Få steder i den ydre del af landet har de seneste år oplevet samme oprejsning som Bornholm. Alt ved øen har efterhånden fået et positivt skær lige fra madkulturen til den tilbagelænede stemning ved de store folkemøder. Turisterne er de seneste år strømmet til i et nærmest uset antal, og Bornholm er ligefrem blevet kåret som en af de bedste ferieøer i Europa.
Men den seneste tid er der kommet sprækker i idyllen. En række sager om sociale problemer har givet offentligheden et indblik i en anden side af det bornholmske samfund, først og fremmet med det brutale drab på en 28-årig dansk-tanzanier. Et drab, der ligefrem har vakt international opsigt. Men det er også historier om højt narkoforbrug blandt unge, hvor en 15-årig i sidste måned som den fjerde unge på godt et års tid mistede livet efter at have eksperimenteret med receptpligtig medicin. Og i de lokale medier har man kunnet læse om stigninger i antallet af underretninger om børn, der mistrives.
Spørgsmålet melder sig: Hvad er der på færde ude i Østersøen? Hvor stor er succeshistorien om solskinsøen egentlig? Spørger man den bornholmske forfatter, Dennis Gade Kofod, der har skrevet flere romaner med udgangspunkt i de mere udfordrede samfundslag på øen, er svaret meget klart. Opsvinget på øen er kun én del af fortællingen om, hvad Bornholm er i dag, og de gode tider har ikke kastet meget af sig til underklassen. Faktisk ikke noget som helst.
”Bornholm er blevet reduceret til en succeshistorie om gourmetmad og folkemøde. Og det giver selvfølgelig frustrationer i andre dele af den bornholmske befolkning, hvor man ikke føler sig som en del af og heller ikke kan genkende den forsimplede historie. Kontrasterne bliver tydeligere, når brandingen af turist-Bornholm er blevet så stærk,” siger han.
Dennis Gade Kofod understreger, at opsvinget på øen er reelt nok. Men det er et opsving, der kun gavner en del af Bornholm, mens andre beboere føler sig hægtet af, når øen ”nærmest er ved at blive et rekreativt område for den bedre middelklasse”.
”En mindre del af de unge, der bliver boende på øen, får ingen uddannelse. Det gør deres børn heller ikke. Det er mennesker, der aldrig vil kunne få arbejde på de nye, fine restauranter, ikke engang som opvasker. De har ikke de sociale kompetencer til at indgå på så moderne arbejdspladser. De får ikke noget ud af opsvinget. De må undre sig, når de hører om det, og samtidig ser nyheden om endnu et sparekatalog til kommune, hvor det er dem, der bliver hårdest ramt,” siger han.
På øens avis, Bornholms Tidende, skriver man jævnligt om øens sociale problemer. Tidligere på året bragte avisen artikler om, at der på bare et år er sket en stigning på næsten 26 procent i antallet af underretninger om mistrivsel af børn og unge. Antallet af sager var så stort, at kommunen dårligt kunne følge med, og det førte til sygemeldinger og opsigelser hos sagsbehandlerne. Ifølge avisens chefredaktør, Øjvind Hesselager, afspejler de forskellige sociale problemer – der på det seneste er kommet frem midt i en ellers positiv tid for øen – nogle strukturelle udfordringer.
”Bornholm har selvfølgelig også sider, man ikke skilter med i turistbrochurerne. Familier, der ikke trives, og unge, der er kommet skævt fra start. Der er kommet en skærpet indberetningspligt for problemer hos børn og unge, hvilket betyder, at flere af disse sager nu bliver opdaget. Men udfordringen er, at systemet har svært ved at gribe dem, så hurtigt som de bliver opdaget,” siger han og tilføjer, at der har manglet specialuddannet personale til at tage sig af de tunge familiesager.
Han forklarer, at det blandt andet bunder i, at det kan være svært at trække nok specialiseret arbejdskraft til øen, og at problemerne dermed har det med at bide sig i halen.
”Der er et stigende antal unge, der registreres med mistrivsel. Samtidig har øen behov for, at alle kræfter kommer i spil på arbejdsmarkedet. Men øen ligger et sted, hvor det er svært at skabe arbejdskraft og tiltrække dem, der skal løse de strukturelle problemer,” siger han.
Øjvind Hesselager understreger, at han ikke tør sige, om de sociale problemer på øen nødvendigvis er værre end så mange andre steder i landet. Hvis man spørger hos børne- og ungeforvaltningen i Bornholms Regionskommune, lyder svaret i retningen af et både- og. For øen har generelt skilt sig ud ved at have en højere andel af sociale sager end landsgennemsnittet, forklarer centerchefen for kommunens Center for Børn og Familie, Ann Rubæk-Nielsen.
”Der er ingen tvivl om, at vi har sociale skyggesider herovre. Men jeg tror ikke, at vores sager i deres karakter adskiller sig så meget fra, hvad man ser andre steder i landet. Vi har bare lidt flere af dem,” siger hun.
Selvom der på det seneste har været fokus på narkoproblemer blandt unge på Bornholm og ikke mindst brugen af receptpligtig medicin som rusmidler, er det ifølge hende et problem, der er begrænset til en lille, hård kerne.
”Det er vigtigt at sige, at langt de fleste børn og unge har det rigtig fint på øen, og at vi generelt har et ret udbygget arbejde for at forebygge sociale problemer hos børn og unge,” siger hun.
Når Bornholm i disse år oplever opsvinget, vækker det minder om en svunden, men dog ikke så fjern fortid. Tilbage i 1970’erne og 1980’erne stod Bornholm midt i en sand guldalder, hvor fiskeriet stortrivedes og havnene bugnede af liv og arbejdspladser. Fiskerierhvervet brast dog sammen i midten af 1980’erne og forsvandt fra øen. Siden har Bornholm hængt fast i en nedadgående spiral med manglende arbejdspladser og et dalende befolkningstal. Først i løbet af de seneste små 10 år er det lykkedes at få optimismen tilbage.
En af dem, der har set, hvordan udviklingen har påvirket både høj og lav i samfundet, er sognepræst Birgit Friis. Hun har de sidste godt 20 år været præst i Aakirkeby midt på øen og er desuden aktiv i socialt arbejde gennem Kirkens Korshær, hvor hun er landsformand.
”Det er interessant, at sortsynet er ved at ændre sig, og meget er positivt. Men der er også en tendens til, at det hele bliver malet lidt rosenrødt. Inde på øen er der stadig mindre byer, der ikke er en del af denne fortælling og kæmper med, at deres brugs må lukke, og skoler bliver slået sammen,” siger hun.
Også hun peger på, at de sociale problemer på Bornholm formentlig ligner, hvad man kan se alle andre steder. Alligevel bliver situationen anderledes af, at det foregår på en ø.
”For nogle uger siden stormede det så kraftigt, at al trafik til og fra øen blev indstillet i det meste af et døgn. Måske lyder det ikke af noget særligt, men det har faktisk en betydning for atmosfæren, at det hele kan mage sig, så man ikke har forbindelse til omverdenen. På den måde er Bornholm udkantsdanmark,” siger hun og fortsætter:
”I sådan et lille samfund, der er så afgrænset fra resten af landet, kan det være svært at komme videre for familier, der fungerer dårligt. Du bliver holdt fast i din rolle, og det er meget svært at få en ny start. Der vil altid være nogen, der kender dig, på godt og ondt,” siger hun.