Det kan være sorgfuldt, når et venskab brister

Ofte er vi for konfliktsky til at melde ærligt ud, når vi ønsker at slutte et venskab. Derfor sniger vi os ud af venskabet. Men dialog er vejen frem, råder to eksperter, for det modsatte kan opleves enormt smertefuldt

Der er venskaber baseret på nytte, venskaber baseret på lyst og venskaber baseret på det gode. Det mente i hvert fald den gamle græske filosof Aristoteles (384 f.Kr. til 322 f.Kr.). Han mente også, at sidstnævnte var den sande form for venskab – her er man i venskabet for det godes skyld, og man ønsker at gøre det gode for vennen.

Den opfattelse har inspireret Jonas Holst, der er filosof, idéhistoriker og forfatter til bogen ”Venskab. Det gode mellem mennesker”. Han forklarer:

”Når vi bruger udtrykket ’en sand ven’, betyder det, at vennen viser sig som den, vedkommende er. Man kan genkende vennen og kan fornemme, at vennen er til stede. Sådan et venskab bygger på tillid – hvis vennen har integritet, så ved man, at han er der, også selvom han ikke fysisk er lige i nærheden,” forklarer Jonas Holst.

Når det sker, at et sådant sandt venskab brister, kan det være smertefuldt, og noget af årsagen er ifølge Jonas Holst, at man i venskabet har en del af sig selv med. Man har lært om sig selv i relationen, og når vennen pludselig ikke er der mere, kan det blive kompliceret. Man opdager tillige, at der måske slet ikke var den grundlæggende tillid, man regnede med.

Uanset årsagen er der grund til at gøre sig umage, når man afslutter venskabet, for den efterfølgende sorgperiode kan være lige så lang som efter en skilsmisse, pointerer Jonas Holst.

”Hvis bruddet skal ske på en ordentlig måde, bør det ske ad dialogens vej. En af parterne må fortælle, hvorfor venskabet ikke længere kan være. Realistisk set sker det dog sjældent, for når et venskab slutter, er det ofte, fordi man er blevet uvenner,” siger Jonas Holst, der dog tror, at venskabsbrud ofte bygger på misforståelser.

”Måske har den ene i en periode haft brug for at trække sig og være sig selv, mens den anden forestiller sig noget andet. Men når man ikke sætter ord på det, kan det blive rigtig svært for den, der oplever at blive svigtet,” siger han.

Annette Aggerbeck, psykoterapeut MPF, fortæller, at det ikke er unormalt at gå i terapi, når man oplever et smertefuldt brud med en god ven. Hun opfordrer ligesom Jonas Holst til, at man får sagt ordentligt farvel, da det modsatte kan være drænende.

”Men det er svært for mange, fordi man kan være bange for den andens reaktion og for at virke ufølsom. Måske skammer man sig over at føle, som man gør, og så kan det synes lettere langsomt at lade venskabet glide ud. I så fald kan det kræve, at man arbejder med sig selv for at kunne være ærlig. Det kan fylde urimeligt meget, hvis den anden ikke ved, hvor man står i et venskab. ’Er der noget galt med mig?’, kan man tænke. Og måske handler det i virkeligheden bare om, at modparten føler, at man er blevet for forskellige,” siger hun.

Et råd fra Annette Aggerbeck er at bruge brevskrivning, når man befinder sig i problematiske venskaber:

”Hvis man har svært ved at tage kontakten, kan man starte med at skrive brev, som man aldrig sender. Det kan tage trykket af nogle af de mange følelser, man har indeni. Bagefter kan man bedre tage kontakt til vennen – eller skrive et mere konstruktivt brev, som kan sendes.”

I det hele taget påpeger hun det modsætningsfyldte i, at venskaber i dag betyder rigtig meget for mange mennesker – men samtidig er vi ikke særligt gode til at afsætte tid til at få afsluttet dem ordentligt.

”Vi skal være så effektive hele tiden, så vi giver os ikke tid til at reflektere over vores venskaber og få afsluttet dem på en ordentlig måde. Det betyder meget for begge parter, at venskabet afsluttes på en god måde, så det ikke kommer til at dræne en for energi fremover. Ved at sige ordentligt farvel hjælper man både sig selv og den anden,” siger Annette Aggerbeck.

Jonas Holst er enig i, at travlhed ofte betyder, at vi i dag nedprioriterer vores venskaber til fordel for andre ting, der er langtfra lige så opbyggelige og meningsfulde:

”Vi arbejder, og meget handler om forbrug og produktion – to ting, der aldrig har kunnet fylde vores liv med mening.”

Han mener i det hele taget, at mange mennesker primært dyrker lystvenskaberne, hvor vi er mest optaget af, hvad vi selv kan få ud af relationen. De ægte venskaber derimod, hvor fokus er på at være den gode ven, er sjældnere.

”Men venskaber er en dyb relation, hvor man deler noget vigtigt med hinanden, og det er problematisk, hvis ikke de får lov at blive dyrket, for de gode venskaber udgør unikke måder, hvorpå vi som mennesker ledsager og lærer hinanden bedre at kende,” siger Jonas Holst.