En af fodboldverdenens allerstørste stjerner er afgået ved døden

En af de mest begavede fodboldspillere i historien, Maradona, døde onsdag af et hjertestop i sit hjem i Tigre, Argentina.

"Guden" er død. Den enorme foldboldstjerne Maradona er onsdag afgået ved døden. Han efterlader et sørgende Argentina, der vil mindes hans person i tre dage.
"Guden" er død. Den enorme foldboldstjerne Maradona er onsdag afgået ved døden. Han efterlader et sørgende Argentina, der vil mindes hans person i tre dage. Foto: Action Images/Ritzau Scanpix.

Tryllekunstneren med bolden. Manden, der bar 10-tallet på trøjen og spillede guddommelig fodbold og derfor blev kaldt "El Dios", er blot en måned efter sin 60-årsfødselsdag afgået ved døden.

Diego Armando Maradona Franco - eller blot Maradona - fik et hjerteanfald onsdag, mens han opholdt sig i sit hjem i Tigre, en forstad til Buenos Aires, Argentina.

Den argentinske præsident Alberto Fernandez har nu erklæret tre dages national sorg, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Maradona spillede for Argentina Juniors og Boca Juniors i hjemlandet, inden han kom til Europa, hvor han optrådte for FC Barcelona, Napoli og Sevilla. Han vandt VM med Argentina i 1986 og førte holdet til et finale-nederlag mod Tyskland fire år senere.

I VM i 1986 leverede han sin mest berømte og berygtede præstation, da han i 2-1-sejren mod England både scorede med 'Guds hånd', da han slap fra at score med vilje med hånden, inden han lavede 'århundredets bedste mål' med en dribletur, hvor han ene mand afdriblede det meste af det engelske landshold, skriver Ekstra Bladet.

Maradona kæmpede gennem en stor del af livet med et stofbrug, der tog hårdt på fodboldspillerens helbred.

Den afdøde fodboldstjernes talenter og indre kampe blev af Kristeligt Dagblad beskrevet i maj 2020 i en artikel i forbindelse med en dokumentar om netop Maradona.

Artiklen kan læses her.