Mellem juli 2020 og juni 2021 indgik danske virksomheder og danske unge 51.476 lærepladsaftaler. Det er det højeste antal i 10 år, og det er 20 procent højere end året før, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet. I en ledsagende kommentar kæder børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) tallet sammen med, at der det seneste år er indgået to trepartsaftaler, som har sat skub i, at flere virksomheder har taget lærlinge:
”Det er en hovedmålsætning for regeringen, at flere unge får en læreplads. Det er godt for den enkelte unge, som kommer ud og prøver kræfter med sit fag og bidrager til samfundet. Men det er også godt for alle os andre, for vi har brug for dygtige faglærte i fremtiden. Derfor glæder jeg mig både på de unges og samfundets vegne over, at vi nu sætter lærepladsrekord. De her tal viser, at politik kan flytte noget,” erklærer ministeren.
Tidligere har vanskeligheder ved at skaffe lærepladser været med til at blokere for unges valg af erhvervsuddannelser, og derfor forudser Arnt Vestergaard Louw, der er lektor ved Center for Ungdomsforskning under Aalborg Universitet og forsker i udfordringer på erhvervsuddannelserne, at udviklingen vil påvirke en ungdomsgeneration, der typisk vælger det almene gymnasium, hvis de er i tvivl.
”I mange år har det været demotiverende, at man ikke kunne føle sig sikker på at kunne afslutte den uddannelse, man er begyndt på, fordi man mangler en læreplads. Når de unge finder ud af, at muligheden er bedre, vil det smitte af på erhvervsuddannelsernes status,” vurderer han.
Selvom politisk fokus og trepartsaftaler også spiller ind, placerer forskeren hovedårsagen for den gunstige udvikling et andet sted:
”Der er bud efter de unge i erhvervslivet af den simple grund, at der er gang i den i samfundet. I byggebranchen er der stor mangel på arbejdskraft, og også inden for pleje og omsorg er behovet for nye hænder stort. Det betyder, at magtforholdet er vendt på hovedet. Det er virksomhederne, der har brug for at uddanne flere ind i deres branche og derfor skal gøre sig lækre og tilbyde gode lærepladsforløb. Det rygtes hurtigt blandt unge og er meget mere effektivt til at dække behovet end at møde de unge med pisk og krav,” siger Arnt Vestergaard Louw.
Julie Kølskov Madsen, formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation, glæder sig også over antallet af lærepladser, men hun mener ikke, at det rekordhøje lærepladstal er stort nok.
”Det har i mange år været et kæmpe problem, at der ikke var lærepladser nok, og når vi har 8000 unge, som må nøjes med skolepraktik, har vi stadig et problem,” siger Julie Kølskov Madsen, som også mener, at der er et godt stykke vej igen, før erhvervsuddannelserne får højere status i samfundet:
”Jeg håber da, at mange vil være med til at tale erhvervsuddannelserne op. Og helst ikke kun, fordi vi mangler en hulens masse hænder lige nu, men gerne fordi det er gode uddannelser. Jeg synes, man er tilbøjelige til at tale om, hvordan gymnasierne kan danne unge til deres eget liv, mens unge skal gå på erhvervsuddannelse for at dække erhvervslivets behov. Erhvervsuddannelserne handler også om den personlige dannelse. Jeg er for eksempel smed, fordi jeg kan lide at bruge mine hænder.”