Vi skal lytte meget mere til teenagepiger, hvis vi vil bekæmpe børneægteskaber

Det er velkendt, at antallet af børneægteskaber stiger i krise- og konfliktsituationer. Men der er flere muligheder for at forhindre det, end man hidtil har troet. Det viser en ny rapport fra tre humanitære organisationer og Berkeley Universitet

En sydsudansk pige bærer på sin baby og madras i flygtningelejren Bidi Bidi i Uganda.
En sydsudansk pige bærer på sin baby og madras i flygtningelejren Bidi Bidi i Uganda. Foto: Ben Curtis/AP/Ritzau Scanpix.

Det er pigerne selv, der har bedst forstand på, hvordan de undgår at blive gift, før de fylder 18 år. Derfor er der brug for at lytte meget mere til teenagepigerne, hvis man vil bekæmpe børneægteskaber, sådan som verdens lande har vedtaget det i FN som en del af det femte verdensmål om at opnå ligestilling inden 2030.

Det fremgår af en ny rapport om børneægteskaber i humanitære kriser, som i går blev offentliggjort af Red Barnet, Plan Børnefonden samt Berkeley Universitet i USA. Rapporten viser, at selvom fattigdom og sociale normer fortsat er nogle af de centrale årsager til børneægteskaber, er de langt fra de eneste. Der er mange bevæggrunde til, at 15-16-årige skolepiger bliver gift.

”Hvis vi lytter til pigerne, kan vi udvikle mere effektive og forstående tilbud,” skriver Julie Freccero, direktør for centret for menneskerettigheder ved Berkeley Universitet i USA og en af forfatterne til rapporten i en e-mail til Kristeligt Dagblad.

En af de piger, rapporten citerer, er en 16-årig sydsudansk flygtning i Bidi Bidi-lejren i det nordlige Uganda:

”Når du arbejder meget – du skal sørge for at hente alt det vand, der er brug for, og du skal gøre alt arbejdet i hjemmet – så vil piger sige til sig selv: ’hvorfor skal jeg lide sådan her? Det er bedre at lide i mit eget hjem’. Og så beslutter de sig for at blive gift og arbejde i deres eget hjem.”

Hendes udsagn er et af mange. Rapporten bygger på interviews med piger og forældre i henholdsvis Uganda blandt sydsudanske flygtninge og i Jordan blandt syriske flygtninge. Nogle piger fortæller, at de føler sig presset til ægteskab på grund af fattigdom i familien. Andre siger, at de har giftet sig frivilligt for at slippe væk.

”Vi fandt ud af, at når vi spurgte pigerne selv, fik vi forskellige forklaringer på, hvorfor der sker børneægteskaber. De fortalte os, at piger ofte bliver gift for at slippe væk fra mishandling, misrøgt eller store arbejdsbyrder i hjemmet. De sagde også, at holdningen blandt deres jævnaldrende – både positiv og negativ – havde en markant indflydelse på beslutningen om ægteskab. Den viden er vigtig for det humanitære arbejde,” skriver Julie Freccero.

En 14-årig syrisk pige, som er interviewet i byen al-Karak i Jordan, siger i rapporten, at hun mener, at mange piger bliver påvirket af tv-serier til at gifte sig tidligt:

”Jeg tror, at serier har stor indflydelse, fordi de idylliserer tingene. Hvis en pige på 17 år bliver gift i en serie, og hun nyder livet og er glad, så begynder andre piger også at drømme om at blive gift for at få sådan et dejligt liv. Men serier ignorerer den hårde del af det at være gift.”

Line Friberg, politisk seniorrådgiver i Red Barnet, er glad for rapporten, fordi den peger på flere nye muligheder for at undgå børneægteskaber.

”Vi ved, at fattigdom spiller en stor rolle, men det er også noget af det, der er sværest at gøre noget ved blandt flygtninge. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på de mange andre ting, der kan gøres,” siger hun.

Blandt de vigtigste er at hjælpe forældrene med at håndtere deres usikre livsvilkår og stress som flygtninge, fordi det blandt andet kan føre til vold mod børnene. For pigernes vedkommende handler det om, at de skal hjælpes med at fortsætte deres skolegang og støttes i at sige deres mening om ægteskab til forældrene. Rapporten peger på, at der rent faktisk er mange piger, der har indflydelse på, om de vil giftes.

”Det er vigtigt at styrke pigernes aktive rolle og meget gerne i større pigegrupper,” siger Line Friberg.

Simon Turner, ph.d i antropologi og lektor ved Københavns Universitet med speciale i flygtningelejre og humanitære organisationer, glæder sig også over, at rapporten understreger betydningen af at inddrage pigerne og deres familier mere.

”Det lyder fornuftigt at tage dem alvorligt og holde op med at antage, at fordi de bor i lejre, er alt normalt socialt liv kollapset,” siger han.

Han advarer i øvrigt imod at se børneægteskaber som et entydigt onde:

”For nogle piger kan det – under bestemte omstændigheder – være en bedre mulighed at finde en partner end at være alene og sårbar.”