Hold afstand. Vask hænder. Begræns dine sociale kontakter. Enkle råd, som millioner af mennesker i øjeblikket forsøger at efterleve over hele kloden for at undgå at få eller sprede smitte med coronavirus.
Cox’s Bazar i Bangladesh er en af verdens største flygtningelejre med flere end 850.000 rohingyaer på flugt fra forfølgelser i Myanmar, og i køen til latrinerne er det svært at holde afstand. Det er det også i køen til mad, til brænde – og til håndvaskene. Hvis covid-19 kommer indenfor i Cox’s Bazar, har den optimale betingelser for at eksplodere i en epidemi. Som den også vil gøre det i flygtningelejre i Afrika, i Mellemøsten og i de overfyldte lejre på de græske øer. Det er ikke her, der er plads til at sende nogen i isolation.
”Det vil være opskriften på en menneskelig katastrofe, hvis coronavirus breder sig til flygtningelejrene. Vi ved fra andre epidemier med for eksempel mæslinger og difteri, at når folk er stuvet sammen under elendige forhold, har smitte meget lettere ved at spredes. Det er ikke Danmark eller Sydkorea, vi har at gøre med her. Folk har i forvejen et skrøbeligt helbred, og der vil være en meget højere dødelighed,” siger læge Mads Geisler, der har været udsendt til en lang række flygtningelejre over hele verden for hjælpeorganisationen Læger uden Grænser, blandt andet Cox’s Bazar.
Indtil nu er der ikke konstateret smitte med corona i nogen flygtningelejr, hverken i Asien, Afrika, Mellemøsten eller Europa, men smitten er på alle kontinenter og i de fleste af de lande, der huser flygtningelejre. I Grækenland er der konstateret ét tilfælde af corona på øen Lesbos, hvor den kaotiske og tætpakkede Moria-lejr med 20.000 mennesker ligger. I Bangladesh var der i går bekræftet 20 tilfælde og et dødsfald, og selvom tallene er små, forudser alle eksperter, at smitten vil være umulig at begrænse i et af verdens tættest befolkede lande med 168 millioner indbyggere, og hvor sundhedssystemet i forvejen er tyndslidt.
Hjælpearbejdere gør, hvad de kan for at forhindre virus i at komme ind i Cox’s Bazar. Der er sat feberscannere op ved den nærliggende lufthavn, og nyankomme skal testes for feber, men ingen tror for alvor på, at det er muligt at holde coronavirus ude. På samme måde forsøger Kenya at lægge en ring omkring de kæmpestore lejre Dadaab og Kukuma, som huser omkring en halv million mennesker i den nordlige del af landet. Kenya havde indtil i går konstateret syv tilfælde af coronavirus.
”Vi håber virkelig, at det lykkes at holde smitten ude, men vi forbereder os på, at det ikke gør,” siger Birgitte Bischoff Ebbesen, chef for Dansk Røde Kors’ internationale arbejde.
Hun peger på, at Dansk Røde Kors allerede arbejder med forebyggelse af sundhed i Cox’s Bazar og nu er begyndt at målrette arbejdet på udfordringerne fra coronavirus.
”Der er allerede meget fokus på hygiejne i flygtningelejre, fordi folk bor så ufattelig tæt sammen. Jeg vil næsten sige, at man er mere bevidst om det end i det danske samfund, men nu skruer vi yderligere op for oplysningen. Men det er klart, at der er nogle ting, man ikke kan gøre. Man kan ikke holde afstand,” siger hun.
Hvis flygtningelejrene skal have en chance for at demontere den tikkende bombe, som coronapandemien er, kræver det ganske enkelt bedre forhold i lejrene, siger Mads Geisler fra Læger Uden Grænser.
”De skræmmende perspektiver er et produkt af, at forholdene i forvejen er uacceptable. Hvis vi skal have en chance for at bekæmpe en epidemi i en flygtningelejr, kræver det, at vi gentænker de grundlæggende vilkår, som folk bor under. Der er brug for mere plads, flere latriner, andre måder at uddele mad på,” siger han.
Læger Uden Grænser har blandt andet advaret om, at hvis der kommer et udbrud i en af lejrene på de græske øer, vil det være umuligt at få under kontrol. Derfor har man opfordret til at evakuere Moria-lejrens omkring 20.000 beboere, ”før det er for sent”, skriver det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel. Ifølge magasinet har den græske regering dog andre planer. Den har begrænset udgangen fra lejren til en time om dagen og kun i særlige busser. Samtidig er man ved at bygge et hegn omkring lejren. Hvis der opstår et udbrud med covid-19, vil man afskære lejren i to uger.
Dansk Flygtningehjælp er til stede i 40 lande over hele verden, og generalsekretær Charlotte Slente kalder det ”en kæmpe udfordring”, hvis coronavirussen får tag i flygtningelejre. Organisationen forsøger i øjeblikket at forberede sig så godt som muligt på udfordringen ved blandt andet at uddele ting, der er nyttige i kampen mod smitten. Som sæbe, termometre og håndklæder, der er imprægneret med desinfektionsmiddel.
Samtidig er man ved at lægge planer for, hvordan man kan sikre medarbejdere nok. En del medarbejdere må omlægge deres arbejde, fordi de er blevet ramt af de omfattende indskrænkninger, der er sket i bevægelsesfriheden – andre er blevet trukket hjem på grund af personlige omstændigheder.
”Vi skal sikre os, at vi kan operere så effektivt som overhovedet muligt, uanset hvad der sker. Det er muligt, at vi i en periode skal tilpasse vores indsats til den nuværende situation. Vi gør alt, hvad vi kan for at sikre, at vi har medarbejdere og materiel nok til at fortsætte det livsvigtige arbejde på trods af de svære vilkår,” siger Charlotte Slente.
I FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, er man ikke blot dybt bekymret over vilkårene i lejrene, men også over de konsekvenser, som de utallige grænselukninger og indskrænkninger i trafikken kan medføre for mennesker på flugt. Flygtningehøjkommissær Filippo Grandi advarede i går om, at krige og forfølgelser ikke standser, fordi der er udbrudt corona. Over hele verden flygter mennesker stadig fra deres hjem for at finde sikkerhed.
”Jeg er tiltagende bekymret for de midler, som nogle lande tager i brug, og som kan blokere for retten til at søge asyl. Alle lande skal kontrollere deres grænser i denne særlige krise, som de mener, at det er nødvendigt. Men deres indgreb må ikke betyde, at vejen til asyl bliver lukket, eller at mennesker bliver sendt tilbage til faretruende situationer,” siger Filippo Grandi i en pressemeddelelse.
Flygtningehøjkommissæren fremhæver, at det er muligt at respektere behovet for asyl samtidig med, at man sikrer sig mod smittefare. Det er muligt at tjekke asylansøgers helbred og om nødvendigt sætte dem i karantæne eller behandling:
”Vi må ikke glemme dem, der flygter fra krig og forfølgelse i disse udfordrende tider. De har brug for – som vi alle har det – solidaritet og medfølelse, nu mere end nogensinde før.”8