Jeg ka’ bedst med åbne vidder.
Nær ved havet vil jeg bo
et par måneder om året,
for at sjælen kan få ro.
Sådan lyder de første linjer i den danske oversættelse af Ulf Lundells Öppna landskap i Højskolesangbogen. Den svenske sangskriver taler til det moderne menneskes behov for at finde fred og frihed i mødet med naturen og det åbne landskab.
Og landskabet nær ved havet, som Ulf Lundell skriver om, befinder sig i det sydøstlige Skåne. Det var nemlig udsigten fra hans gård i Österlen, der gav inspiration til den meget folkekære sang, der også har vundet mange hjerter på den danske side af Øresund.
Som Skagen i Danmark er Österlen også kendt for sit særlige lys, der har tiltrukket kunstmalere gennem tiden. Det er dog ikke Skagen, men derimod Sydfrankrig, man sammenligner sig med her i det sydøstskånske smørhul, der af og til kaldes for ”Sveriges Provence.”
Om den sammenligning holder vand, kan man passende selv bedømme på en miniferie i det frugtbare landskab med den smukke kystlinje.
Sikkert er det i hvert fald, at Österlen byder på fine ingredienser til en miniferie med både historie, kultur og natur på menuen.
Alt om æbler
En af de absolutte hovedingredienser i landskabet er æbletræerne, der vokser særligt tæt ved den hyggelige kystby Kivik.
Det milde klima i Österlen giver nemlig grobund for masser af frugtavl, og området omkring Kivik udgør Sveriges største frugtdistrikt.
Æbler kan selvfølgelig spises, som de er eller for eksempel indgå i lækkert bagværk. Men de kan også presses og forvandles til most, cider og frugtvine, som de gør det hos Kiviks Musteri.
Familiefirmaet blev grundlagt i 1888, og i dag er det femte generation, der dyrker æbler på adressen i udkanten af Kivik.
I mosteriet kan man købe diverse æblerelaterede produkter med sig hjem som en spiselig eller drikkelig souvenir. Her er desuden restaurant, café og fri entré til udstillingerne i Äpplets Hus, hvor man kan blive klogere på æblets historie, æblesorter og æbledyrkning.
Alt æbleriet i Kivik kulminerer hvert efterår med en storstilet æblefestival, men begivenheden er dog for andet år i træk begrænset af restriktioner og fejres på alternativ vis.
Stop i storbyen
Selvom æblerne fylder meget i Kivik, er det også værd at nævne, at byen er ganske seværdig i sig selv. Foruden den hyggelige havn er her nemlig en håndfuld krogede gamle gader med bindingsværkshuse, røde træhuse og frodige haver.
Samme gode opskrift går igen i flere af de andre byer på kyststrækningen, og man kan roligt overveje at gøre stop i små havnebyer som Vitemölla lige nord for Kivik og Vik, Baskemölla og Brantevik længere sydpå.
”Storbyen” på den østvendte kyst, Simrishamn med knapt 7000 indbyggere, er også en fornøjelse at besøge. Her er en aktiv fiskerihavn, mange butikker og spisesteder og et charmerende gadebillede. Byen har flere historiske købmandsgårde, og et gammelt kornmagasin rummer Österlens Museum, der beretter om byens fortid med søfart og fiskeri.
Simrishamn er desuden udstyret med en meget stemningsfuld middelalderkirke i form af Sct. Nicolai, der er bygget i kampesten.
En række mere ydmyge gader med gamle pastelfarvede byhuse er også en del af oplevelsen i Simrishamn, og det er i det hele taget en fornøjelse at gå lidt på opdagelse i den velbevarede by.
Vandring til vandfald
Selvom kyststrækningen er Österlens store trækplaster, er det også en god idé at begive sig en smule ind i landet for at opleve et par herlige naturområder. Det gælder for eksempel Brösarps bakker små 10 kilometer nordvest for Kivik. Det bølgende og bakkede morænelandskab byder på flere udsigtspunkter, picnicsteder og vandreruter.
Her er smukt som et landskabsmaleri, og netop bakkerne her har da også tiltrukket adskillige kunstnere gennem tiden.
Et andet flot naturområde tæt på Brösarp er Verkeåns naturreservat, hvor der er mulighed for adskillige flotte og velafmærkede vandreture. Man kan for eksempel følge den røde rute fra herregården Christinehoff til Hallamölla med Skånes største vandfald.
Det brusende vandfald i flere etager har en samlet faldhøjde på 23 meter, og beliggenheden kunne næppe være smukkere end her i skoven. Den røde rute, Hallamöllaleden, er i alt på 8,5 kilometer tur-retur, men der er også både kortere og længere ruter i terrænet.
Efter en tur ind i skoven er det måske tid at vende tilbage til den smukke kyst. I hvert fald hvis det står til Ulf Lundell, der afslutter sin kærlighedserklæring til det österlenske landskab med ordene:
La’ mig høre bølgen bruse
og mågens morgenskrig.
Jeg ka’ bedst med åbne vidder.
Nær ved havet vil jeg bo.
NB: Åbent landskab. Nr. 141 i skolesangbogens 19. udgave. Tekst og melodi: Ulf Lundell, 1982. Oversat af Jan Toftlund.
Österlen_foto2
Området omkring Kivik udgør Sveriges største frugtavlerdistrikt med særlig fokus på æbler, der trives i det milde kystklima
Österlen_foto4
Kirken i Simrishamn er et besøg værd. Den massive kampestensbygning kan føre sin historie tilbage til 1100-tallet, mens tårn og våbenhus er af lidt nyere dato. Næsten hele gulvet i kirken er dækket af gravsten.
Österlen_foto5
En lille malerisk plet i det gamle Simrishamn. Det er værd at gå lidt på opdagelse i de mere ydmyge gader med fine, pastelfarvede byhuse.