”Det er en rædselsfuld situation. Alle har tabt. Der er kun to ord, vi er nødt til at holde op for hinanden nu: det er tilgivelse og barmhjertighed. Der er det godt at have sin kristne tro med sig,” folketingsmedlem Jens Rohde fra Radikale Venstre i et interview med Kristeligt Dagblad oven på det dramatiske lederskifte i partiet.
Sofie Carsten Nielsen har overtaget posten politisk leder efter Morten Østergaard, som for ni år siden lagde en hånd på sin folketingskollega Lotte Rods lår ved en fest. Hans fortielse og håndtering af sagen førte til faldet på et seks timer langt gruppemøde i Den Sorte Diamant i onsdags.
”Vi har i bedste mening valgt at sætte baren meget højt og sætte os op på en meget høj hest. Det er klart, at man bliver tryktestet, når man gør det. Så det er klart at det rammer os ekstra hårdt,” siger Jens Rohde.
”Mange radikale har sagt, at det er de glubske medier, der kommer efter os. Nej, det er os, der har startet det her. Det er os, der italesætter det, det os, der livetransmitterer i 24 timer på Facebook. Den slags vil altid blive tryktestet, og det skal blive tryktestet.”
”Når jeg siger, at alle har tabt, så skyldes det, at når jeg kigger på kommentarsporet på Lotte Rods Facebookside, så er det så nederdrægtigt. Folk er så vrede på Lotte, men det er jo ikke Lotte, man skal være vred på. Man kan ikke tage den oplevelse fra hende og den ret, hun har til at sige det,” siger Jens Rohde.
Han betegner Lotte Rod som et ordenligt menneske, der ikke på noget tidspunkt har givet ham så meget som et fingerpeg om, hvem den skyldige i sexismen var.
”Så er der alle dem, der er vrede på Sofie (Carsten Nielsen, ny partileder, red.), fordi hun har været en del af håndteringen, og ’hvis Morten (Østergaard, red.) falder, skal hun så ikke også falde?’ Jeg kan gå ind i et hvilket som helst rum og følge det, men det skal man lade være med. Jeg kan også føle, at ’du var end el af det’, men så må man jo spørge, hvorfor Sofie gjorde det, og som jeg forstår både Sofie og Lotte, så var det gjort i bedste mening.”
”Nu er vi nødt til, uanset hvor vrede vi er, over hele linjen er at sætte de to ord op, tilgivelse og barmhjertighed.”
”Jeg har så meget følelserne uden på tøjet, og jeg er så ked af det, at det skal vaskes af. Det bliver det så i efterårsferien sammen med familien. Men man kommer altid videre, og det er jo kun politik.”
”Det føles som om, man havde drukket en flaske snaps i går, men det har jeg altså ikke. Det er sådan en tømmermandsagtig følelse, man har i kroppen.”
Har du på et gruppemøde torsdag morgen truet med at forlade partiet og blive løsgænger?
”Det er meget stærkt tolket. Jeg har bare sagt, at jeg har svært ved at være i det her, som det er lige nu. Men man siger noget og har følelserne uden på tøjet. Jeg havde også behov for at komme af med noget, og det bliver så tolket, som om jeg er på vej til at forlade partiet.”
Gør du det?
”Det gør jeg ikke, nej, nej,” siger han.
Nogle ser det her opgør som et spørgsmål om, hvor De Radikale skal ligge politisk, hvor Martin Lidegaard har stået for en mere midt- og kompromissøgende linje?
”Det er jeg enig med ham i. Det var så mærkeligt for mig, at vi skulle tale om politik på det gruppemøde. Vi sad med noget, der var fuldstændig rædselsfuldt, og lige pludselig skulle det handle om politik. Det havde jeg det svært med. Jeg havde jo gerne set, at vi havde konstitueret en ledelse, havde taget en pause, og så kunne den i fællesskab have fundet en god løsning, men det var der ikke stemning for. Jeg synes, det var meget svært at koncentrere mig om den politiske diskussion.”
Hvorfor bakkede du om Martin Lidegaards linje?
”Det er ret vigtigt, at vi gør os spilbare. Jeg mener faktisk ikke, at vi kommer så langt med hele tiden at lave krigserklæringer. Når man tackler, skal man tackle igennem, ellers brækker man benet. Det ved enhver fodboldspiller.”