Æbler i haven gi’r flasker i skuret

Oktober er æblemåned, og en oplagt efterårsferieaktivitet er at moste æbler til cider. Men ciderproduktion er også lidt af et lotteri

Den yngste på tre har rimelig godt styr på teknikken til at moste æbler, men skal lige have lidt hjælp til at dreje det sidste stykke, der giver det flydende guld. – Foto: Lise Kabell Søgaard.
Den yngste på tre har rimelig godt styr på teknikken til at moste æbler, men skal lige have lidt hjælp til at dreje det sidste stykke, der giver det flydende guld. – Foto: Lise Kabell Søgaard.

Flaskerne klirrer igen ude i skuret.

”Lad os nu se, om det er én af de gode,” siger min mand, da han kommer ud i haven med én af dem i hånden.

Han vender sig væk, som om flasken skal til at eksplodere. Det er set før. Men da han trækker proppen af denne, står en tilpas tyk, hvid champagnestråle af bobler i stedet ud fra flaskehalsen.

”Orv mand! Den er rigtig god!,” jubler han.

Flaskerne er sidste års produktion af æblecider og slet ikke mit projekt, men man må sige, at det er et godt projekt. Selvom der er enkelte brodne kar, så er det overordnet lykkedes at lave noget hjemmebryg, der kan drikkes. Måske lidt syrligt at hælde ned i litervis rent, men et rigtig godt og knap så alkoholtungt alternativ til vin til maden. Især den fede mad, for eksempel flæskesteg, har godt af et glas cider til. Alkoholprocenten ryger, så vidt vi lige kan fornemme, ikke over fire procent.

Råmaterialet er de æbler, vi har på grundens træer. Mange af dem kan vi hente i trillebørfulde i hegnet. De er ikke gode at spise, men fine at moste. Og så er der guldet fra det gamle, solide Belle de Boskoop-træ. Nogle vil mene det er synd, og vi koger da også løbende æblemos til fryseren her i oktober. Men den krydrede og syrlige most, det træ leverer, er nu noget af det bedste.

I år har kvædetræet båret frugt. Så på bedste københavnerhipstermanér skal der nu også laves en særlig cidervariant med nogle af de parfumerede, grøngule frugter.

Først kværnes frugten i noget, der ligner en forvokset persillehakker. Hakkeren drejes ved håndkraft, og her bruger vi børnearbejde. To styk efterårsferiehyperaktive tre-femårige er helt perfekte til formålet, de kan kværne æbler overraskende længe.

Æblesmadderet skal derpå ligge ude i et døgn, før det presses, i hvert fald til cider. Timerne hjælper en naturlig gær på vej, og så kan den brune masse mostes. Det, der så er med de tre-femårige er, at har man én gang involveret dem, vil de typisk også have indflydelse på resten af processen.

”Jeg vil!”, råber den treårige og vifter med Gummi Tarzan-armene, når der skal presses.

Han skal lige have lidt hjælp til at dreje de sidste par runder, hvor guldet for alvor begynder at pible ud. Men teknikken har han styr på.

Mosten (det af den, der ikke bliver drukket med det samme, for det er vigtigt at smage) opsamles i en gryde og hældes på plastballon med såkaldt gærrør, en lille plastdims med vand i, der lukker luft ud af ballonen løbende. Ballonen ryger i skuret og senere skal cideren tappes over på flasker, måske skal de have lidt ekstra sukker for at danne brus.

Det brus, der lykkedes så godt i år. Men, ingen kender dagen, hvad cider angår. For lige så ofte som man glædes over en god flaske, sker det, at en flaske eksploderer af sig selv ud over det hele, eller at den bare er dårlig og fad eller eddikeagtig, når man åbner den. Sådan er det at være en glad amatør.

Mængden af flasker ude i skuret holdes i øvrigt konstant. For hver gang, der er drukket en flaske, sættes den tom tilbage, hvor den venter på at blive fyldt op. Et af livets smukke kredsløb.