Klokken er 21.57. Det er søndag aften på Frederiks Allé i Aarhus. Ugens sidste dag er ved at gå på hæld, og mens byen langsomt er begyndt at gå til ro, stempler cirka hver tiende af den danske arbejdsstyrke ind.
En af dem er 56-årige Søren Søndergaard Jensen. I lyden af klirrende mønter fra kasseapparatet akkompagneret af The Voice på højtalerne blander samtalen fra Søren og kollegaen sig. Den unge pige har taget tørnen de forrige fem timer, og nu skal hun afløses af Søren Søndergaard Jensen. De snakker om løst og fast, mens han er i gang med at forberede sig til nattens salg, der altid bliver indledt af det samme, velkendte pling, når skydedørene præsenterer en ny gæst i 7-Elevens oplyste lokaler.
”Nå, nu vil jeg gå hjem og sove – hvis jeg kan,” siger hun på vej ud ad døren.
Søren Søndergaard Jensen er alene. Kun i selskab med det farverige sortiment, der fylder 7-Elevens hylder. Omgivet af skranken med hurtigbag og kasseapparat står han i det tomme butikslandskab.
Ærmerne er smøget op og afslører en AGF-tatovering på venstre underarm. Ovenlyset giver genskær i de ovale brilleglas, der indkapsler rynkerne under øjnene. Bred over skuldrene og med stramtsiddende cowboybukser. Omkring hans silhuet står 24 forskellige flasker spiritus. Flankeret af to mørklægningsgardiner, der gemmer på tobakken.
Han arbejder, mens resten af samfundet lader op. Omringet af mørke gader og kølemontrernes statiske sang arbejder han syv dage i træk fra klokken 22.00 om aftenen til klokken 7.00 næste morgen. En uge bag skranken – en uge fri.
Natten har været Sørens arbejdsrum i 11 år – selvom al forskning peger på, at natarbejde sætter helbredet på spil.
Natarbejdets bagside
280.000 danskere arbejder om natten, viser de seneste tal fra Danmark Statistik. Det svarer til 10 procent af den samlede arbejdsstyrke. Men mangeårig forskning peger på en lang række sundhedsrisici ved at arbejde på det tidspunkt af døgnet, hvor kroppen fra naturens side er indstillet på at gå i dvale.
”Sundhed og søvn er forbundet på den måde, at man øger risikoen for at få en lang række sygdomme, hvis man igennem en længere periode sover for lidt – det er nærmest alle sygdomme, der bliver forværret af manglende søvn,” siger Birgitte Kornum, professor og søvnforsker ved Københavns Universitet.
Dansk forskning fandt i 2017, at natarbejde koster liv. Undersøgelsen, der indbefattede 18.000 sygeplejersker, fandt frem til, at aften- og natarbejde øger risikoen for at dø tidligere end gennemsnittet med 26 procent. Resultatets konklusion er forbundet med usikkerheder, men også anden forskning peger på, at natarbejde kan medføre en række sygdomme. Blandt andet demens, diabetes, Alzheimers og forskellige typer kræft. Birgitte Kornum kan nikke genkendende til resultaterne fra forskningen:
”Problemet med, at natarbejdere generelt får for lidt søvn, bunder i, at det kan være svært at finde otte timer på døgnet, hvor du kan sove. Samtidig er kroppen indrettet på den måde, at det er nemmere at sove, når det er mørkt, end når det er lyst.”
Ifølge Kræftens Bekæmpelse er natarbejde den absolut største sundhedsrisiko på arbejdsmarkedet, når det gælder risikoen for kræft. Udtalelsen kommer på baggrund af en WHO-rapport, der bygger på 27 eksperter fra 16 forskellige landes forskning i natarbejdes påvirkning på helbredet. Den færdige rapport, der udkom i 2019, konkluderer, at mange nattevagter i træk øger risikoen for en lang række kræftsygdomme – heriblandt brystkræft, prostatakræft samt tyktarms- og endetarmskræft.
I gennemsnit mister man mellem en til tre timers søvn i døgnet efter en nattevagt, skriver Arbejdsmiljøinstituttet. Derfor frarådes flere nattevagter i træk.
