Udland det seneste døgn

Sri Lankas præsident udskriver valg

Sri Lankas præsident, Mahinda Rajapakse, har opløst landets parlament og udskrevet valg. Valget til parlament skal finde sted 8. april. Rajapakse blev genvalgt som præsident i januar. Nu har han fået fængslet oppositionens præsident-kandidat, Sarath Fonseka. Det er landets tidligere hærchef. Fonseka er anklaget for at prøve at vælte regeringen, mens han var hærchef. Regeringen siger, at den vil stille ham for en krigsret.

Supermarked i Haiti styrtede sammen

Et supermarked er styrtet sammen i Haitis hovedstad, Port-au-Prince. Supermarkedet havde i forvejen voldsomme skader efter jordskælvet. Der var mellem fem og otte personer i bygningen, da den styrtede sammen. Rednings-folkene frygter, at flere af dem er dræbt. Foreløbig ved man, hvor to af de indespærrede ligger, men man ved ikke, om de er i live. Det fortæller rednings-arbejderen Carlos Méndez.

Honda tilbagekalder biler

Honda tilbagekalder nu næsten 440.000 biler, de fleste i USA. Bilerne har muligvis en fejl i deres airbag. Fejl i airbag'en har indtil videre været skyld i 11 personskader og et enkelt dødsfald. Sidste år måtte Honda tilbagekalde biler af mærket Accord og Civic. Også bilkoncernen Toyota har for nylig måtte tilbagekalde mange biler.

Ny snestorm i USA

En ny snestorm hærger nu USA. Landet er i forvejen ramt af meget store mængder sne. Regerings-kontorerne i hovedstaden Washington holder onsdag lukket for tredje dag i træk. Det betyder, at omkring 230.000 offentligt ansatte ikke kan gå på arbejde. Flere skoler er klar til at forlænge lukkeperioden indtil næste uge. Der ventes op til 36 centimer ny sne.

Sneskred lukker tunnel

Et sneskred har lukket udgangene i en 2,6 kilometer lang tunnel i det nordlige Afghanistan. Op mod 64 mennesker kan være dræbt. Desuden er der omkring 70 sårede. Flere personer i tunnelen havde mobiltelefoner på sig. De fortalte alarmcentralen, at folk var at fryse ihjel eller blive kvalt af udstødning-gassen fra bilerne i tunnelen.

Voldsomme drab i Mexico

Politiet i Mexico har fundet fire afhuggede menneske-hoveder. Det ene af hovederne havde fået fjernet al huden. Politiet mener, at en narko-bande står bag drabene. Langs grænsen til USA er der meget narko-kriminalitet, og her sker mange drab. Narko-bander står bag mere end 15.000 drab i Mexico i de seneste tre år, vurderer politiet. Derfor har Mexicos regering nu indsat 50.000 soldater for at bekæmpe den stigende vold.

ligetil@ritzau.dk