Verden havde sat sit håb til Danmark. Nye coronastramninger bekymrer

Forskere verden over har med interesse fulgt dansk genåbning i håbet om, at andre lande kunne følge samme spor. Derfor er nye restriktioner dårligt nyt

”Danmark er interessant, fordi det er et land, der har haft en veldefineret strategi for at komme ud af pandemien,” siger professor i bioteknologi Francois Balloux.
”Danmark er interessant, fordi det er et land, der har haft en veldefineret strategi for at komme ud af pandemien,” siger professor i bioteknologi Francois Balloux. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Coronavirussens nye omikron-variant sætter i disse dage yderligere skub i, at store dele af verden lukker sig sammen om sig selv igen og udskyder genåbninger, nu da nye smittebølger raser. Når det kommer til genåbning, har Danmark ellers blandt internationale forskere og medier været set som et foregangsland. Her har man betragtet Danmark som et forbillede for, hvordan samfund kunne komme ud af corona-restriktionerne, og derfor er det dårligt nyt, når der igen strammes op, selvom det ikke er en tilbagevending til nedlukning af hele samfundet.

Sådan lyder meldingen fra professor Francois Balloux fra University College London. Han forsker i kalkuleret bioteknologi og følger nøje de mange data, der kommer om udviklingen i corona-pandemien globalt.

”Danmark er interessant, fordi det er et land, der har haft en veldefineret strategi for at komme ud af pandemien. Det er sket med smitteopsporing og en hurtig og høj vaccinationsrate, hvilket har gjort, at indbyggerne med god ret kunne sige, at ’nu har vi fået nok af restriktioner og kan lægge dem bag os med god samvittighed’. På den måde har man virkelig gjort det lige efter lærebogen”, siger Francois Balloux over telefonen fra hjemlandet Schweiz.

Derfor finder han det ærgerligt, at Danmark nu igen har erklæret corona for en samfundskritisk sygdom og genindført flere restriktioner, herunder kravet om mundbind i detailhandelen og den offentlige transport, som trådte i kraft mandag.

Han arbejder med at analysere, hvor meget udbredt vaccination kan undertrykke en forventet ny smittebølge. Og her er andre foregangslande blandt andre Singapore og Island.

”Men der er en del andre lande, der har forpasset muligheden for at slippe af med restriktionerne, før vinteren nu sætter ind,” siger han.

Forleden advarede Tedros Adhanom Ghebreyesus, generaldirektør for Verdenssundhedsorganisationen, WHO, tilsvarende om risikoen for en ny smittebølge, fordi det sociale liv mange steder nu er tilbage på niveauet fra før pandemien.

”Vi er bekymrede for, at der er en falsk følelse af sikkerhed; at folk tror, vaccinerne har gjort en ende på pandemien. Personer, der er vaccinerede, tror ikke, at de behøver at tage forholdsregler. Men selvom vacciner redder liv, så kan de ikke fuldt ud stoppe spredningen,” lød meldingen fra etiopieren ifølge den britiske avis The Guardian.

De seneste opgørelser fra den videnskabelige onlinepublikation Our World in Data viser, at pandemien aktuelt rammer ellers sammenlignelige europæiske lande forskelligt. Østrig, som igen har lukket samfundet ned i en uge, havde lørdag 1425 smittede pr. en million indbyggere, og alpelandet topper fortsat den negative udvikling sammen med lande som Belgien og Holland.

Det gennemsnitlige tal for Danmark gennem den seneste uge er 697 smittede pr. en million indbyggere. Det er lige over Tyskland og Storbritannien, mens Sverige har 142 smittede for hver en million indbyggere.

”Sverige har betalt en pris for, at smittetallet nu er lavt, fordi så mange allerede har været inficeret, og mange er døde,” siger Francois Balloux.

Han nævner desuden, hvordan Storbritannien er gået sin egen vej.

”Efter en vækst i indlæggelser og døde er der nu opmuntrende tal, selvom smittetallet er højt. Der er ikke længere mange døde og indlagte, og man går efter en hurtig exitstrategi, som betyder, at sundhedskrisen bliver betragtet som overstået,” siger Balloux.

Det bliver bekræftet af professor Lloyd Chapman fra sundhedsuniversitetet London School of Hygiene and Tropical Medicine. Han vurderer, at Storbritannien vil være et af de første lande, der kommer ud på den anden side af pandemien. Men det handler ikke kun om, at en høj andel af befolkningen er færdigvaccinerede, og at folk over 40 år nu får tilbudt det tredje vaccinestik.

”Vi har på sin vis betalt en høj pris for at være længere fremme, når det kommer til at opnå immunitet i befolkningen,” siger Lloyd Chapman til avisen The Times.

Selvom der dagligt kommer nye statistikker over smittede, indlagte og døde, er det ifølge professor Francois Balloux vigtigt at huske på, at tallene ikke altid er direkte sammenlignelige.

”Syge bliver registreret på forskellig vis i de enkelte lande, og der bliver testet i forskelligt omfang. Den mest sikre måde er at se på, hvor stor en andel af befolkningen, der ender på intensivafdeling som følge af corona,” siger han.

I Danmark er der aktuelt 60 indlagte på intensiv ud af en befolkning på omkring 5,8 milloner indbyggere. I Storbritannien, som mandag også genindførte krav om mundbind i offentlig transport og butikker som følge af omikron-varianten, er det 928 ud en befolkning 68 millioner indbyggere. Men det er kompliceret at sammenligne lande, fordi helbredstilstanden i befolkningerne er forskellige – og det samme gælder kvaliteten i sundhedsvæsenet.

”Storbritannien har været semi-succesfuld, efter at man i første omgang blev hårdt ramt. Men der en frustration over, at smittetallet ikke går ned, selvom mange er vaccinerede, samt at mange nu får deres tredje stik,” siger Francois Balloux, der også er af den opfattelse, at pandemien vil fortsætte, indtil den som andre tidligere pandemier naturligt dør ud:

”Personligt tror jeg, at de fleste af os vil blive smittet, men konsekvenserne afhænger af, om man er vaccineret.”