Kommer kæledyr i himlen? Det mener et voksende antal kæledyrsejere

En ny analyse foretaget på to kæledyrskirkegårde fortæller, at der er sket et skred i vores forståelse om, hvorvidt Rex, Piphans og Futte kommer i himlen, når de dør

Her på billedet ses en medarbejder, der klargør de jordiske rester af en hund, før en kremering vil finde sted. Billedet er taget på Frankrigs første kæledyrsbegravelsesbureau. (Arkivfoto).
Her på billedet ses en medarbejder, der klargør de jordiske rester af en hund, før en kremering vil finde sted. Billedet er taget på Frankrigs første kæledyrsbegravelsesbureau. (Arkivfoto). Foto: Jean-Philippe Ksiazek/AFP/Ritzau Scanpix.

”Må man tage hunden med sig ind i himlen?”, spurgte Teddy Edelmann i sin sang fra 1984, formentlig uden at få et klart svar. Men mange svarer ja.

En ny analyse, som er udgivet i det arkæologiske tidsskrift The Antiquity, konkluderer, at kæledyrsejere gennem de seneste 100 år i højere og højere grad tror, at de genforenes med deres kæledyr, når de selv dør. Forskerne bag analysen undersøgte kæledyrskirkegårde i London og Newcastle fra 1881 og frem til i dag. Samlet set har forskerne undersøgt mere end 1000 gravsten, der indikerer, at der i midten af det 20. århundrede begyndte at ske noget, skriver The Guardian.

Kæledyrsejere gik fra at skrive eksempelvis ”hvil i fred” til ”Gud velsigne dig – til vi ses igen”. Mens religiøse synspunkter rundt om i verden varierer, har kristendommen traditionelt set fastslået, at dyr ikke har noget liv efter døden. Men pave Johannes Paul II sagde i 1990, at dyr har sjæle og er ”så tæt på Gud, som mennesker er”.

Nogle kæledyrselskere oplevede også, at pave Frans’ bemærkning fra 2014 satte skub i håbet om kæledyrets evighed i det hinsides. Han sagde nemlig, at ”hvad der ligger foran os, ikke er en tilintetgørelse af universet og alt, hvad der omgiver os. Snarere bringer det alt til sin fuldkommenhed af væren, sandhed og skønhed” – hvilket i så fald også kan gælde dyr, kan man formode.