Ny bispekandidat: Folkekirken skal bevæge sig langsommere end tidsånden

Ny bispekandidat vil arbejde for at bevare det nuværende dåbsritual

”Jeg opfatter det decentrale sogn som folkekirkens lutherske adelsmærke,” siger den nye bispekandidat til Roskildt Stift, Per Vibskov Nielsen.
”Jeg opfatter det decentrale sogn som folkekirkens lutherske adelsmærke,” siger den nye bispekandidat til Roskildt Stift, Per Vibskov Nielsen. Foto: Leif Tuxen.

Per Vibskov Nielsen, hvorfor vil du være biskop over Roskilde Stift?

Fordi mange har opfordret mig til at stille op, og det har været uventet og tankevækkende. Men jeg kender Roskilde Stift rigtig godt og holder meget af dets bredde, forskellighed og diversitet, så efter seriøse samtaler og grundig overvejelse er jeg kommet frem til, at jeg gerne vil tage udfordringen op. Jeg tror, jeg kan være en samlende figur for hele stiftet, fordi jeg både teologisk og kirkeligt set er bredt funderet. Jeg elsker Luthers katekismus og genkendeligheden i folkekirkens autoriserede højmesse. Som biskop vil jeg arbejde for at bevare det nuværende og kongeligt autoriserede dåbsritual, som der er tanker om at ændre. Dermed ikke sagt, at jeg ikke ser nødvendigheden af at lave andre former for gudstjenester. I Roskilde Domkirke har jeg eksempelvis stået for natkirken i mange år og lavet andagter under Roskilde Festival. Mange vil sige, at folkekirken skal følge med tidsånden, men det ser jeg ikke som en nødvendighed. Jeg vil forandre for at bevare. Jeg sætter stor pris på, at jeg kan gå til en højmesse, som er ens, uanset om jeg er i Nordjylland eller på Nørrebro.

Hvor vil du placere dig selv kirkeligt?

Jeg blev KFUM-Spejder som knap 10-årig, og det har præget mig afgørende resten af mit liv. Jeg blev meget tidligt leder som KFUM-Spejder, hvor jeg lagde vægt på forkyndelse, musik og praktisk håndelag. Siden har jeg taget det bedste fra det grundtvigske, det bedste fra det missionske og det bedste fra det tidehverske til mig, som alle har noget frugtbart at byde på. Faktisk har jeg formuleret en teologisk treklang, som mange siden har været inspireret af. Den består af frimodighed fra det grundtvigske, andægtighed fra det missionske og ansvarlighed fra det tidehverske. Og det har været mit egentlige kirkelige ståsted gennem de sidste 15 år.

Hvad er din mærkesag?

Det ligger mig meget på sinde at arbejde for landsognenes selvstændighed. Jeg opfatter det decentrale sogn som folkekirkens lutherske adelsmærke, og i hvert eneste sogn skal folkekirken stå som sognets åndelige midtpunkt. Men min egentlige mærkesag er det religionspædagogiske. I alle mine år som præst har kirkelig undervisning haft min højeste prioritet, og der er et endnu større behov for det nu end tidligere. Den kirkelige undervisning skal nå ud til unge, ældre, gammeldanskere og nydanskere, så alle får mulighed for at få en god forståelse for kristendommens kerne. En anden hjertesag er musik. Jeg synes simpelthen, at fællessang for børn og voksne har fremtiden for sig. Det skal tilbydes ude i alle sogne.