Hver gang der landede en mail i Bjarne Nielsen Brovsts indbakke, var det hans hustru, Gudrun, som tog sig af den. Den nordjyske forfatter og foredragsholder var med sine egne ord en ”gammel bavian” og ville desuden hellere bruge sin tid på at rode rundt i sine elskede haver i Rude Strand i Østjylland og ved Jammerbugten i Nordjylland.
Men han satte pris på de mange henvendelser fra læsere, som vidnede om en populær haveskribent, der i 17 år skrev hundredvis – nærmere bestemt 390 – haveklummer til Kristeligt Dagblads bagside.
”Jeg har været heldig, at folk gerne ville høre om det, og det har betydet meget for mig,” sagde Bjarne Nielsen Brovst i forbindelse med sin afgang som haveskribent i 2019 efter et fald, som efterlod ham med et ben, der gjorde ”pokkers avs”, og som skulle have tid og ro til at genoptrænes.
Men det fornøjede ham ikke, måtte man forstå, at lægge haveklummen på hylden, fordi han elskede at dele sin viden og glæde ved haven, som han kaldte en ”Guds gave”, med andre.
Interessen for havelivet kom tidligt, da Bjarne Nielsen Brovst som barn brændte sin højre hånd og derfor ofte var ude af skolen. For at få tiden til at gå i barndomshjemmet i Brovst i Nordjylland hjalp han til – særligt i familiens have, som aldrig blev pligtarbejde for den unge Bjarne, men derimod gav ham stor lykke og livsmod.
”Jeg kan stadig se min far for mig, når han glædede sig over, at vi skulle i haven og se på hønsene. Eller min bedstemor, som var hårdt ramt af sygdom og også elskede haven. Hun sagde ’prøv at se, Bjarne, Vor Herre har med sin skabertrang gjort det her’. Vi kunne sidde i haven og snakke om Paulus og Jesus eller takke Gud, fordi han var så god ved os,” har Bjarne Nielsen Brovst engang sagt til avisen.
Til sine haveklummer yndede forfatteren ofte og til mange læseres glæde at vedhæfte en huskeseddel med tips og tricks til haven samt havebøger, han kunne anbefale. I en haveklumme fra oktober 2017, som også var en hyldest og et hjerteskærende farvel til hans netop afdøde hund, Balder, havde han således også vedhæftet en liste bestående af bare to punkter. Men mere om den senere.
Det var ikke et givent faktum, at den nordjyske, haveglade dreng en dag skulle debutere som forfatter som 23-årig med digtsamlingen ”Mit hjertes have”. Nok var hans mors familie boglig og mormoderen en fortælleglad kulturradikal, men Bjarne Nielsen Brovsts opvækst var præget af splittelsen mellem den mere boglige side af familien og faderens nordjyske familie uden boglige traditioner. Derfor blev den udslagsgivende begivenhed vennen, Karstens, selvmord. Efterfølgende kunne den unge Bjarne ikke sætte ord på rodet inden i ham selv, så han greb ud efter pennen og skrev om voldsomme naturbegivenheder, ørkenen, der åd sig ind i landet, storme og orkaner. Siden er det blevet til 116 bogudgivelser, der tæller digte, noveller og romaner – og ”løgnehistorier” ikke mindst.
Bjarne Brovst Nielsen var efter eget udsagn gode venner med hver enkelt træ og blomst. Ja, hvert eneste æbletræ, han mødte, var som et familiemedlem, som han beskrev det.
Om det var en form for sindssyge, spurgte forfatteren sig selv flere gange om. Svaret var aldrig entydigt, men ikke desto mindre var det en sindssyge, han kunne leve med. Ofte plejede han den – den angivelige havesindssyge – i et af sine elskede væksthuse, hvor han læste én af sine ”70.000 bøger” – af hvilke 700 af dem var bøger om haven. Nogle af dem kunne sågar dateres til 1700-tallet. Når han læste om træer i disse, var det som at komme på håndtryk med dem, der var her for 200 år siden, som forfatteren engang har sagt.
Igennem forfattergerningen kom Bjarne Nielsen Brovst på håndtryk ikke kun med fordums træer, men også forfattere som blandt andre H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær, hvis liv og virke han berørte i tre af talrige biografier.
Efter sit fald i 2019 sagde Bjarne Nielsen Brovst til avisen, at han ville blive ved med at skrive, holde foredrag og lave fjernsyn, indtil han stillede træskoene – ”han skulle bare lige have dem på igen”. Det fik han. Men nu er de stillet for stedse.
Tilbage er huskesedlen fra efteråret 2017: 1) Glæd dig over livet! 2) Husk at lukke for de udvendige vandhaner, inden frosten kommer.