Husk at sende julehilsener

Umiddelbart synes julen stadig langt væk, men det er ikke for tidligt at begynde at tænke på juleposten, hvis man har kære, der er udsendt med FN's eller NATO's styrker. De danske soldater i den fredsbevarende tjeneste befinder sig i år hovedsageligt på Balkan. Breve til SFOR-styrken i Bosnien-Herzegovina skal sendes senest den 4. december for at være fremme inden jul, mens pakker kan vente indtil den 11. december med at blive afsendt. KFOR-styrken, der befinder sig i Kosovo og Makedonien, kan få hilsener til jul, hvis brevene lægges i postkassen senest den 4. december. For pakker til den destination er datoen den 7. december.