Bertel Haarder om at være havemenneske: Det er kærligheden, som driver det

Når Bertel Haarder bliver træt, går han ud i haven og luger. For ham er haven en mental overskudsforretning

Bertel Haarder er en flittig bruger af den 12 meter høje flagstang i haven på Østerbro i København. Han understreger sin tilknytning til det nordiske ved også at hejse de nordiske landes flag.
Bertel Haarder er en flittig bruger af den 12 meter høje flagstang i haven på Østerbro i København. Han understreger sin tilknytning til det nordiske ved også at hejse de nordiske landes flag.

Egentlig ville folketingspolitikeren Bertel Haarder (V) være gartner. Som barn gik han i hælene på gartneren på Rønshoved Højskole, hvor hans forældre var forstandere. Han blev hjemmeundervist og havde gode muligheder for at følge efter gartneren, mens denne med trillebør, skovl og rive anlagde og passede den store have ved Flensborg Fjord med blandt andet gymnastikplæne og kæmpe rosenbede.

”Han havde et fantastisk håndelag,” siger Bertel Haarder om sit barndomsforbillede og læremester.

Skønt Bertel Haarder aldrig blev gartner, ser han sig selv som et ret godt havemenneske.

”Jeg tror, man bliver et godt havemenneske, når man elsker at gå i haven. Det er kærligheden, som driver det.”

Han tager imod i sin have på Østerbro i København og viser om på terrassen, hvor havemøblerne er anbragt med udsigt til et mægtigt og blomstrende rosenbed. En behagelig brise får bladene på havens store træer til at bevæge sig.

Sommervinden sender Bertel Haarders tanker i retning af en af Grundtvigs salmer.

”Sådan en formiddag som denne er det næsten umuligt ikke at komme til at tænke på Grundtvig, som skrev ’det vifter hjemligt gennem løvet’. Mange af vores sange og salmer sætter ord på det, man oplever i haven og skaberkraften.”

Næste år er det 50 år siden, Bertel Haarder blev gift med Birgitte Haarder. De har boet i Aalborg, Askov og København og altid med have.

”Jeg kan slet ikke forestille mig ikke at have en have.”

I 1975 købte parret en gammel villa på Østerbro med stor have, hvor deres fire børn voksede op. I dag er grunden delt i to. Det ene af parrets børn købte villaen, mens Birgitte og Bertel Haarder fik opført et hus på den anden del af grunden.

”Vi ville gerne have et nemmere hus, men ikke en nemmere have.”

Det er Bertel Haarder, som er husets havemand. Når han går i haven, er det lig med rekreation.

”Haven er en mental overskudsforretning. Det, som tager mest tid, er at beskære. Her er ikke noget, som skal hakkes, men meget, som skal luges,” siger han og bøjer sig ned og viser, hvor omhyggeligt han går til værks, når han luger.

Han blev minister første gang i 1982, har sammenlagt været minister i to årtier og var i syv år medlem af Europa-Parlamentet, heraf to år som næstformand.

Det synes oplagt at spørge, hvordan han har haft tid til at tage sig af haven med et sådant arbejdsprogram.

”For mig har haven altid været rekreation. Jeg planlægger aldrig at gå i haven, men har jeg siddet nogle timer ved min computer og er blevet lidt træt, er der ikke noget bedre end at gå ud i haven. At gå i haven er langt bedre end at tage en lur.”

Han reciterer Ludvig Holsteins ”Fyldt med blomster blusser æbletræets gren” fra Højskolesangbogen og peger på et højt Ingrid Marie-træ, hvor spæde æbler er på vej.

Idealet for ham er en blomstrende have, og foran huset er han ved at anlægge en blomstereng. Her står morgenfruer, kornblomster og enkelte røde valmuer. Skal han udpege en yndlingsblomst, er det den røde valmue. Han vil gerne have endnu mere af dens farvepragt ind i haven og har planer om at så nogle flere.

Haven har mange planter, som fortæller en historie. Et eksempel er de store krukker med fuchsia og afrikansk lilje, Agapanthus. Planterne står her som en hilsen fra haven ved Villereden i Sorø. Boligen kan benyttes af undervisningsministeren, og familien Haarder tilbragte mange weekender her i de år, han sad på den post.

I Bertel Haarders have står en stor ahorn, som er i hvert fald 150 år. Omkring træet er han ved at anlægge en blomstereng med blandt andet røde valmuer, som er hans yndlingsblomst.
I Bertel Haarders have står en stor ahorn, som er i hvert fald 150 år. Omkring træet er han ved at anlægge en blomstereng med blandt andet røde valmuer, som er hans yndlingsblomst. Foto: Leif Tuxen

Da de fik opført det nye hus på grunden, blev det placeret mellem de tre gamle træer, som er i haven. Foran huset står en ahorn, som er 150 år. Den har formentlig sået sig selv, dengang dette var udkanten af København. Og så er der en kroget eg i kæmpeudgave og et asiatisk tempeltræ, ginkgo. Den er hjembragt fra Asien af H.N. Andersen, måske bedre kendt som stifteren af Det Østasiatiske Handelskompagni.

H.N. Andersen havde to tempeltræer med til Danmark. Det ene står i Københavns Zoologiske Have, og det andet forærede han til sin gode ven juristen og erhvervsmanden A.L. Drewsen. Haarders villa er opført på den jord, som oprindeligt var en del af A.L. Drewsens have, så nu er det Haarder, som kan glæde sig over tempeltræet.

”Det i Zoologisk Have er ikke så stort som vores.”

Der er et rigt fugleliv i haven, og fuglene bliver budt velkommen med et fuglebad, som er afskærmet for parrets kat. Takket være internettet har Bertel Haarder fået genopfrisket sin barndomsviden om fuglestemmer. Han har talt, at der er i hvert fald 11 forskellige fugle i haven: Gransanger, gærdesmutte, bogfinke, munk, grønirisk, gærdesanger, musvit, mejse, solsort og duer.

”Og desværre også skader.”

Bertel Haarder har tre enkle regler, som han forsøger at efterleve, når han går i haven.

”Man skal bekæmpe det onde, før det spreder frø.”

Som et eksempel på noget uønsket, som skal bekæmpes, før det spreder frø, nævner han græs mellem fliserne, som han luger med sine fingre. Et andet bud lyder:

”Sats på det, som kan lide at være her.”

Han kom til at købe en nerie i et supermarked, og den står og ser lidt trist ud i en potte, og han tror ikke, at den skal blive, for den passer ikke til det danske klima. Det måske vigtigste havebud fra Haarder lyder:

”Bekæmp det onde med det gode.”

Bagerst i haven står et bølgende lyserødt flor, som viser, hvordan han bekæmper det onde med det gode. For nogle år siden var han ude at køre, og ved Præstø fik han øje på en smuk, rosa blomst i en grøftekant. Han parkerede bilen, gravede planten op og tog den med hjem. Han fandt ud af, at det var sæbeurt og ville se, om han kunne få den til at gro. Siden har den bredt sig blandt andet bagerst i haven, hvor den danner et tæt bunddække. Den blomstrer fra juli til oktober, og ingen ser, hvor meget skvalderkål, som der også er i haven.