Tre danske kvinder og deres 14 børn får lov at vende hjem til Danmark fra deres fangenskab i to syriske lejre i det nordøstlige Irak.
Det har vakt stor glæde på den politiske venstrefløj og i interesseorganisationer, som arbejder for at få alle danske børn og deres mødre til Danmark fra de kurdisk drevne lejre.
Forud for regeringens beslutning er gået en længere, politisk kamp, hvor SF og De Radikale tilbage i marts fik gennemtrumfet, at børnenes og mødrenes forhold skulle undersøges grundigt af en tværministeriel arbejdsgruppe.
Fra den 3.-8. maj sendte gruppen en delegation til de to lejre, al-Roj og al-Hol, for at tale med mødrene og undersøge børnenes sundheds- og ernæringsforhold.
Af en netop offentliggjort rapport om task forcens arbejde fremgår imidlertid, at det kun lykkedes at tilse 10 af de 19 børn. Kun fire af de seks kvinder, der har eller har haft dansk pas, ville mødes med delegationen.
To af kvinderne sidder i den største og værste af de to lejre, al-Hol, men afviste delegationen.
En af kvindernes såkaldte partsrepræsentanter, den danske advokat Bjørn Elmquist, blokerede af principielle grunde for delegationens møde hans klient og hendes to børn. Han blev i fortrolighed spurgt både inden og under rejsen, men afslog begge gange.
Man kunne tro, at det havde været i kvindens interesse at møde de danske embedsmænd og sundhedspersonalet, når det handlede om hendes og/eller børnenes hjemrejse og helbred, men den betragtning deler Bjørn Elquist ikke.
”Jeg kunne ikke give samtykke til det, for de rejste med den givne præmis, at børn og mødre ikke skulle bringes hjem sammen. Det var baseret på et politisk forlig i Folketinget, og på den måde var det altså ikke saglige hensyn, der skulle lægges til grund,” siger Børn Elmquist.
Efter at det nu har vist sig, at nogle af kvinderne og deres børn faktisk kan komme hjem, fortryder han stadig ikke at have afvist delegationen. Hans klient har administrativt fået frataget sit danske statsborgerskab, og den beslutning vil han føre en retssag for at få omgjort.
Bjørn Elquist tilføjer, at det også har spillet ind, at sikkerhedsforholdene i al-Hol er meget dårlige. Kvinder, der får kontakt til vestlige myndigheder, risikerer repressalier fra islamister i lejrene, hvor der er omfattende social kontrol. Man kan få sit telt brændt af eller endnu værre reaktioner. Der har været en markant stigning i antallet af drab de seneste måneder i forhold til sidste år.
Han mener ikke, at der var brug for at få læger til lejren for at dokumentere børnenes dårlige sundheds- og ernæringsforhold, for de var allerede dokumenteret i forvejen.
Advokat Knud Foldschack repræsenterer to af de tre danske kvinder, som skal hjem og yderligere to kvinder, som ikke skal hjem, fordi de administrativt har fået frataget deres danske statsborgerskab. Han har givet de danske myndigheder lov til at møde sine klienter.
”Jeg kan ikke umiddelbart forstå, at man kan have det synspunkt, at man ikke skal have en lægelig vurdering af nogle børn, som sidder i en fangelejr, og som har tilknytning til Danmark,” siger Knud Foldschack og understreger, at han her taler som repræsentant for organisationen Repatriate the Children – Denmark. Den har siden efteråret har arbejdet for at få de danske børn hjem fra de syriske lejre.
For Knud Foldschack var det afgørende, at børnenes sundheds- og ernæringstilstand blev vurderet individuelt af en læge under besøget.
”Da jeg fik den første sag i sommeren 2019, sagde jeg, at man ikke skulle være professor for at se, at man lider som barn i en fangelejr. Så fik jeg en rapport, som gav mig medhold i det. Senere blev der i september holdt et samråd med en udenrigsminister, som flankeret af en justitsminister sagde, at hvis et barn er alvorligt sygt, risikerer varige men og ikke kan behandles lokalt, kan det barn hjemtages ud fra en individuel behandling,” siger Foldschack.
Der blev også sagt, at moderen kunne komme med, hvis barnet havde en stærk tilnytning til hende, for eksempel hvis det blev ammet.Han har siden arbejdet for at få dokumenteret, at børnenne var alvorligt syge, risikerede varige men og ikke kunne behandles, men ingen af de erklæringer, han kunne skaffe fra læger og psykologer var nok til at overbevise ministrene.
”Derfor var det hamrende relevant at få børnene undersøgt på denne delegationsrejse,” siger han.
Han er overbevist om, at det også vil lykkes at få de kvinder, der har fået frakendt dansk statsborgerskab til Danmark med deres børn.