Kristeligt Dagblad mener: Regeringen må ikke glemme kirken denne gang

Udviklingen med corona-smitte er nok til at skabe nervøsitet, når man husker på tidligere coronaforløb

Sådan så det ud tidligere under corona-nedlukningen, da restriktioner for kirkerne var langt mere omfattende end blot et coronapas.
Sådan så det ud tidligere under corona-nedlukningen, da restriktioner for kirkerne var langt mere omfattende end blot et coronapas. . Foto: Johanne Teglgård Olsen.

Der er ikke meget positivt ved, at kirkerne nu skal til at tjekke coronapas ved kirkedøren. Det er, som biskop Elof Westergaard har sagt, fremmed for kirken at skulle bede om dokumentation, inden folk kommer ind.

Ingen forbinder kirken med afvisning af dem, der banker på. Og ingen har lyst til en ny runde med usikkerhed og lukkede døre.

Heldigvis er de lukkede døre ikke lige om hjørnet. I første omgang vil man kunne nøjes med at vise coronapas, hvor der ventes mere end 200 gæster til gudstjeneste, men kun sjældent vil man skulle afvise kirkegængere.

Udviklingen er dog nok til at skabe nervøsitet, når man husker på tidligere coronaforløb. Et forvarsel om, hvad der kan være i vente, får man allerede nu fra en kirkelig fagforening. Kirketjenerne ”er ikke ansat som vagtværn” og skal ikke afvise nogen ved døren, det kan menighedsrådet selv gøre, lød det fra Gert Schmidt, formand for Danmarks Kirketjenerforening, på kirke.dk.

Der skal ikke lægges meget pres på kirken, før konfliktlinjerne fra første del af coronaslaget træder frem. Her viste de kirkeligt ansatte sig som en magtfuld aktør i de interne slagsmål, blandt andet støttede nogle en underskriftindsamling for at få lukket kirker før jul.

Forhåbentlig vil solidariteten i kirken være stor nok til at bære igennem i en ny omgang med restriktioner, og forhåbentlig skal vi ikke trækkes med smålig kamp for ikke at løfte for andre.

Endnu vigtigere bliver Mette Frederiksens (S) regering. Den har en historik for dårlig planlægning og pludselige beslutninger, der blandt andet førte til aflysning af mange julegudstjenester i 2020. Det er en udbredt opfattelse, at den socialdemokratiske coronapolitik hele vejen igennem har sat kirkerne sidst i rækken. Det sås i sommer, hvor fyldte fodboldstadioner kunne tåles, mens små kirkelige forsamlinger måtte reguleres.

Hvordan vil kirke- og kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) agere? Hun har valgt en relativt forsigtig offentlig strategi på det kirkelige område siden regeringens pressemøde om nye regler i mandags. Men til gengæld har hun erklæret, at hun i aften går trygt til fodboldlandskamp mod Færøerne i Parken i København.

Det ser ud til, at regeringen vil fortsætte sin prioritering af sport over tro. Regeringen har ikke offentligt fortrudt denne tilgang fra i sommer, og den eneste minister, der kaldte den meningsløs – nemlig Joy Mogensen (S) – er trådt tilbage.

Herfra skal lyde en opfordring til at tage kirkerne mere alvorligt end i sidste coronarunde. Regeringen må droppe den magtfuldkomne envejskommunikation med kirkerne fra Joy Mogensens tid, og frem for alt må man forberede hele juleforløbet på en måde, så man ikke sætter kirkerne i en umulig situation igen.