Naturen kan ind i mellem være brutal, og når det gælder korsedderkoppen, er der ingen nåde. I øjeblikket er det parringstid, og her løber hannen en stor risiko.
Den næsten dobbelt så store hun holder til i midten af sit 40 centimeter store spind eller i blade i nærheden, og så nærmer hannen sig. Er han uheldig, bliver han efter parringen fanget af hunnen og ædt. Ikke videre sympatisk, men til hendes forsvar kan siges, at hun i de næste måneder vokser voldsomt i størrelse, idet hun rummer mellem 300 og 800 æg og det kræver vel energi. I efteråret lægger hun æggene i et lille gult spind under bark eller i sprækker. Omkring det lille spind spinder hunnen et større hvidt spind, hvor hun sidder og beskytter ægsækken, til hun selv dør senere på efteråret. Med andre ord er det kun æggene hos korsedderkoppen, der overvintrer, og de mange æg bliver klækket til foråret.
Korsedderkoppen har sit navn på grund af det karakteristiske hvide kors på bagkroppen. Den er en såkaldt hjulspinder, der laver store runde edderkoppespind i Danmark kan disse ses i skove, parker og haver, og her lurer edderkoppen så og venter bare på, at et insekt flyver ind i spindet. Når det sker, er der så meget klister i det store spind, at den stakkels flue eller myg sidder uhjælpelig fast og bare kan vente på, at edderkoppen kommer pilende og sprøjter sin dødbringende gift ind i byttet, hvorefter byttedyret pakkes ind i silketråde. Først herefter sprøjter edderkoppen en særlig væske ind i dyret og udsuger sit bytte.
Korsedderkoppen er stor og nem at få øje på, men i virkeligheden er den meget forskelligartet at se på og meget variabel i sine farveaftegninger. Nogle gange er korset næsten helt væk. Til gengæld har den oppe på ryggen to skuldre, hvilket ikke alle edderkopper har, siger Jørgen Lissner.
Korsedderkoppen har ikke nogen knogler, og dens organer er omsluttet af en hård skal. Forrest har den to giftkroge, og bagpå kan man se to spindevorter. Edderkoppen spinder med sine spindevorter et silkespind, som dels bruges til at fange byttet og dels til at beskytte æggene. I takt med at edderkoppen vokser, smider den sit udvendige hudskelet noget der kan forekomme mellem seks og otte gange i løbet af en sæson.
Igennem tiderne har mennesker forsøgt at bruge edderkoppens silketråde til at spinde trøjer med, ligesom der er en del overtro forbundet med edderkoppen.
Edderkopper er mystiske, drabelige rovdyr, som folk lægger mærke til. I nogle dele af verden spiser man også edderkopper, siger Jørgen Lissner.
Det gør vi ikke i Danmark, men tidligere blev edderkopper anvendt som lægemiddel. Mod feber havde man det råd, at patienten før sengetid skulle fange tre korsedderkopper og sætte dem i et fingerbøl svøbt i en linnedklud. Efter at have båret det sælsomme smykke om halsen, ville feberen forsvinde.
Edderkopperne, der har en levetid på et år, trives med varme og jo varmere desto bedre. Derfor er der også i de sidste 10 til 15 år kommet flere nye arter til Danmark. Blandt andet hvepseedderkoppen, der er i familie med korsedderkoppen og efterhånden ret almindelig i det sydøstlige Danmark, som har det varmeste klima.