En bølge af sort-hvide portrætter af kvinder oversvømmer lige nu det sociale medie Instagram.
På fotografierne poserer kvinderne fra en god vinkel, og der er ofte lagt et forskønnende filter henover billedet.
Men det er ikke bare endnu et flot foto.
Læser man de tilhørende tekster finder man nemlig ud af, at det handler om kvindelige fællesskaber og kvinderettigheder.
Den amerikanske skuespiller Jennifer Garner er en af de kvinder, der har lagt et sort-hvidt billede op, og i den dertilhørende tekst skriver hun:
"Jeg sender kærlighed tilbage til dig og alle kvinder, der passer på deres søstre."
Andre skriver om det stigende antal af kvindedrab i Tyrkiet, og andre igen skriver om en tale, som den amerikanske politiker Alexandria Ocasio-Cortez holdt for nylig, hvor hun tager til genmæle over for en republikansk politiker, der kaldte hende en "fucking kælling".
Alle fotografierne – og lige nu er der over seks millioner – er linket sammen af den sort-hvide æestetik og hashtagget #ChallengeAccepted (udfordringen er accepteret) – ofte efterfulgt af #womansupportingwoman (kvinde støtter kvinde).
Også i Danmark deler kvinder de sort-hvide fotografier. Her er det den danske sangerinde Szhirley:
Vincent Hendricks, der er professor i formel filosofi ved center for information og boblestudier på Københavns Universitet, sammenligner de sort-hvide fotografier med at hænge en plakat op eller deltage i en demonstration i det offentlige rum:
“Her har vi bare at gøre med det digitale offentlige rum. Der er mulighed for at vise, hvad man synes, men uden at man behøver at møde op på Rådhuspladsen,” siger han.
Tidligere i år blev Instagram ligeledes oversvømmet – dengang bare af sorte firkanter, da hashtagget #BlackoutTuesday (Blackout Tirsdag), hvis formål var at sætte fokus på racisme og politibrutalitet, gik viralt.
Ifølge Vincent Hendricks kan man med sådanne “social medie-storme“ nå langt ud med sit budskab, og man kan hurtigt skabe et tilsyneladende stort fællesskab på tværs af landegrænser. Men det har også en slagside, vurderer professoren.
I tilfældet med de sorte firkanter og #BlackoutTuesday blev den digitale trend kritiseret af bevægelsen Black Lives Matter for at fjerne opmærksomheden fra selve bevægelsen. Og de sort-hvide portrætter risikerer også at gøre mere skade end gavn for budskabet om kvinders rettigheder.
“Når det blot er et selfie, og der ikke er nogen forventninger om, at det bliver fulgt op af handling, så risikerer man at udvande budskabet.”
Den udvanding kan blive forstærket af, at kvindernes motivation for at lægge et sort-hvidt portræt op på de sociale medier varierer.
“Nogle siger kvindedrab, andre hylder Alexandria Ocasio-Cortez. I sidste ende skal kampagnen nok nærmere ses som en paraplysignatur imod kvinders undertrykkelse,” vurderer Vincent Hendricks, der peger på en yderligere udfordring. Nemlig at man ikke ud fra selve det sort-hvide selfie kan afkode, at det handler om kvinderettigheder.
“Sag og udtryk skal hænge sammen. Det gør det ikke helt her. Men hvis man havde valgt at stille sig eksempelvis ligesom Justitia (retfærdighedsgudinden red.), så havde det måske været mere klart, hvad det var, man ville.”