Derfor er palæstinensernes demokratiske øvelse aflyst

De to planlagte palæstinensiske valg er blevet udskudt på ubestemt tid. Officielt får Israel skylden, men frygt for et nederlag til Hamas og intern politisk splittelse vejer tungt

En gruppe palæstinensere er samlet til fredagsbøn under ramadanen foran Al-Aqsa moskeen i Jerusalems gamle bydel.
En gruppe palæstinensere er samlet til fredagsbøn under ramadanen foran Al-Aqsa moskeen i Jerusalems gamle bydel. Foto: Ahmad Gharabli/AFP/Ritzau Scanpix.

Da den palæstinensiske selvstyrepræsident, Mahmoud Abbas, for snart fire måneder siden meddelte, at der ville blive afholdt valg til det palæstinensiske parlament den 22. maj og præsidentvalg den 31. juli, blev beslutningen bifaldet. Efter 15 år uden valg ville befolkningen på Vestbredden og i Gaza endelig få mulighed for at vælge en politisk ledelse på demokratisk vis. Men ikke alligevel. Efter et krisemøde sent i torsdags meddelte Mahmoud Abbas, at han agter at udskyde valgene på ubestemt tid, og et døgn senere udsendte han et officielt præsidentdekret, der stadfæster, at valget ikke vil blive afholdt til tiden, hvis overhovedet.

I sit dekret peger Abbas på Israel som årsagen til, at valget ikke bliver afholdt alligevel.

”Valget er udskudt, indtil deltagelse af vort folk i Jerusalem er sikret,” lyder det i dekretet.

Israel har siden januar afholdt sig fra at tage en beslutning om, hvorvidt man ville lade palæstinenserne i Østjerusalem deltage i valget. Årsagen er, at Østjerusalem, som er annekteret og kontrolleret af Israel, er valgets varme politiske kartoffel, hvor både Israel og palæstinenserne ønsker at vise deres suverænitet.

Under de palæstinensiske valg i 2005 og 2006 gjorde Israel det muligt for palæstinensere i Østjerusalem at stemme på de lokale posthuse. Ikke ved valgurner som ved almindelige valg, og derfor et påfund, som er en tålelig krænkelse af Israels suverænitet. Samtidig også en tålelig løsning for selvstyrets ledelse, der ønsker at gøre Østjerusalem til Palæstinas fremtidige hovedstad. For så længe palæstinenserne kan stemme i Østjerusalem, opgiver man ikke det nationale krav på byen.

Men denne gang har Israel ikke taget nogen beslutning. Man har hverken sagt ja eller nej til den såkaldte posthus-løsning af den umiddelbare taktiske årsag, at man så kan stå frem og sige, at det ikke var Israel, der forhindrede valget i at finde sted. Man blandede sig jo ikke. Samtidig har man givet Mahmoud Abbas muligheden for at udskyde eller annullere valget med Israel som begrundelsen.

For selvom Israel og den nuværende palæstinensiske ledelse ikke er noget naturligt partnerskab, så har de begge en fælles interesse i at holde Den Islamiske Modstandsbevægelse, Hamas, på sikker afstand fra en mulig valgsejr.

Israel befinder sig i en forholdsvis magelig situation med den nuværende palæstinensiske ledelse. Man har et dagligt sikkerhedssamarbejde, der holder størstedelen af alle tiltag til terror nede. Skulle Hamas vinde en betydelig del af sæderne i det palæstinensiske parlament, vil dette sikkerhedssamarbejde få svært ved at bestå, og dermed vil Israel løbe en stor sikkerhedsrisiko.

Det samme gælder for Abbas og hans egen nationalistiske Fatah-bevægelse, der ved, hvad det vil sige at tabe et valg til Hamas. Det skete i Gaza i 2006, og efter at Israel skyndte sig at underkende valgresultatet, endte Hamas med selv at tage kontrol over Gaza det følgende år med rå magt og gadekampe. Alene tanken om at bevidne et lignende scenarie på Vestbredden efter et valg, har gjort det lettere for Abbas at beslutte sig for at udskyde valget.

Truslen fra Hamas er samtidig en af hovedårsagerne til, at han har siddet på magten i 15 år uden overhovedet at tale om valg som en mulighed.

En anden grundlæggende årsag til, at Abbas ikke har fundet det vanskeligt at udsætte de planlagte valg er, at Fatah-bevægelsen er splittet og ifølge den israelske analytiker Gal Berger fra radiokanalen KAN 11 ikke føler sig sikker på en sejr.

Mens Abbas’ beslutning om at udsætte valget beroliger Israel og de dele af den palæstinensiske befolkning, der støtter hans mangeårige styre, vækker den harme hos andre.

Hamas, der havde håbet på at vinde kontrol over Vestbredden, har truet med at ”kæmpe for Jerusalem”. Først og fremmest rettet mod Israels besættelse af Østjerusalem, men også mod Mahmoud Abbas, der vil få svært ved at dæmpe de mange unge utilfredse palæstinensere, hvis det kommer til uro i gaderne.