små tre ugers tid. Den opmuntrende besked kommer i kølvandet på, at flere medicinalvirksomheder de seneste uger har turneret medier med lignende opløftende meldinger. Enkelte skulle sågar være klar til at afprøve deres vacciner på mennesker, hvorfor man kan få den tanke, at det danske forskerhold halter håbløst bagefter. Sådan ser professor Ali Salanti det langtfra:

”De, der er kommet ’længst’, baserer deres vacciner på en anden tilgang end os. Vores vaccine er kompleks og lavet af vira, partikler og proteiner, mens deres bygger på dna, som man sprøjter ind i mennesker, hvorefter man så håber, at de udvikler coronavirus-proteiner, som man herefter kan lave en immunrespons på. Det er de vacciner, vi hører om nu, men den teknologi har jeg ikke særlig stor tiltro til, for metoden har eksisteret i mange år, men i de seneste 20 år er man ikke lykkedes med at frembringe en eneste virksom vaccine. Hypen omkring disse producenter er selvfølgelig stor, men jeg kan ikke forestille mig, at de vil lykkes.”

Så har professoren større tiltro til den vaccine, forskerne fra Københavns Universitet i samarbejde med tre europæiske universiteter er ved at udvikle.

”Forskere har forsøgt at udvikle alle mulige vacciner gennem de seneste 20 år. Sandheden er, at ingen rigtig er lykkedes med det, ud over dem, der udviklede HPV-vaccinen (livmoderhalskræftvaccinen, red.). Og så var det, at vi spurgte os selv, hvordan kan det være, at HPV-vaccinen virker så djævelsk godt på mennesker, og ud fra den undring har vi udviklet en metode, hvor vi kan få alle vacciner til at have samme opbygning som HPV-vaccinen,” forklarer han.

Konkret har forskerne skabt en form for ”skal”, der i dette tilfælde består af coronavirus, og det er så på denne skal, at forskerne fastgør et såkaldt antigen, der skal få kroppen til at producere de antistoffer, der skal nedkæmpe coronavirussen. Foreløbig er forskerholdet færdige med skallen med coronovirussen covid-19, og de er ved at lægge sidste hånd på antigenet.

Ali Salanti vurderer, at vaccinen er færdigudviklet i laboratoriet i maj. Vejen fra at have en vaccine i et laboratorium på et universitet, til at den når ud til borgeren, er imidlertid lang. Først og fremmest skal man udvikle en metode, der gør, at virksomhederne kan producere vaccinen, så den kan testes på mennesker.

”Det kan være en langsommelig proces, men der håber vi på, at vi får noget hjælp fra myndighederne taget situationen i betragtning, så vi hurtigere kan omdanne vaccinen til et regulært lægemiddel. Vores håb er, at vi har testet vaccinen på mennesker indenfor et år og er resultaterne lovende, så kan man sætte vaccinen i produktion,” siger professoren.

Coronakrisens alvor har fået myndigheder verden over til at give medicinalvirksomheder dispensationer, så de kan fremskynde testprocessen af mennesker. Dette er blandt andet tilfældet i USA, hvor præsident Donald Trump i sidste uge gav landets sundhedsmyndigheder tilladelse til at give forskere og medicinalvirksomheder grønt lys til at påbegynde vaccinetester på mennesker. Men her skal samfundet træde ekstra varsomt, vurderer professor Timo Minssen, der forsker i regulering af bio-medicin ved Københavns Universitet.

”Lige nu oplever vi, at landes sundhedsmyndigheder forsøger at fremskynde processen. Vi ser det i USA, i EU og i andre steder. Og det rejser en række etiske spørgsmål. Eksempelvis må vi spørge os, hvor store risici vi vil tillade mennesker at gennemgå for at få vaccinen hurtigere på markedet. Det er et dilemma. For tidligere test på mennesker kan på den ene side speede processen op, men på den anden side have store konsekvenser for testpersonerne til ingen verdens nytte,” siger han.