Når politikere i Europa-Parlamentet omtaler det land, de kommer fra, har de tradition for at sige ”det land, jeg kender bedst”. Men Danuta Hübner, medlem af Europa-Parlamentet for det liberale polske oppositionsparti Borgerplatformen (PO), har sværere og sværere ved at tage denne sætning i sin mund – og det sker altid med et stik i hjertet. For selvom den 73-årige økonom kender sine landsmænd både som forsker og som mangerig politiker, og selvom hun spillede en nøglerolle i Polens optagelse i EU i 2004 og siden blev landets første EU-kommissær, så er ”Polen ikke længere det land, jeg kender bedst”, fortæller hun.
Siden det nationalkonservative Lov- og Retfærdighedsparti, PiS, i 2015 kom til magten, har Polen gennemført en række retsreformer, som beskyldes for at underminere retsstaten ved at indskrænke domstolenes uafhængighed. Sagen har udviklet sig til en åben konflikt mellem EU og Polen, efter at den polske forfatningsdomstol for knap fire uger siden fastslog, at den polske forfatning står over EU-retten, og mange frygter, at det er en udvikling, som kan undergrave EU.
”Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvordan vi kunne komme hertil. Jeg kan ikke finde ordene, når jeg skal forsøge at forklare, hvordan det føles,” siger Danuta Hübner over telefonen fra Bruxelles, hvor hun er medlem af Europa-Parlamentet.
”Efter de år, hvor jeg arbejdede med at forberede Polen på at komme ind i EU. Efter alle de forhåbninger, polakkerne dengang havde om, at Polen skulle integreres i Europa. Og så kommer disse politikere til magten, disse uromagere, som ingen rolle spillede, da polakkerne stemte ja til EU, og ødelægger alt det, vi har bygget op,” siger hun.
Historisk mistillid
Ifølge politiske iagttagere er der tale om EU’s mest skæbnesvangre krise siden Brexit, og mange taler om et muligt Polexit. På en måde er det allerede sket, mener Danuta Hübner.
”I de seneste fem år har PiS forsøgt at distancere sig fra EU, og mange i oppositionen har tolket det som en forberedelse af et exit. Som det ser ud nu, er vi ude af EU’s retlige system, og i den forstand kan man allerede tale om et Polexit. Alle de højeste autoriteter i Polen – regeringen, præsidenten, højesteret – hævder jo, at den polske forfatning står over de europæiske traktater. Det er uden fortilfælde,” siger hun.
Hübner forstår til dels godt, hvor den polske EU-skepsis kommer fra. Polens historie er præget af, at diverse stormagter på skift har regeret landet. Polen blev i 1700-tallet delt tre gange – i 1772, i 1793 og i 1795, hvor Preussen, Østrig og Rusland delte det resterende Polen mellem sig. Efter Første Verdenskrig fik Polen en chance for at genopstå som stat, men blot 20 år senere blev landet rendt over ende af Hitlers Tyskland og Stalins Sovjetunionen, og trods modstand mod den sovjetiske samfundsmodel blev Polen et diktatur og en del af østblokken frem til kommunismens sammenbrud i 1989.
”Jeg kan huske, at der var stor forskel på, hvordan folk reagerede, da jeg rejste rundt i Polen forud for EU-folkeafstemningen. Nogle steder betragtede man mig som tillidsvækkende, når jeg talte for EU-medlemskab. Andre steder sagde man, ’i 1000 år var der ingen, der gjorde noget godt for os, hvorfor skulle EU så gøre det?’ Polen lider under historiske traumer, som gør folk mere tilbøjelige til at stemme på et parti som PiS. Og som gør dem skeptiske over for en institution som EU, der kan forekomme som endnu en fremmed magt, der vil bestemme over Polen,” siger hun.
Polens situation blev efter 1989 bedre end på noget andet tidspunkt i det 20. århundrede, og i dag er Polen unionens femtestørste økonomi. Men selv dem, der har fået glæde af EU, ser anderledes på det, mener Hübner. Hun påpeger, at det østlige Polen, som tidligere var domineret af det russiske tsarrige, traditionelt har været mere landligt, konservativt og mindre udviklet end den vestlige del.
”Det var den østlige del, der fik mest ud af at blive medlem af EU. Jeg har set nogle af de bedste skoler i Polen der. Men det er stadig en del af Polen, hvor folk ikke føler, at de har fået meget ud af overgangen til demokrati og markedsøkonomi og af EU-medlemskabet. PiS har fra begyndelsen været en slags klientelparti for folk dér. Det er en region, der får sin information fra de statsejede medier, som kontrolleres af PiS. Mange er skeptiske over for folk, der taler flere sprog. Mange regionale råd erklærer sig selv for såkaldte lgbt-fri zoner. Det er en kulturel forskel, der går flere hundrede år tilbage i tiden,” siger Danuta Hübner og tilføjer:
”Vi må blive ved med at forklare det polske folk, at det ender galt, når denne regering fjerner os fra EU. At Polen er en af de største støttemodtagere af EU.”
