Kort nyt

WWKristendom-men med dens doktriner om ydmyghed, om tilgivelse, om kærlighed, er uforenelig med staten, dens arrogance, dens vold, dens straf, dens krige.

Leo Tolstoj, forfatter (1828-1910)

Filosof rådgav om Libyen-krig

FRANKRIG Det var filosoffen Bernard-Henri Lévy, der ringede til Frankrigs daværende præsident, Nicolas Sarkozy, og overbeviste ham om, at det internationale samfund skulle intervenere i Libyen for at støtte oprøreres kamp mod Moammar Gaddafi. Det hævder en dokumentarfilm, der blev præsenteret ved Cannes Filmfestival 2012. Bag filmen står ingen anden end Bernard-Henri Lévy selv, der både har instrueret og spiller hovedrollen. Det skriver The Guardian, der i samme moment slår fast, at ingen har gjort indvendinger mod filmens grundtese. Filmen hedder Tobruks ed og viser, hvordan Lévy diskuterer taktik ved frontlinjen med oprørernes generaler, hvordan han hjælper dem til møder med Hillary Clinton og Nicolas Sarkozy, samt hvordan han leverer motiverende kamptaler til det såkaldte Nationale Råd. Til The Guardian fortæller filosoffen, at filmen ikke skjuler at have et yderst politisk mål: Jeg vil opnå, at det, der skete i Libyen, opfattes som et bevis på, at udenlandsk intervention i Syrien også er mulig. Homs af i dag provins i Syrien, red. er Benghazi af i går, siger han til avisen.

Kierkegaard fik også indflydelse i USA

USA Den danske filosof Søren Kierkegaard spillede ingen rolle i det 20. århundredes angelsaksiske filosofi. Den blev domineret af den såkaldte analytiske filosofi, og der var ikke plads til hverken Kierkegaard eller de typer af tænkere, der inspirerede ham. Sådan lyder den fordom, som Jon Stewart, der er lektor på Søren Kierkegaard Centeret i København, vil udrydde med sin nye udgivelse, Kierkegaards influence on philosophy Anglophone philosophy, der udkom tidligere på året på forlaget Ashgate. Stewart mener med bogen at dokumentere, at Kierkegaard har haft betydning for angelsaksisk etik, identitets- og religionsfilosofi samt antropologi.

En arbejdsom filosof

USA I forrige måned nåede den 30-årige filosof Justin Knapp en bemærkelsesværdig rekord. På syv år har han foretaget en million ændringer og tilføjelser til det brugergenererede leksikon Wikipedias artikler om filosofi, religion og politik. Det er intet mindre end 385 ændringer om dagen, og det har fået Wikipedias stifter, Jimmy Wales, til at udnævne den 20. april til Justin Knapp-dag. Det skriver Philosophynow.org. Det forlyder, at Justin Knapp tjener til dagen og vejen ved at være pizzabud, når han ikke bruger sine vågne timer på at dele viden om filosofi.

Og en ekstra note, hvis der mangler

Filosoffer diskuterer velgørenhed

ENGLAND Med udspring i Oxford Universitet har en gruppe filosoffer startet projektet Giving what we can (at give det, vi kan, red.), der forpligter alle medlemmer til at give 10% af deres indtjening til den tredje verden. Men ikke til hvilket som helst formål. Med den australske filosof Peter Singer som inspiration vil projektet kun give penge til velgørenhedsintiativer, der kan argumentere for, at de er mest effektive i forhold til hver krone givet ud. Gruppen vil bruge sine kræfter på at argumentere for, hvilke initiativer der er mest effektive i kampen mod fattigdom. Det betyder, at den eksempelvis diskuterer, om det er mere effektivt at kurere 5.000 tilfælde af tuberkulose, end det er at sende 35.000 børn i skole. En lignende gruppe startede også en tilsvarende debat i november. Det skete da initiativet 80.000 timer så dagens lys i England. Her er målet at skabe viden om, hvordan en person i løbet af sin levetid kan nå at gøre mest mulig velgørenhed. Med inspiration fra den engelske etik-filosof Will Crouch kalder de deres tanker for vejen til en høj-effektiv etisk karriere.