Region H uddanner flere ambulancebehandlere efter lang ventetid

Hjælp skal hurtigere frem i Region Hovedstaden, og derfor afsættes 14,8 millioner til flere ambulancereddere.

Region Hovedstaden og Falck er gået sammen om at øge optaget af elever på ambulancebehandler-uddannelsen, så antallet af nye elever i 2021 bliver 30 og herefter øges yderligere til 45 ekstra i 2022. (Arkivfoto).
Region Hovedstaden og Falck er gået sammen om at øge optaget af elever på ambulancebehandler-uddannelsen, så antallet af nye elever i 2021 bliver 30 og herefter øges yderligere til 45 ekstra i 2022. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Lange ventetider på ambulancer får Region Hovedstaden til at afsætte millioner til at uddanne flere ambulancebehandlere de kommende år.

Det skriver TV 2 Lorry.

- Der er brug for, at når man ringer 112 eller 1813 efter en ambulance, at den kommer hurtigt frem. Det skal der være tryghed omkring, og det kræver, at vi har tilstrækkeligt med personale, siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) til mediet.

Han forklarer, at ambulancerne er svære at bemande. Det er en udfordring over hele landet, lyder det.

- Derfor handler det om at fastholde det gode personale, vi har, men også at få uddannet flere ambulancebehandlere, siger han til TV 2 Lorry.

Der afsættes 14,8 millioner kroner. Dermed kan antallet af elever øges fra otte om året til 30 i år og 45 næste år.

De ekstra elever ansættes hos Falck, der er en af to ambulanceleverandører i regionen.

- Vi vil gerne være med til at investere i uddannelse af flere kvalificerede ambulancebehandlere og paramedicinere.

- De spiller en meget central rolle i akutberedskabet i forhold til at sikre stabilitet og tryghed for borgerne, siger ambulancedirektør i Falck Jørgen Mieritz i en pressemeddelelse.

Mens Falck driver to tredjedele af ambulancerne i regionen, køres resten af Hovedstadens Akutberedskab. Det er et kommunalt selskab ejet af Københavns Kommune og syv andre hovedstadskommuner.

Ambulancerne bliver sendt ud fra Hovedstadens Akutberedskab, der driver regionens vagtcentral med 112-opkald, 1813 samt akutlægebiler og andre specialkøretøjer.

Data viser ifølge TV 2 Lorry, at det ikke er ved A-kørsler, travlheden kan mærkes. Det er ambulancekørsler til potentielt livstruende situationer.

Her viser tallene, at Hovedstadens Akutberedskab mellem januar og september i år i 98 procent af alle tilfælde var fremme inden for målsætningen på 15 minutter.

Men problemet viser sig ved de ikkeakutte kørsler uden udrykning.

Her er målet at være fremme inden for 30 minutter i 93 procent af alle udkørsler. Men frem til september i år er det kun lykkedes i godt 79 procent af de tilfælde, skriver mediet.

Ambulanceeleverne kan ifølge regionen indgå i driften af ambulancetjenesten efter to års uddannelse med teori og praktik.

Mens man venter på, at de bliver færdige med deres uddannelse, arbejder regionen med en række tiltag, hvor "vi disponerer vores ambulancer på en smartere måde", siger Lars Gaardhøj til TV 2 Lorry.

/ritzau/