Onsdag formiddag har længe på P1 været helliget programmet ”Brinkmanns briks”, hvor psykolog Svend Brinkmann har beskæftiget sig med det vestlige menneskes sjæleliv.
I onsdags blev han afløst af komiker og forfatter Anders Matthesen, der i rollen som livsstilscoachen A. Matthesen står for alt det, Brinkmann kritiserer.
Selvkredsende navlepilleri og værdien af at overstråle andre med sin karisma og gå benhårdt efter lykke. A. Matthesen havde inviteret netop Svend Brinkmann i studiet for at belære ham om, hvordan man tager hånd om sit liv. Brinkmann skulle forestille at være fyret og tvunget til at finde sine ben på ny, og A. Matthesen kom med gode råd.
Det hele var en omgang pjat, men rummede alligevel en vis alvor i de to mænds diskussion om, hvilken kurs individet skal følge ind i fremtiden. Den, Svend Brinkmann har argumenteret for, hvor man ikke finder den store sandhed indeni, men i stedet bør nedtone sin selvoptagethed og række ud til andre.
Eller den, coachen A. Matthesen repræsenterer, hvor mennesket skal skabe sin egen lykke og bestemt fortsætte med at pille i egen navle. Jo mere, jo bedre. A. Matthesen er en fusker, der citerer Sokrates og Tolstoj for ting, de ikke har sagt, og blærer sig uhæmmet med sine talrige fans, og mange vil nok tilslutte sig Brinkmann og mene, at vi efterhånden har lært, at det intenst indadvendte blik kan medføre fortvivlelse.
Men skønt A. Matthesens livssyn er en parodi på meget af det, vi i dag griner af, må man spørge, om det ikke i høj grad stadig æres.
Kast for eksempel et blik på Helle Thorning-Schmidts nye bog ”Blondinens Betragtninger”, hvori den tidligere statsminister ud over endnu engang at beskrive sine trængsler på magtens tinde opfordrer til, at man ”rekonstruerer sig selv” og følger den retning, som de unge i mangfoldighedens og kønsdiversitetens navn udstikker.
Helle Thorning-Schmidt fremstår nærmest skrækslagen for som et midaldrende menneske at gå glip af noget indre potentiale, og der er visse lighedspunkter mellem hende og livsstils-coach A. Matthesen. Det handler om bestræbelsen efter at forme sin egen identitet, hvilket er et projekt, der kan ende i en vis rådvildhed, ofte maskeret som ekstrem selvtillid.
A. Matthesen repræsenterer netop denne triste kombination. Han vil overbevise Svend Brinkmann om, at enhver kan tænke sig frem til sin egen lykke, og blotlægger, hvordan hele ansvaret dermed ender med at hvile på den enkelte selv. Mødet mellem A. Matthesen og Svend Brinkmann indrammer på den måde vor tids højst interessante individ-tidehverv.
Brinkmann gjorde i sin tid grin med selvhjælpsbølgen, og nu gør Anders Matthesen i rollen som livsstilscoach grin med Brinkmann ved at insistere på at fastholde netop det, han ville bekæmpe. De ved begge, at Svend Brinkmann har mest ret, men virkeligheden eksisterer som bekendt derude. Med både Helle Thorning-Schmidt og alle de andre. Og det giver slet ikke sig selv, at individet har taget tilstrækkeligt ved lære.
Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.