DR har lavet en rundspørge blandt de 57 byrådsmedlemmer, der var under 25 år ved kommunalvalget i 2017. 22 af dem har haft ubehagelige oplevelser på grund af deres alder. Har du oplevet det?
Man får engang imellem kommentarer – især på Facebook – som kan være mærkelige eller over grænsen. Det kan være kommentarer som ”babypolitiker”, og at jeg burde stille op til elevrådet i stedet. Jeg overtog posten som formand for Børne- og Ungeudvalget som 22-årig, og det skabte en shitstorm lokalt og også en lille bitte smule nationalt. Jeg blev godkendt enstemmigt af kommunalbestyrelsen, men så var der tre, som mente, jeg var for ung til posten. Det ledte til en sjov historie, hvor det gik amok i både ugebladet og på Facebook. Der kom et meget mærkeligt debatindlæg om, at jeg burde blive tvangsfjernet fra posten. Og det blev delt på Martin Henriksens (tidligere folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, red.) Facebook-side ad to omgange. Der kom en masse kommentarer, som var meget, meget over grænsen.
Er det ikke legitimt at mene, at du er for ung til at varetage opgaven som formand for udvalget?
Det er jo en fin holdning at have, og som offentlig person i et offentligt embede skal man stå på mål for kritik. Alderen er noget, jeg ikke kan gøre noget ved, og hvis man har en holdning til det, er det fint nok. Det er ikke dem, jeg er efter. Jeg italesætter det, som går langt over grænsen for, hvad der er anstændigt. Nogle af kommentarerne på Facebook er langt over grænsen, men jeg oplever aldrig, at der er nogen, som siger den slags ansigt til ansigt.
Hvilke konsekvenser tror du, at det kan have, når unge politikere oplever den slags?
Det mest ærgerlige er, at det er et vilkår, og at det holder andre fra at stille op til byråd. Når andre tager bestik af de her ting, overvejer de, om de nu skal stille op. Når jeg bliver spurgt om alder, og om man kommer til at opleve ubehagelige ting, ville jeg ønske, at jeg kunne sige nej, men det kan jeg jo ikke. Hvis konsekvensen er, at flere unge holder sig ude af politik, så er det et større problem, end at jeg isoleret set fik nogle ubehagelige kommentarer. Vi har allerede en underrepræsentation af unge i lokalpolitik, og det er problematisk, hvis man ønsker at få flere ind i det.
Hvorfor gik du ind i lokalpolitik?
Det var blandt andet, fordi jeg arbejdede som frivillig pædagog på et børne- og ungdomshus, som hedder Stampen. Mens jeg gik der, var det et enormt lækkert fritidstilbud. Men det blev mere og mere udvandet af besparelser, indtil det til sidst var en skygge af, hvad det var, da jeg var ung. Det var problematisk, fordi det betød, at børnene ikke havde et sted at tage hen efter skole.
Hvordan reagerede din omgangskreds på, at du gik ind i politik?
De syntes, at det var sejt. Jeg havde forskellige omgangskredse. Den ene var folk, som også var aktive i DSU (Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, red.), så der var jeg én blandt mange. Jeg havde også en omgangskreds i gymnasiet, og da jeg blev opstillet, blev de lidt star struck . Jeg sagde, at ”ah, så vildt er det ikke. Og heller ikke, hvis man bliver valgt ind”. Så der var god respons – også fra dem, som stemmer noget andet end socialdemokratisk.
Hvad laver du, når du ikke studerer eller arbejder med lokalpolitik?
Når jeg har fri, er jeg sammen mine venner og min kæreste. Vi spiller meget skak. Det er på hobbyplan, så jeg er ved at lære – og prøver at blive bedre. Og så læser jeg mange bøger. Lige nu er jeg i gang med ”Kapitalen i det 21. Århundrede” af Thomas Piketty, og så læser jeg sideløbende Adam Smiths ”Nationernes Velstand”.