Barnekår

SØNDAGSORDET: Første søndag efter hellig-trekonger. Mark. 10,13-16

Fortællingen om Jesus, der velsigner de små børn, kender vi så godt, at vi nemt overhører, hvor udfordrende fortællingen er. Den læses hver gang, der holdes dåb. Også ved voksendåb. Det er der nogen, som synes er helt forkert. Men ret forstået er fortællingen mere på sin plads ved en voksens dåb end ved et spædbarns dåb.

Først ser vi ind i billedet: "De bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem." Det er mødre, der kommer med deres små. De har åbenbart haft en umiddelbar forestilling om, at blot Jesus rørte ved deres børn, var det godt. Et himmelsk kærtegn?

De alvorstunge disciple ville jage de folkereligiøse mødre væk. Da Jesus så det, blev han vred. Han blev ikke blot mildt irettesættende. Han blev virkelig vred. Han harmedes i sit sind. Derfor skal de efterfølgende ord om de små børn høres som en revsende irettesættelse: I har ikke begrebet en klap, kære venner! Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.

Det hjælpeløse barn er en lignelse på ethvert menneskes status overfor Gud, om det er et spædbarn, som bæres på arm, om det er en mand i "sin bedste alder", som man siger, eller det er en olding: Overfor Gud er vi alle stillet som det lille barn, som er afhængig af, at der er nogle, som tager sig af det, viser det kærlighed og opmærksomhed. Hvis ikke det var tilfældet, ville et barn forkomme, ligesom ethvert menneske evigt ville gå fortabt, hvis ikke Gud i sin grundløse barmhjertighed tager det til sig som sit kære barn.

Guds ja til os kommer altid først. Vort ja er et genlydssvar. Derfor bærer vi de små til dåb, og derfor er det den samme dåb, som den voksne modtager, hvis han ikke blev døbt som barn. Dåb er altid barnedåb!

En nærgående journalist spurgte en konfirmand, om ikke det var bedre at vente med at blive døbt, indtil man selv var i stand til at sige ja og stå inde for troens ord? Nej, lød det resolutte svar, for når man er døbt som lille, så véd man, hvor man hører til!

At vide hvor man hører til. Ligesom et lille barn. Det er sagen, nu og evigt.

Ved dit værk, ved kærlighedens vilje,/ er vi født på ny til liv i Kristus,/ til et åbent liv i tro og tillid.

(DDS 448,4)

Søren Lodberg Hvas er biskop over Aalborg Stift

Danmarks 10 biskopper skiftes på denne plads til at reflektere over søndagens tekst.