Er Polen stadig delt?
”At hævde det ville være at gå for langt. Men først efter kommunismen begyndte vi at blive forenet som land. Det er vi stadig i færd med, og det går meget langsomt.”
Kunne man have gjort mere for at forhindre den aktuelle konflikt?
”Jeg tænker indimellem, ’hvorfor så vi det ikke komme? Skulle vi have gjort mere for at overbevise den polske befolkning om, at EU er den lim, der får Europa til at hænge sammen?’ Men vi tog det alt sammen for givet, fordi opbakningen blandt polakkerne til EU er så stærk,” siger hun med henvisning til, at mere end to tredjedele ifølge en aktuel rundspørge vil forblive i EU.
Oppositionen er stadig stærk
Hvilke realistiske løsninger ser Danuta Hübner så på konflikten mellem EU og Polen? Økonomisk pres kan virke, mener hun. EU tilbageholder i øjeblikket næsten 270 milliarder kroner fra coronafonden til Polen, mens man afventer Polens og Ungarns sagsanlæg om retsstatsmekanismen ved EU-Domstolen. Domstolen afgjorde desuden i sidste uge, at Polen skal betale dagbøder på en million euro til EU.
”Polen vil aldrig officielt indrømme det, men landet er stadig afhængig af EU’s penge. Den polske regering er virkelig bange for økonomiske sanktioner. Men tilbageholdelse af penge rammer desværre også hårdt tiltrængte projekter og investeringer i regioner og kommuner i hele Polen.”
Situationen vil dog ikke for alvor ændre sig, før Polen får en ny regering, mener Hübner. Oppositionen har ikke kunnet forene sig, og derfor tabte den valget for to år siden, påpeger hun.
”Men oppositionen har stor støtte i samfundet. Vi har set, at folk er gået på gaden i protest mod en stram abortlovgivning, mod diskrimination af lgbt-mennesker, mod ødelæggelsen af domstolenes uafhængighed. Vi bliver nødt til at håbe på, at vi vil have lært at forene os ved valget om to år. Det er vores eneste håb,” siger hun.
Donald Tusk kan blive den samlende kraft, mener hun. Den tidligere EU-præsident er vendt tilbage til politik i sit hjemland, og for en uge siden blev han valgt som leder af Borgerplatformen. Hans erklærede mål er at vælte PiS, og den PiS-ledede regering er svagere, end den fremstår, mener Danuta Hübner.
”Regeringen er ikke en samlet enhed, og et flertal i regeringen ville være villig til at give efter for EU’s krav. Men alt handler om at holde det lille, yderliggående parti Solidarna Polska inde i regeringskoalitionen for at kunne bevare et flertal. Solidarna Polska tillader ikke, at man giver efter. Jeg ved ikke, hvor længe det vil vare, men store dele af PiS ved godt, at man bliver nødt til at finde en løsning.”
Burde EU snarere end Polen rykke sig?
”Det ville være begyndelsen på enden for EU. Det er selve EU’s fundament, at vi har en fælles lovgivning, som skal respekteres af hvert medlemsland. Hvis dette ikke respekteres, så eksisterer det europæiske fællesskab ikke længere. Men mange polakker forstår det ikke. De tror, vi kan fjerne os fra EU’s retssystem, men forblive i EU.”
Vil De stadig beskrive Polen som en demokratisk retsstat?
”PiS har tilintetgjort magtens tredeling og domstolenes uafhængighed. Partiet har undergravet de demokratiske institutioner, så det er formelt set ikke længere et stabilt og konsolideret demokrati. Men i praksis vil mange polakker stadig sige, at de lever i et demokrati. De kan stemme, og de kan demonstrere. Vi er et svagt demokrati, og der er en risiko for, at vi ender som et autoritært styre.”
Mærker De splittelsen i det polske samfund, når De forlader Europa-Parlamentet og tager hjem?
”Vi i oppositionen lever desværre alle i vores egen boble. Vi er tusindvis af mennesker, der tænker på samme måde, siger de samme ting og støtter hinanden på sociale medier. Selvom de polske statsmedier også inviterer oppositionen, er det få herfra, der siger ja, fordi de bliver behandlet på en måde, som gør det meget svært at optræde der. Så vi lever allerede separat, og det gør det endnu sværere at nå til enighed,” siger Danuta Hübner.
k.dk/serier/polens-plads-i-eu