Jurist Adam Abdel Khalik gjorde gentagne gange i 2016 opmærksom på, at en instruks om at adskille alle asylpar, hvor mindst en var mindreårig, var "klart ulovlig".
Det skete første gang som ansat i Justitsministeriet, og også da han tre måneder senere skiftede til Udlændingestyrelsen.
Sådan lyder forklaringen fra Adam Abdel Khalik, som mandag vidner i rigsretssagen mod tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg.
Første gang og eneste gang, Adam Abdel Khalik i Justitsministeriet bliver involveret i sagen om asylparrene, er 19. februar 2016. Det er vinterferie, og derfor er flere af cheferne på ferie.
Adam Abdel Khalik er på det tidspunkt ansat i ministeriets stats- og menneskeretskontor.
Han bliver kontaktet af fuldmægtig Anna-Sophie Saugmann-Vasi, som vil have hjælp til at besvare en henvendelse fra Jyllands-Posten.
I et udkast til avisen, som han får fremvist, ser han, at ordningen med asylparrene fremgår undtagelsesfri, og at der altså ikke er lagt op til, at der skal ske individuelle vurderinger af parrene. Det bekymrer Adam Abdel Khalik.
Han ender med at ringe til Nina Holst Christensen, der er kommitteret i Justitsministeriet og har den juridiske kompetence i forhold til menneskeret og EU-ret. Hun er udsendt, så de taler kort i telefon.
- Jeg fortalte, at jeg var bekymret, og at den formulering, der var i udkastet til svar, altså var lige snæver nok.
- Nina svarede, at hun havde drøftet det med Lykke (Sørensen, afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet, red.), og at der ville være en kattelem, og at der ville blive administreret lovligt.
- Og så skulle vi ikke gå så meget op i, hvad for nogle ord de brugte, forklarer Adam Abdel Khalik i Rigsretten.
Under retsmødet spørger Inger Støjbergs forsvarere og retsformanden mere ind til telefonsamtalen med Nina Holst-Christensen.
Blandt andet vil formanden for Rigsretten, højesteretspræsident Thomas Rørdam, vide, hvilken betydning Adam Abdel Khalik tillagde Nina Holst-Christensen udmelding.
- Jeg tillagde det den betydning, at der ikke ville blive administreret med pressemeddelelsens ordlyd (altså uden undtagelser, red.), svarer han.
- Blev der efter den 19. februar administreret med undtagelser?, spørger Thomas Rørdam.
- Jeg havde ikke noget med den sag at gøre efter 19. februar (inden for Justitsministeriet, red.), siger Adam Abdel Khalik.
Han siger, at næste gang, han bliver involveret i sagen, er, da han i juni 2016 begynder i Udlændingestyrelsen.
Her bliver han, en dag eller to efter at han er begyndt, opmærksom på, at sagen ikke er afsluttet, da han under et kontorarrangement for at ryste medarbejderne sammen taler med sin nye chef.
- Jeg troede egentlig, at det her var passé, og at det var afsluttet. Det gik så op for mig, at det var det jo langtfra. Der var stadig par, som var adskilt efter instruksen, forklarer han.
Adam Abdel Khalik husker, at han under arrangementet får sagt til sin nye chef, at han mener, at ordningen "er klart ulovlig".
Men samtalerne slutter ikke her. Ifølge Adam Abdel Khalik fortsætter drøftelser i styrelsen, fordi det stadig er uafklaret, hvilke retningslinjer Udlændingestyrelsen skal administrere efter.
Flere gange advarer Adam Abdel Khalik om muligheden for, at adskillelserne, der foregår, er ulovlige.
På et tidspunkt havde han en samtale med direktør Tanja Franck i styrelsen. Her udbryder han, at "det var utroligt at høre jurister sidde og forsvare en klart ulovlig ordning", hvortil Tanja Franck svarer, at "det må han ikke sige".
Var der en frygt for, at "aben" skulle ende hos Udlændingestyrelsen, spørger anklager Anne Birgitte Gammeljord.
- Ja, det var der, svarer Adam Abdel Khalik.
/ritzau/