Heksejagten mod J.K. Rowlings kønsopfattelse fortsætter

"Tiraderne mod hende er så ondskabsfulde, at man må kigge væk," skriver Anders Raahauge i denne opsamling af bevægelsen mod den verdensberømte forfatter

Her ses forfatter til ”Harry Potter”-bøgerne J.K. Rowling, som er under beskydning fra blandt andre hovedrolleindehaverne i ”Harry Potter”-filmene Daniel Radcliffe og Emma Watson. – Foto: Neil Hall/Reuters/Ritzau Scanpix.
Her ses forfatter til ”Harry Potter”-bøgerne J.K. Rowling, som er under beskydning fra blandt andre hovedrolleindehaverne i ”Harry Potter”-filmene Daniel Radcliffe og Emma Watson. – Foto: Neil Hall/Reuters/Ritzau Scanpix.

Det siger noget om voldsomheden i tidens kulturrevolution, at selv forfatteren J.K. Rowling kan blive genstand for dens vrede. Skaberen af ”Harry Potter”-bøgerne er verdens mest populære forfatter og skulle have en vis immunitet ved at være feminist og lettere venstreorienteret.

Alligevel begraves hun nu i dynger af progressivt had. Tiraderne mod hende på Twitter er så ondskabsfulde, at man må kigge væk. Rowling vil nemlig ikke undskylde sine tankeforbrydelser, hvilket lader forargelsen blive hvidglødende.

Først udtalte Rowling sin undren over, at en forsker – Maya Forstater – kunne blive afskediget for at fastholde, at der grundlæggende er to køn. Derpå satiriserede hun en smule på Twitter over moderne forsøg på at udskifte ordet ”kvinde” med ”person, der menstruerer”. Hun føjede til sit synderegister ved at skrive om problemerne ved, at personer, der på alle måder ligner mænd, skal have ret til at blive regnet for kvinder:

”Smækker man dørene til brusebade og omklædningsrum op for enhver mand, der tror eller føler, han er en kvinde, så har man åbnet døren for alle mænd, der gerne vil ind.”

J.K. Rowling røbede i et meget personligt essay, at hun havde været udsat for hustrumishandling i sit første ægteskab. Hun lagde det op på Twitter i den tro, at det måske kunne afbøje fjendtligheden, men uden held.

Hun skrev også: ”Hvis kønnet ikke er en virkelighed, så er der heller ingen tiltrækning mod samme køn. Hvis kønnet ikke er virkeligt, så udslettes over hele verden kvinders levede erfaring. Jeg kender og elsker trans-personer, men sletter man begrebet køn, fjerner man muligheden for mange for meningsfuldt at drøfte deres liv. Det er ikke had, at sige sandheden.”

Men det hele blev blot meget værre af sådan konservativ snak. Så de to ”Harry Potter”-fansider ”The leaky Cauldron” og ”Mugglenet”, med mere end en million følgere tilsammen, udsendte en fælles fordømmelse af Rowling. Og tatovører – eller ”tattoo-kunstnere” – tilbød at forandre folks ”Harry Potter”-tatoveringer, så ingen længere kan se, hvad de engang forestillede.

Nu kommer Ayaan Hirsi Ali den engelske forfatter til undsætning i Washington Examiner med et indlæg under overskriften: ”J.K. Rowlings ensomme kamp for kvinders rettigheder”.

For ensom er hun.

”Hvorfor har vi ikke hørt fra Michelle Obama, Oprah Winfrey, Margaret Atwood, Angelina Jolie eller Meryl Streep? Er der ingen af dem, der tør forsvare vor tids mest succesfulde, kvindelige forfatter?”.

Feministerne er bange, skriver Hirsi Ali, for den nye ideologi regner aldrig modsigelse for et alternativt perspektiv, men for vold. Og ytringsfriheden skal kun beskyttes, når den værner om det ”korrekte” synspunkt. Alt bliver til uhyggelige magtstrukturer, og enhver debat forpestes straks af forargelse og had.

”Derfor hylder jeg J.K. Rowling for – indtil videre – at stå fast mod en flodbølge af dybt personlig kritik. Hun er vor tids heltinde ved simpelthen at engagere sig i udfordrende tænkning og nægte at lade sig intimidere af Twitter-pøbelen. Hun er ikke transfobisk, og det er jeg heller ikke. Denne kamp for fri udveksling af idéer er værd at kæmpe.”

Andre toner lyder i The Independent . Kommentator Roisin O’Connor har opdaget, at ”Harry Potter”-bøgerne slet ikke var så mangfoldige og tolerante, som man troede tilbage i 2000’erne. En irsk knægt er klodset, mens den eneste asiat udspionerer de andre: stereotyper! Og først efterlods udnævnte J.K. Rowling Dumbledore til bøsse og foreslog, at Hermione måske var sort.

O’Connor er opmuntret over den vældige vrede mod Rowling. Den lover godt for den fremtidige kamp for rummelighed, mener hun. Noget gavnligt kan komme ud af forfatterindens afsløring af sit sande væsen.

”’Harry Potter’-fans er måske aldeles knuste over hendes synspunkter og er det med rette. Men forhåbentlig har hun blot understreget behovet for, at man allierer sig med dem, der er mindre privilegerede end os andre, og forstærker de stemmer, som hidtil er blevet bragt til tavshed. Og forresten: læs en anden bog.”

I magasinet Unherd kommenterer Douglas Murray udfald mod Rowling fra Daniel Radcliffe og Emma Watson, hovedrolleindehavere i de umådeligt succesrige ”Harry Potter”-film.

Det gælder om at løbe med flokken, og ”den første, der knækkede, var Daniel Radcliffe”, bemærker Murray syrligt.

”Radcliffe skylder naturligvis Rowling alt, for han er ikke nogen særligt dygtig skuespiller (...) Han ser heller ikke bemærkelsesværdigt godt ud eller er på nogen anden måde naturligt egnet til lærredet.”

Derfor skulle man tro, et vist mål solidaritet eller i det mindste taknemmelighed var på sin plads, mener Murray. Men nej. Radcliffe havde tilmed den frækhed, formynderisk at henvende sig til til Rowlings læsere:

”Til alle dem, der nu føler at deres oplevelse af bøgerne er blevet tilsmudset eller gjort mindre, vil jeg sige, at jeg er dybt ulykkelig over den smerte, hendes kommentarer har voldt jer.”

Heller ikke Emma Watson har kunnet overbevise som voksen skuespiller, men skulle også lige aflevere et æselspark. Og mediefolket hyldede de to for at ”turde” tage afstand fra den ”kontroversielle” forfatter.

Sært, bemærker Douglas Murray, at det ukontroversielle synspunkt – det, alle mener – nu kaldes ”kontroversielt”. De allerfleste finder jo som Rowling, ”at mens transpersoner skal have samme rettigheder og værdighed som alle andre, har de ikke retten til at omdefinere den biologiske realitet”.

Det kontroversielle er blevet det, som ikke lystrer de korrektes dagsbefaling.

Radcliffe og Watson følte, de måtte falde over Rowling, fordi tavshed regnes for tilslutning i dagens betændte klima. Fuldkommen som under stalinismen, bemærker Murray.

Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge, sognepræst i Sønderborg.