Bispekandidat: Det er ærgerligt, når gudstjenesten knækker midt over

Provst Annette Brounbjerg Bennedsgaard ærgrer sig, når dåbsgæster udstråler, at de ikke er en del af gudstjenestens fællesskab. Søndagens tekst handler om, at alle er inviteret

”Lige meget hvilken tekst man vælger, så handler det hver eneste søndag om, at Gud står på hovedet for at kalde os ind til hans liv og glæde,” siger Annette Brounbjerg Bennedsgaard.
”Lige meget hvilken tekst man vælger, så handler det hver eneste søndag om, at Gud står på hovedet for at kalde os ind til hans liv og glæde,” siger Annette Brounbjerg Bennedsgaard. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix.

Hvad har været din bedste oplevelse med en gudstjeneste?

Min mest overraskende oplevelse med en gudstjeneste på det seneste var under coronanedlukningen, hvor jeg som de fleste andre præster tænkte, at vi var begrænsede af ikke at kunne komme ind i kirken. Men så oplevede jeg at sidde hjemme i sofaen og se en kollega holde en minigudstjeneste på 10 minutter. Tænk, at man bare kunne sidde og se på sin lille telefon og opleve at blive talt til af evangeliet og bevæget på bedste vis. Og opleve, at velsignelsen blev lyst over mig af en anden.

Jeg sad der alene i min sofa og var en del af det mindste fællesskab, man kunne tænke sig.

Men da var det, at præsten omsluttede mig digitalt. Det var en kæmpe overraskelse.

Hvad har været din dårligste oplevelse med en gudstjeneste?

Jeg synes ret jævnligt, jeg oplever noget, som jeg er træt af. Og det kan være til en ganske almindelig gudstjeneste, hvor der er mange dåb. Her hænder det, at dåbsgæsterne med deres kropssprog viser, at de er sat af gudstjenesten. Det kan være på trods af, at det er en glimrende præst, og at alt kører, som det skal. Det er så ærgerligt, når gudstjenesten knækker midt over. Så den ene halvdel af forsamlingen oplever at være en del af et fællesskab, og den anden oplever, at de ikke er en del af det.

Er det gudstjenestens skyld eller gæsternes skyld?

Jeg synes, det er uinteressant at tale om, hvis skyld det er. Men Luther sagde, at gudstjenesten skulle være forståelig og nære troen for dem, der kommer. Det gør den for mig og for mange andre.

Men hvis den ikke gør det for dåbsgæsterne, og der sidder mange søndag efter søndag og synes, de er tilskuere og oplever gudstjenesten udefra, så er det værd at se på, om der er nogle knapper, vi kan skrue på, så alle oplever at få et godt møde med Gud. For det er det, gudstjenesten er: Et møde mellem mennesker og Gud.

Hvad er den vigtigste pointe i dagens tekst?

Lignelsens centrum er, at alting med Jesus Kristus er forandret i forhold til jødernes forståelse af Gud. Jesus sætter en ny tone for, hvordan man skal forstå den gamle lov, og han åbenbarer, hvem Gud er, og bliver den linse, der sættes på menneskets øje, som forandrer vores måde at se verden, men også os selv på.

Først fortæller Jesus om Gud som en mand, der inviterer alle ind til liv og glæde. Døren står på vid gab. Og det er bemærkelsesværdigt, at han ikke aflyser festen, da de første siger nej. I stedet sender manden sine tjenere helt derud, hvor vejene ender. Noget af det mystiske, som mange måske slår sig på, er, at en enkelt møder op uden bryllupsklæder og bliver smidt ud. Men her skal man forstå, at Jesus er den nye klædning, som man skal iklæde sig for at være med til festen.

Hvem rummer ordene polemik imod læst i 2021?

Hvem er farisæerne i dag? Det er os alle sammen. Alle dem, der har travlt med at dømme andre ude. Og så er der alle os, der ikke synes, vi kunne komme, fordi vi ikke havde tid. Lignelsen rummer en polemik mod et samfund, hvor vi har meget travlt med ting, vi skal nå og opnå. Teksten handler også om at tage imod. Lige meget hvilken tekst man vælger, så handler det hver eneste søndag om, at Gud står på hovedet for at kalde os ind til hans liv og glæde. Han kalder os til at stille livet ind på den frekvens, der hedder ”modtagelig”.

Er der noget i dit eget liv, som du synes bliver sat i relief af tekststykket?

Jesus er så god til at bruge hverdagsagtige eksempler, som alle kan forstå, og teksten minder mig om, at jeg som menneske altid står i fare for at vende det døve øre til det vigtigste i livet. Det med at udskyde tingene kender alle til, og livet har det med at arte sig sådan, at når vi er kommet over en pukkel, så står man på en ny. Men Gud vil fællesskabet med mennesker, og det er dét, vi bliver mindet om.

Hvilken bibelsk fortælling har haft størst betydning for dig?

Jeg synes, slutningen af opstandelses-evangeliet er fantastisk. Det er jo indlysende, at det er stort, at Jesus er opstået, og det er selve evangeliets kerne, at opstandelsen findes. Men der er noget fantastisk ædrueligt ved, at selv dem, der har oplevet opstandelsen på første hånd, låser sig inde og er bange. Selv de, der har oplevet, at Jesus er opstanden, står ikke klippefaste, men undrende. Og det synes jeg er så utrolig godt for mig at høre. Det er ikke vores stålfaste tro, det kommer an på, for uanset hvor lidt eller meget tro, vi har at byde på, så er tro noget, vi får givet af en anden. Vi får troen af ham, som møder kvinderne i haven med et ”frygt ikke”. Så at det er o.k. at tvivle, er noget, vi kan spore helt tilbage til de første vidner til opstandelsen. Den historie har haft betydning for, at jeg har turdet at blive præst. Man kan godt være præst, selvom man ikke tror 300 procent. For at være tvivler er en del af det at være menneske. Det understreger fortællingen.

Har du en særlig bibelsk sætning, som har betydet meget for dig?

”Vær ikke bekymret.” Den vender jeg igen og igen tilbage til.