Fra 7-Eleven til lægens bord
Klokken er 00.44. For fjerde nat i træk står Søren Søndergaard Jensen bag skranken. Klokken har passeret midnat, og søndag er blevet til mandag. Gaden er om muligt blevet endnu mere øde, og det mennesketomme landskab afbrydes sjældent af dørens pling, der præsenterer nye gæster.
Tidligere på året blev et rutinetjek hos lægen erstattet af en tur gennem kræftpakken. Hans blodprøver havde slået ud og givet anledning til bekymring.
”Du sover for lidt,” havde lægen fortalt. Men efter en grundig undersøgelse kunne Søren Søndergaard Jensen ånde lettet op. Han havde ikke kræft.
“Jeg sover fem-seks timer, og jeg ved jo godt, det ikke er sundt, men jeg føler mig jo frisk,” siger han.
Stilheden i lokalet afbrydes af en spids, metallisk lyd. Søren Søndergaard Jensen står med en grøn halvlitersdåse. Det er en grøn Faxe Kondi Booster – en energidrik med et højt indhold af koffein.
”Det var min søn, der introducerede mig til dem. De er gode at holde sig vågen på – ja, og så smager de godt.”
Søren Søndergaard Jensen kan lide spændingen og adrenalinen ved natarbejde, men tror ikke, at han kommer til at slutte sit arbejdsliv som natarbejder. Dog er der lige nu ikke planlagt et farvel.
Det nordiske foregangsland
I Norge har cirka 16 procent af arbejdsstyrken natarbejde. I den forbindelse har man identificeret og anerkendt det som et problem. Danmarks nabo mod nord er nemlig gået ind i kampen mod sundhedskonsekvenserne. Her er natarbejde forbudt, hvis det ikke er nødvendigt.
Ændringerne i den norske arbejdsmiljølov blev vedtaget i Stortinget i 2017. Her vedtog man, at arbejde, der ikke er nødvendigt, skal godkendes i arbejdstilsynet, som ifølge Fri Fagbevegelse sjældent godkender ansøgninger. Natarbejde er ved norsk lov defineret som beskæftigelse i tidsrummet 21.00 til 6.00.
Lovændringen beror især på argumenter om sundhed. Heriblandt, at kroppen skal lade op, udskille affaldsstoffer og styrke immunforsvaret.
Reglerne er, at arbejde, der af tekniske årsager ikke kan foretages på andre tidspunkter, er tilladt. Eksempelvis faggrupper som sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og politibetjente. Dernæst er et parameter også, at arbejdsrelaterede opgaver ikke må være til gene for andet arbejde, og derfor skal foretages om natten.
Allerstrengest er reglerne for unge under 18 år, hvor det er forbudt at arbejde i tidsrummet 23 om aftenen til 6 om morgenen, hvis det ikke er skolerelateret.
I Danmark findes der lige nu ingen restriktioner ved natarbejde. Det danske regelsæt er formuleret af Arbejdstilsynet. Her anbefaler man at undgå for mange nattevagter i træk, og det er et krav, at arbejdsgiverne tilbyder de ansatte helbredsundersøgelser minimum hvert tredje år.
På Frederiks Allé i Aarhus er klokken blevet 6.47. Vejene er domineret af hvide varevogne, der afslører, at håndværkerne er vågnet. Luften er frisk, og 7-Elevens skilt lyser ikke så mærkbart op som for blot et par timer siden. Inde i butikken er The Voices natradio med reklamer og ørehængere blevet erstattet af en morgenvært med en nærmest overentusiastisk plapren. For første gang i timevis er der kø i butikken, og der er blevet placeret nyt hurtigbag på hylderne til de morgenfriske.
Døren plinger og åbner for støjen uden for forretningen. En mand i 7-Eleven-polo trækker håndværkerlarm og trafikstøj med sig ind i butikken. Det er Søren Søndergaard Jensens afløser. Ni timer er gået. Nu skal han hjem. I døråbningen tænder han en cigaret, tager en tår af sin røde Coca-Cola og slentrer ned ad Frederiks Allé med kurs mod bus 4A, som skal køre ham hjem til lejligheden i Viby.