Blot to dage inden Juneteenth finder sted, har USA's præsident, Joe Biden, torsdag lokal tid underskrevet en lov om at gøre dagen til helligdag.
Dagen skal markere befrielsen af millioner af sorte slaver i USA.
Juneteenth er en sammentrækning af ordene juni og den 19. på engelsk - June og Nineteenth.
Det refererer til den 19. juni 1865, hvor slavegjorte sorte i Galveston i delstaten Texas formelt blev meddelt, at de var frie, og at slaveriet var afskaffet.
Loven blev først vedtaget enstemmigt i Senatet og dernæst med overvældende flertal i Repræsentanternes Hus, og med præsidentens underskrift bliver den til virkelighed.
- Juneteenth markerer både den mørke og lange nat med slaveriets undertrykkelse og løftet om en lysere morgens komme, siger USA's præsident, Joe Biden.
Han kalder dagen en påmindelse om de "forfærdelige omkostninger, som slaveriet havde og fortsætter med at have for landet".
- Store nationer ignorerer ikke deres mest smertefulde øjeblikke. De omfavner dem, siger Biden til et rum med omkring 80 kongresmedlemmer og aktivister.
Allerede sidste år i forbindelse med Black Lives Matter-protester forsøgte demokrater at få Kongressen til at anerkende 19. juni som en helligdag, men forslaget blev blokeret af republikaneren Ron Johnson.
Tirsdag meddelte senator Ron Johnson dog, at han har droppet sine indvendinger, og bare timer efter vedtog Senatet forslaget.
Juneteenth bliver den første nationale helligdag i USA, siden Martin Luther King Day blev indført i 1983. Dagen, som markeres den tredje mandag i januar, er til ære for den amerikanske borgerrettighedsforkæmper.
De fleste sorte amerikanere er fjerne slægtninge til slaver - mennesker, der blev fjernet fra Afrika for hundredvis af år siden og tvunget til at arbejde i det, der i dag er USA.
Mindst 12 millioner afrikanere blev transporteret på tværs af Atlanterhavet mellem 1532 og 1832.
/ritzau/Reuters