”Der sidder fire mand på en tømmerflåde”. Sådan lyder det i en elsket sketch fremført af Dirch Passer og Kjeld Petersen. En humoristisk klassiker, som stadig kan bringe smilet frem. De fire mand på tømmerflåden randt mig i hu, da jeg for nyligt så en anden snæver ramme om en komisk situation, eller skulle man snarere sige en række tragikomiske situationer. Der sad således ikke fire mand på en tømmerflåde, men to mennesker på forsæderne af en bil. En mand og kvinde, et kærestepar spillet af Emma Sehested Høeg og Magnus Haugaard i DRs satireserie ”Skyld”. Hvis bilers airbags også udløstes ved verbale sammenstød, ville parret være konstant begravet, for det slår i den grad gnister mellem de to. Det begynder oftest godt og fredeligt, men så konfliktoptrappes der med lynets hast. Kvinden erklærer forholdet forbi, indtil manden bøjer nakken og beder om forladelse.
Emma Sehested Høeg giver det nemlig som et manipulerende, uberegneligt og decideret uhyggeligt kvindemenneske. Det ene øjeblik er hun sødmefuld og kærlig, det andet øjeblik er hun ondskabsfuld og giftig. De ene øjeblik er hun rasende og fordømmende, det andet øjeblik er hun klynkende og svag. Hun giver nye dimensioner til bibelverset:
”Uafladeligt tagdryp på en regnvejrsdag og stridbar kvinde ligner hinanden; at holde hende nede er at holde vinden nede eller holde olie i sin højre hånd”. Det er fra Ordsprogenes Bog i Det Gamle Testamente, men det er en såre præcis beskrivelse af Emma Sehested Høegs figur i ”Skyld”.
Hendes kæreste i skikkelse af Magnus Haugaard må lægge ryg og øre til meget, og der er ikke ende på de ydmygelser, som kommer over den stakkels mands hoved. Helt blottet for selvindsigt og situationsfornemmelse er han nu ikke. På et tidspunkt spørger kæresten, om han har et problem med kvinder og magt, og han svarer, at så havde han nok ikke været kæreste med hende. Men han er selvfølgelig også et pjok og under tøflen, så er det en ren ynk. Han prøver forgæves at stille sin kæreste tilfreds, men intet er godt nok, og hans vægelsind, hundeøjne og behagesyge vækker kun hendes foragt. Den bløde mand bliver levende begravet i ”Skyldig”, men han genstopstår ikke desto mindre gang på gang for at modtage nye tæsk.
Engang imellem får han ganske vist nok og siger sin kæreste par sandheder, men så trækker han i land og beder om nåde. Det er egentlig kun på statsministerens vegne, at han træder i karakter, for han kan simpelthen ikke goutere, at kæresten kalder rigets førstedame for Mette. Mette Frederiksen er ikke en slyngveninde og bør ikke omtales som sådan.
Den bil er en dårekiste på hjul, men overdrivelser og karikaturer kan også fremme forståelsen for de strukturer, som heldigvis oftest i mere moderat og afdæmpet form viser sig i mange parforhold. Kvinder og mænd er nogle underlige størrelser og lige så sandt, som de hænger sammen, kan de komme til at hænge hinanden ud af halsen. ”Skyld” er virkelig skyldig i barokke scener og galskab af høj humoristisk karat.
Jesper Bacher er sognepræst.