Falkoner-gårdens historie

I 1803 fandt den sidste kongelige falkejagt sted i anledning af hertug Vilhelm af Gloucesters besøg i Danmark, og dermed afsluttes et spændende kapitel af danmarkshistorien og mere end 1000 års kongelig falkejagt.

Syv år senere, da der kun var en enkelt falk tilbage i falkoneriet, foreslog hofjægermester Sehested, at Falkonergården skulle lukkes. Da Departementet for de udenlandske Anliggender ikke sendte presentfalke ud i verden længere, havde de heller ikke noget at indvende mod nedlæggelsen, og ved kongelig resolution af 10. april 1810 stadfæstedes nedlæggelsen af Falkonergården.

I 1990 genopstod en falkonergård, hvor falkoner Edith Wenzel viser den traditionsbundne jagttræning med rovfuglene.