Decentralisering og et Danmark i bedre balance har været et af de vigtigste ideologiske pejlemærker for Socialdemokratiet under statsminister Mette Frederiksens ledelse af partiet. Udflytningen af uddannelser fra de store byer og 20 nye nærpolitistationer er de seneste eksempler på kursen.
Men nu står kommunalvalget for døren, og på Socialdemokratiets kongres i weekenden varslede Mette Frederiksen et nyt og skærpet fokus på hovedstaden og de store byer. I frontlinjen står den tidligere radikale stemmesluger Ida Auken, der i august blev udnævnt som Socialdemokratiets nye hovedstadsordfører.
Hvorfor tror du, at land og by er et emne, der bliver ved med at fylde?
Der er mange følelser i, hvor man kommer fra, og vi har alle dage kunnet lide at se på forskellene. Så der er meget liv i den dagsorden, og derfor er der mange, der har en politisk interesse i at tale konflikterne og forskellene op. Vi ønsker at skabe balance mellem by og land, ikke at grave grøfterne dybere.
Har I ikke selv et ansvar for den konflikt?
Et fokus på et Danmark, der hænger sammen, er ikke et angreb på hovedstaden. Det er en misforståelse. Det er lige så meget i hovedstadens interesse, at vi har et land, der ikke knækker over på midten. Det er godt, at centraliseringen er stoppet, og at man nu kan få en uddannelse i hele landet.
Ved folketingsvalget i 2007 var der 24,6 procent, der stemte på Socialdemokratiet i Københavns Kommune. I 2019 lå tallet på 16,4. Hvad er der sket?
Socialdemokratiet har haft behov for at genopbygge tilliden i hele landet som et parti, der var relevant for alle danskere. Og den tillid skal man også bevare og sikre i byerne. Derfor er der nu kommet et hovedstadsordførerskab samt en plan med forskellige initiativer for hovedstaden, ligesom vi kommer med et boligudspil for at sikre flere billige boliger i København.
Er udviklingen et problem for jer?
Når man gerne vil være et folkeparti, der binder landet sammen, skal man selvfølgelig også sørge for at have godt fat i de store byer. Vi må ikke glemme enkelte dele af befolkningen. Så hvis folk har den opfattelse af os, så må vi også blive tydeligere i vores politik.
I weekenden sagde kredsformanden i København, René Rud Mikkelsen, at ”vi er begyndt at blive lidt mere et landparti end et storbyparti”. Har han ret?
Jeg er meget uenig, og jeg synes, at man spiller med på et billede, som nogle ønsker at tegne af os. Hvis man kigger på den førte politik, så kan man se, at en meget stor del af de investeringer, vi laver i uddannelse, erhvervsliv og grøn omstilling, ligger i hovedstaden.
Hvordan vil I gøre jer mere relevante for hovedstadsvælgere?
For os handler det om at skabe balance. Nu har vi brugt tid på at skabe liv i landdistrikterne. Så for balancen er det måske meget godt, at man så sætter fokus på hovedstaden, for eksempel med en milliard kroner til idrætsfaciliteter. På kongressen var der nogle fra Jylland, der grinte af det, da vi diskuterede det. Men Mette Frederiksen irettesatte dem og sagde, at de slet ikke forstår, hvor dårlige idrætsfaciliteterne er i København. Der skal være blik for begge dele. Det er ikke et enten eller. Det er et både og.
Du har selv boet i hovedstaden i hele dit liv. Hvordan har det formet dig?
Jeg er født og opvokset i København, der var en blandet by med børn med helt andre baggrunde end min egen. Noget af det, jeg er mest trist over, er, at vi begynder at ligne hinanden for meget i København. Ikke mindst på grund af huspriserne, der gør det svært for mennesker med lavere indkomster at bo i byen.