Debatten om integration har de sidste 20 år været stærkt forbundet med islam, men det kan ændre sig i fremtiden. For som nye tal viser, udgør kristne et flertal blandt indvandrere og deres efterkommere i Danmark, og det vil formentlig få en konkret betydning for vores evne til at integrere dem.
Det mener i hvert fald præst Massoud Fouroozandeh:
“Jeg mener bestemt, at integration lykkes bedre for en kristen i et kristent land,” siger Massoud Fouroozandeh.
Han er opvokset som muslim i Iran, men flygtede til Danmark som 15-årig, hvor han konverterede til kristendommen. Nu er han præst i migrantkirken Church of Love på Fyn, hvor han arbejder ud fra devisen om, at den kristne tro er nøglen til integration:
”Det er noget, som jeg har skrevet og talt om i adskillige år, og det er også det, jeg formidler til nydanskere med muslimsk baggrund,” siger Massoud Fouroozandeh.
“Lige siden jeg første gang udtrykte den teori, har der været mange, især på venstrefløjen, der har gjort grin af det. De siger, at det handler om sociale forhold og økonomi. Men hvorfor lykkes integrationen så ikke, selvom vi pumper masser af penge i det? Det er fordi, de glemmer en vigtig del af integrationsprocessen: den åndelige. Og der er kristendommen løsningen,” siger Massoud Fouroozandeh.
Andre mener ikke, at religion spiller nogen stor rolle i integration. Det gælder blandt andre Niels Jespersen, der er chefredatør på Netavisen Pio og medforfatter til bogen ”Eksperimentet der slog fejl. Status over 35 års dansk asylpolitik”.
”Der er da en klar tendens til, at de grupper, der minder mest om den danske befolkning, også har nemmere ved at integrere sig. Men om det har noget med kristendom at gøre, er jeg usikker på,” siger han.
”Hvis der er noget, vi kan se, så er det, at flygtninge og indvandrere fra Stormellemøsten har lavere grad af beskæftigelse og er overrepræsenterede i kriminalitets- og arbejdsløshedsstatistikkerne. Men igen, om det skyldes, at folk derfra typisk ikke er kristne, er svært at vurdere,” siger Niels Jespersen.
Han mener derfor ikke, at man kan forvente, at kristne indvandrere generelt er lettere at integrere:
”Der er mange former for kristendom, som ikke minder om vores folkekirke-kristendom. For eksempel er der flere afrikanske kirker, som i deres praksis har mere tilfælles med mainstream islam,” siger Niels Jespersen, som heller ikke mener, at de nye estimater for indvandreres tro kommer til at spille en rolle i integrationen:
”Man skal jo altid tage tal til efterretning, og det er fint nok at se på, hvor folk kommer fra. Men om man skal begynde at se på, hvad de tror på, er jeg noget skeptisk over for,” siger Niels Jespersen.
Religion kan dog godt spille en rolle i integrationen, vurderer Jørn Borup, lektor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet. Han har tidligere forsket i integrationen af vietnamesiske indvandrere i Danmark:
”Selvom både buddhistiske og katolske vietnamesere er godt integrerede i forhold til uddannelse og beskæftigelse, viste der sig alligevel en gradsforskel mellem dem. De buddhistiske vietnamesere identificerede sig i højere grad som danske end de katolske vietnamesere,” siger Jørn Borup og forklarer:
”Det har noget at gøre med, at den vietnamesiske katolske kirke udstikker strengere regler og værdier, som holder dem tættere knyttet til religionen og deres oprindelige kultur, mens buddhismen generelt giver plads til mere åbenhed,” siger Jørn Borup.
Han peger dog på, at det ikke nødvendigvis handler om, hvilken religion indvandrere har, men om graden af religiøsitet:
”Hvis man tænker: ’vi er de frelste, og de andre er fortabte’, så bliver integrationen svær, uanset hvilken religion man har. Jeg tror, at en kristen fundamentalist kan have noget sværere ved at integrere sig i Danmark end en kultur-muslim. Men der er nok en tendens til, at folk fra muslimske lande generelt har været mindre eksponerede for sekularismen,” siger Jørn Borup.
Han tilføjer, at integrationens også handler om indstillingen hos majoritetsbefolkningen, og her kan de mange kristne indvandrere alligevel have en fordel:
”Både buddhisme og kristendom har et bedre image blandt befolkningen, og det betyder, at vores forventninger til integrationen automatisk er mere positive.”