En hård influenzasæson bør håndteres med corona-værktøjer som forsamlingsforbud, mundbind og hjemmearbejde, mente én af landets store corona-profiler, professor og infektionsmediciner, Jens Lundgren, i Politiken i sidste uge.
For under corona-epidemien har de upopulære corona-tiltag vist sig også at have stor indflydelse på antallet af personer, især ældre, der er blevet indlagt med og er døde af influenza. I influenzasæsonen 2019-2020 var den samlede, estimerede overdødelighed således på 119 personer mod 790 året før og hele 2822 personer i 2017-2018 ifølge Statens Serum Institut.
Anne Møller er praktiserende læge og medlem af Dansk Selskab for Almen Medicins corona-taskforce. Hun er ikke enig i, at det er til gavn for patienterne, hvis en hård influenza skal håndteres på linje med corona-epidemien.
Bør de skrappe coronamidler tages i brug over for den brede vifte af infektionssygdomme?
Nogle ting har vi lært under corona-epidemien, som vi kan bruge mere, og de alment praktiserende læger diskuterer faktisk lige nu med Sundhedsstyrelsen, hvordan anbefalingerne skal være fremad. For eksempel har vi ikke taget det alvorligt nok, hvor risikabelt det er, når vi blander raske og syge borgere i venteværelset. Jeg er tilhænger af, at vi anbefaler mundbind i almen praksis og i lægevagten i vintersæsonen for dem, der kan have det på. Men jeg er slet ikke der, hvor jeg mener, man skal lukke samfundet helt ned.
Nedlukningerne har nedbragt influenza-dødeligheden markant. Så hvorfor ikke?
Nedlukningerne har haft massive konsekvenser for vores patienter både fysisk og især psykisk. Det gælder både dem, som i udgangspunktet er raske, men især selvfølgelig de sårbare grupper, som har brug for hjælp og støtte også til social kontakt. De basale ting, der holder folk oppe, skal absolut holdes åbne. For eksemplerne fodboldtræningen, værestederne, daghjem for demente og den ugentlige træning for personer med Parkinsons sygdom. Det kan godt være, at der kan være perioder, hvor The Minds of 99 (musikgruppe, red.) ikke bør spille for 50.000 personer i Parken, som de gjorde forrige lørdag. Men det er for tidligt at sige. Vi har prøvet de store restriktioner af. Nu skal vi på baggrund af vores erfaringer prøve de små ting.
Du nævner mundbind som ét tiltag, der er kommet for at blive. Hvad ellers?
Vi har lært at holde afstand og at spritte hænder. Det så jeg gerne, at vi blev ved med, men som en god vane, ikke som et påbud. Præcis som man har lært at vaske hænder, efter den østrigske læge Semmelweis i 1847 påviste, hvordan dødeligheden faldt markant blandt barslende kvinder, hvis lægen vaskede sine hænder, inden han deltog i forløsningen.
De hårde restriktioner redder også beviseligt liv?
Ja. Men vi skal selvfølgelig ikke redde liv for enhver pris, fordi prisen simpelthen kan blive ”for høj”. Vi skal finde en middelvej, hvor vi plukker de lavthængende frugter. Coronaepidemien begyndte med, at vi ikke vidste, hvem der døde af den. Jeg oplever, at der stadig er en stor angst og usikkerhed hos mange borgere, der ikke har en klar fornemmelse af, at faren aktuelt er meget lille for det store flertal især på grund af vores vaccinationsindsats. Det tager tid at ændre folks psykologiske fornemmelse af epidemien. Det får angsten til at blusse op, når Jens Lundgren siger, at hårde restriktioner skal bruges under influenzaepidemier. Det giver et skræmmebillede af de vira, som er i vores samfund, og som vi lever med.
Hvilken restriktion har du selv haft sværest ved at efterleve?
Jeg havde det nok værst med ikke at kunne mødes fysisk med familie, venner, kollegaer og andre.
Leder side 11