Hvor mange ansøgere har I afvist i sommer?
Vi har afvist præcis 206 kvalificerede ansøgere til sygeplejerskeuddannelserne på Københavns Professionshøjskole. Det er dybt problematisk, når vi samtidig ved, at der er en enorm mangel på sygeplejersker, og at kommuner og regioner ikke kan få besat hvert tredje job, de slår op. Det fremgår for eksempel af en undersøgelse fra i sommer fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Hvordan kan det hænge sammen?
Vi vil gerne optage flere sygeplejerskestuderende på vores uddannelser. Men det kræver, at de kan komme i praktik. Hvert år spørger jeg regionen og kommunerne i regionen, om vi kan øge antallet af praktikpladser. Regionen siger ja, men KKR Hovedstaden (kommunerne i hovedstaden, red.) har det seneste par år sagt nej, fordi de ikke har ressourcerne til det. Og så kan jeg ikke øge antallet af pladser, for en sygeplejerskestuderende skal i praktik i både region og kommune.
Hvad er konsekvensen?
Kommunerne siger, at de ikke kan tage flere studerende, fordi de har for travlt til at påtage sig flere uddannelsesopgaver, og at de heller ikke har nok kliniske vejledere, altså sygeplejersker med vejlederuddannelse. Det forstår jeg godt. Men jo færre sygeplejersker, vi uddanner, jo mere kommer de til at mangle sygeplejersker, og jo sværere bliver det for dem at øge antallet af studerende. Det er en ond spiral.
Kan man i kommunerne ikke forstå det?
Jo. De er kloge mennesker. Og det er også irriterende for dem, at jeg siger det højt, for de arbejder med det. Men det ændrer ikke på, at det er rigtigt: Vi står midt i problemet, og det går for langsomt med at løse det.
Hvornår bliver det værre?
Det gør det i princippet hver dag og i hvert fald hvert år. Hvert år, vi ikke uddanner flere, er der andre, der forlader faget. Hvis behovet øges; hvis afgangen er konstant, og hvis optaget er konstant - så bliver gabet hele tiden større.
Professionshøjskolerne får indtægter efter, hvor mange studerende I uddanner. Kommuner og regioner får ikke flere penge, selvom de tager flere praktikanter. Det er vel et reelt problem?
Bestemt. Og det skal da adresseres politisk. Jeg mener for eksempel, at de skal løfte det her problem ind i det praktikpartnerskab, der skal nedsættes i forbindelse med regeringens udflytningsplan for uddannelser.
Hvad mener du, der skal gøres?
Vi kan blandt andet se på, om vi sammen kan gøre en dyd ud at have mange studerende ved at tilrette læringsmiljøerne på en anden måde. Lige nu har vi et pilotprojekt på Frederikssund Hospital, hvor vi har indrettet en medicinsk afdeling med så mange studerende som overhovedet muligt. De ældre studerende underviser de yngre, og de studerende passer patienterne, mens det uddannede personale i højere grad er bagved og superviserer. Jeg tror, det kan være en løsning, der også fungerer andre steder.
Sygeplejerskerne er stærkt utilfredse med løn og arbejdsvilkår. Alligevel vil mange gerne uddannes?
Ja. Og det siger mig, at det trods alt er et rigtig godt fag med mange muligheder for at gøre karriere, for at specialisere sig og for at gøre en forskel. Og med en høj troværdighed i befolkningen.
Hvorfor valgte du selv en sundhedsfaglig uddannelse?
Fordi jeg gerne ville arbejde med mennesker. Jeg synes, det var mega spændende at arbejde som radiograf, og min karriere viser også, at man kan bruge sin sundhedsfaglige uddannelse til at komme alle mulige steder hen.