Alice Pedersen fortæller i en mail, at da familien for nylig var samlet, kom de til at diskutere, hvad det betyder, når nogen siger, at klokken er godt et. Selskabet delte sig i en ung og en ældre fløj, for de unge hævdede, at klokken ikke helt er et, når den er godt et. Samtidig påstod de lidt ældre i selskabet særdeles hårdnakket, at når klokken er godt et, så er den lidt mere end et.
Jeg er på ældreholdet her, men de unge har også ret. Det hedder i Den Danske Ordbog om adverbiet godt, at det betyder lidt mere end, godt og vel, over. Men i samme spalte står der, at det også kan betyde lidt mindre end, under, knap, og at denne brug af adverbiet kendt fra og med 1961 især bruges af unge. For nu at gøre den babyloniske forvirring total, så kan godt også anvendes i betydningen omtrent. Det står også skrevet i ordbogen, at mange regner de to sidstnævnte betydninger for ukorrekte. Men sprogbrugere gør, hvad der passer dem, så sprognævnet og ordbogsredaktører må registrere det, der er i brug.
Adverbiet godt kan altså betyde næsten hvad som helst, når det gælder tidsangivelser. Lidt før otte, lidt senere end otte eller bare cirka otte. Det er ikke helt let at lave præcise aftaler på den.
Sproglig set folder adverbiet sig altså ind i den række af såkaldte pendulord eller vendeord, som er så sjove eller irriterende alt efter temperament, fordi de faktisk bruges med to helt modsatte betydninger.
Et kendt pendulord er således bjørnetjeneste, der oprindeligt betød en skadelig eller uheldsvanger tjeneste, men som nu er kommet til også at kunne betyde en stor og god tjeneste. Ordet er utvivlsomt oprindeligt udviklet fra en fabel af La Fontaine, som handler om bjørnen, der ville vifte en flue bort fra sin elskede herres pande og kom til at knuse hans kranium. Sprognævnet mener at kunne spore den ny betydning, hvor en bjørnetjeneste er en dejlig ting, til 1992. Det var i de år, hvor Bamse var den store helt i TV?s børneudsendelser, hvor pandaen symboliserede alt, hvad der var godt og oprindeligt i verden, ligesom teddybjørne længe havde været børns trøstere. Så må en bjørnetjeneste da blive noget godt, ikke? Forresten er der vel heller ikke mange i dag, der kender klassiske værker som fablerne af La Fontaine, så måske er bjørnetjenesten blevet udsat for medialisering.
Et andet kendt eksempel er forfordelt, der engang betød at få mindre end andre, mens det i dag lige fuldt kan betyde at få mere end andre. Patetisk er også blevet et pendulord, der oprindeligt henviste til noget højstemt og højtideligt, men som nu mest betyder ynkeligt. Op ad bakke er også et eksempel på en vending, der kan betyde to modsatte ting, nemlig oprindeligt at noget er svært at gøre, og nu at noget giver gode resultater. Den nye betydning er måske et resultat af den moderne fitness-bevægelse, for det er jo fedt at løbe op ad bakken, så pulsen kan komme op, ikke?
Der er mange flere eksempler på pendulord, men det karakteristiske er, at brugeren normalt kun kender, accepterer og anvender det pågældende ord i en af betydningerne. Det er derfor, sådanne ord kan give gode diskussioner i familien, for alle vil stå på deres og det endda lige til klokken godt 22, om så skulle være, for så er det godt sengetid. Hvornår det så end måtte være.