Fredspris til journalister sender klart signal til autokrater verden over

Det er et vink med en vognstang til statsledere i både autoritære og demokratiske lande, at Nobels Fredspris i år går til to magtkritiske journalister, mener iagttagere

De to journalister Maria Ressa og Dmitrij Muratov fra henholdsvis Filippinerne og Rusland får årets Nobels Fredspris.
De to journalister Maria Ressa og Dmitrij Muratov fra henholdsvis Filippinerne og Rusland får årets Nobels Fredspris. Foto: Yuri Kadobnov/AFP/Ritzau Scanpix, Joel Saget/AFP/Ritzau Scanpix.

Det blev ikke den svenske klimaaktivist Greta Thunberg. Det blev heller ikke den hviderussiske oppositionsleder Svetlana Tikhanovskaja.

I stedet er det de to journalister Maria Ressa og Dmitrij Muratov fra henholdsvis Filippinerne og Rusland, som i år får Nobels Fredspris.

Det offentliggjorde lederen af Nobelkomiteen, Berit Reiss-Andersen, fredag på et pressemøde.

Her lød det blandt andet, at de to modtager prisen for ”deres indsats for at værne om ytringsfriheden, som er en forudsætning for demokrati og varig fred”.

Filippinske Maria Ressa er chefredaktør og medstifter af det filippinske netmedie Rappler og blev så sent som i juni 2020 idømt mere end seks års fængsel for at afsløre en lokal dommers bånd til en forretningsmand.

Dmitrij Muratov fra Rusland er chefredaktør for den uafhængige avis Novaja Gazeta. Avisen er kendt for at rapportere om russiske menneskerettighedsforbrydelser og korruption i regeringen. Journalistik, som har kostet seks af avisens ansatte livet.

Og Maria Ressa og Dmitrij Muratov fortjener i den grad fredsprisen, lyder det fra Christian Bjørnskov, som er professor ved institut for økonomi på Aarhus Universitet, hvor han beskæftiger sig med pressefrihed, demokrati og politiske institutioner.

”De er begge fra lande, som aldrig har haft nogen særlig grad af pressefrihed før, men hvor den er under særligt pres for tiden. Så det er et politisk statement fra komiteen om, at man mener, at pressefrihed er afgørende. Prisen er en indirekte kritik af de her autokrater, men også et vink med en vognstang til lande som Sydafrika og Ungarn, som er på vej i samme retning,” siger han.

Det er velgørende, at komiteen i sin motivation af prisen argumenterer for, at ytringsfrihed og dermed også pressefrihed er afgørende for stabiliteten i et land. Menneskers ret til at ytre sig og kritisere regeringer er fundamental for landes fredelige udvikling.

Erik Bjerager

Kristeligt Dagblads chefredaktør og administrerende direktør

Dog er det ikke kun i lande som de nævnte, at pressefriheden er truet, lyder det fra Christian Bjørnskov. Der er også tegn på det i kerne-demokratiske lande som Frankrig og Australien. I Australien lukkede politiet for nogle uger siden luftrummet over byen Melbourne, så medier ikke kunne dække nogle meget store demonstrationer i byen ovenfra, og først efter voldsomme protester åbnede man luftrummet igen.

”Den slags angreb på pressefriheden ser vi desværre også i demokratier,” siger han.

Hos interesseorganisationen International Media Support, der arbejder med at støtte lokale medier i konfliktramte lande, har direktør Jesper Højberg med egne ord ”armene oppe”. Anerkendelsen vil ifølge ham give kampen for frie medier et kæmpe skub i den rigtige retning.

”Jeg kan ikke komme på et tidspunkt i verdenshistorien, hvor det er udtrykt fra så højt niveau, at frie og uafhængige medier spiller en afgørende rolle for demokrati og fred. Nu bliver det bragt op på globalt plan, og det sender et signal til stater og magthavere om, at det kan have konsekvenser, hvis man ikke respekterer pressefriheden og journalister, som det er tilfældet i både Filippinerne og Rusland,” siger han.

Ifølge Ruslandsforsker Maryna Vorotnjuk fra den indflydelsesrige sikkerhedspolitiske tænketank Rusi i London er fredsprisen en anerkendelse af modet hos de journalister, der har dedikeret deres arbejde til at afsløre det autoritære russiske regime.

”Prisen hjælper med at rette rampelyset mod den politiske undertrykkelse, brud på ytringsfriheden og journalistikkens triste tilstand i Rusland. Den er også meget rettidig, i og med at FSB (Den russiske militære efterretningstjeneste, red.) med en ny lov har fået muligheden for at stemple folk og organisationer, der indsamler ikke-hemmelige oplysninger om militære og sikkerhedsmæssige anliggender, som ’udenlandske agenter’. Den politiske uenighed i Rusland bliver i stigende grad indskrænket, og derfor er symbolikken i prisen meget sigende,” siger Maryna Vorotnjuk.

Det glæder også Kristeligt Dagblads chefredaktør og administrerende direktør, Erik Bjerager, at Nobelkomiteen har valgt at give fredsprisen til nogle af de journalister, som har kæmpet allermest for ytringsfriheden i deres lande. Han kender Maria Ressa personligt fra bestyrelsen i den internationale redaktørforening, World Editors Forum, hvor han var formand fra 2011 til 2015 og næstformand de efterfølgende to år.

”Jeg synes, det er velgørende, at komiteen i sin motivation af prisen argumenterer for, at ytringsfrihed og dermed også pressefrihed er afgørende for stabiliteten i et land. Menneskers ret til at ytre sig og kritisere regeringer er fundamental for landes fredelige udvikling,” siger han.