Kordegn

Torup Sogn med Lynæs og Torup kirker søger kordegn

Det dejlige sogn yderst på Halsnæs mangler en dygtig kordegn.

Vi er et sogn med ca. 10.000 indbyggere, der har en lang tradition for et godt, aktivt og varieret kirkeligt liv.

Vore to kirker er velholdte og har velpassede kirkegårde. Ved begge kirker er der ansat engageret og godt samarbejdende personale.

Vi synes, at vi tilbyder en god stilling med fine fremtidsmuligheder. Kordegnekontoret er placeret i et menighedshus, der rummer mange forskellige aktiviteter.

Det giver kordegnen mulighed for at få en god formel kontakt med de forskellige dele af menigheden.

Stillingen som kordegn er naturligvis en fuldtids tjenestemandsstilling og den er klassificeret i lønramme 21 med et tillæg på kr.26.858,30.

De væsentligste arbejdsopgaver består i regnskabsføring, blækspruttefunktion for personalegrupperne således at alt glider i forbindelse med de kirkelige handlinger, udarbejdelse af ugeplaner, modtage sygemeldinger samt sekretærfunktion for formand og kontaktperson.

Stillingen er uden kirketjeneste. Vi forventer, at du behersker edb på brugerniveau, da vi bruger Skovbo regnskabssystem FLØS og DNK.

Det er en betingelse for ansættelse, at en ansøger, der ikke er eller har været ansat i en stilling som kordegn eller kordegneassistent med tjenestemandsvilkår eller tjenestemandslignende vilkår, har gennemført en basisuddannelse i ministerialbogsførelse og administration/kirkekundskab og tillige har gennemført en uddannelse i budgetlægning og regnskabsførelse.

Vi har, som det fremgår, mange ønsker til den, der skal bestride en vigtig stilling i sognet, det
betyder:
1. at vi forventer at ansætte et menneske med en positiv holdning til folkekirkens mangeartethed, men også med en professionel tilgang til jobbet.

2. at vi er i gang med at oprette en deltidsstilling som kordegneassistent med ca. 23 timer/uge.

Vi håber, at du har fået mod på at se nærmere på vort hjørne af Nordsjælland.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos:
Menighedsrådets formand:
Grete Nielsen, tlf. 4794 0305, mobil 5127 0317 eller
Kontaktperson Jørn Møller, tlf. 4798 6420, mobil 2848 9933

Ansøgningen sendes til:
Grethe Nielsen, Bellisbakken
6, 3390 Hundested.

Ansøgningsfrist:
1.- 22. december 2005 kl. 18.