For 280 år siden skrev den store barokkomponist Georg Friedrich Händel (1685-1759) et godt bud på, hvordan det måske lød, da en hær af engle julenat brød ud i lovsang på stjernehimlen over Betlehem.
”Halleluja, halleluja, halleluja, halleluja, haaalleeeluuujaaa,” synger kor over hele verden stadig (under normale omstændigheder) hver jul – og nåede det heldigvis lige igen i år i flere kirker før nedlukningen – fra den berømte halleluja-del af Händels ”Messias”.
Ved siden af Bachs ”Juleoratorium” står ”Messias” stadig som verdenshistoriens mest storslåede julekorværk. Men ”Messias” er mere end et juleværk og synges også til påske. Faktisk er det kun første del af det over 2,5 timer lange korværk, der handler om julen.
”’Messias’ er i min optik et af de allerstørste kunstværker i historien. Det viser Händels bredde og generøsitet. ’Messias’ er ikke så samlet og koncentreret som for eksempel Bachs ’Juleoratorium’ med seks kantater, der spænder over seks dage. ’Messias’ svinger derimod ubekymret mellem Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. Snart er vi i juleevangeliet, snart er vi i Jobs Bog, men Händel havde åbenbart geniets overblik til at binde hele Bibelen sammen i sit kæmpe korværk, som han efter sigende skrev på blot 24 dage i en rasende inspireret raptus,” siger Kristeligt Dagblads musikanmelder Peter Dürrfeld, som også skriver om ”Messias” i sin bog ”Gud i musikken”.
Bach og Händel er blevet kaldt barokkens to største komponister – med Vivaldi som en ”pragtfuld konkurrent”, forklarer Peter Dürrfeld.
”Jeg ville ikke undvære nogen af dem. Bach er nok min bedste præst, men blev jeg tvunget til at vælge mellem ’Messias’ og Bachs ’Juleoratorium’, ville jeg nok sige, at ’Messias’ er et lidt større mesterværk, som Bachs ’Matthæuspassionen’ til gengæld godt kan matche. Bach og Händel var begge musikgenier. Men de var meget forskellige. Det er sjovt, at de begge blev født i 1685. Men hvor Bach groft sagt mere levede et tilbagetrukket familieliv som tysk provinskomponist, der skrev sine mesterværker i Leipzig det meste af sit liv, var Händel en verdensborger. Han blev født i Tyskland, men levede mange år i Italien og slog sig senere ned i England, hvor han hurtigt blev en ven af det britiske hof,” siger Peter Dürrfeld.
Händel havde en fest
Stefan Zweigs klassikerbog ”Stjernestunder”, der udkom første gang i 1927 med tolv fortællinger fra menneskehedens historie, beskriver underholdende, hvordan ”Messias” blev til.
Ifølge Zweig kom idéen til ”Messias” oprindeligt fra en af Händels venner, Charles Jennes, som tilsendte ham et udkast til librettoen til et nyt stort korværk tilbage i 1741.
Det var i første omgang ikke lige, hvad Händel havde lyst til. Han var en travl verdensmand, der jo havde sine fester at se til og sin faste gang ved det britiske hof. Og med over 30 roste operaer bag sig havde han egentlig intet at bevise. Nu skulle (selskabs)livet hellere nydes.
Irriteret lagde Händel tekstarkene fra sig, men tabte dem ifølge Zweigs anekdote, så han så ordene ”Comfort ye” (trøst jer), som også er oratoriets to første ord. Og så blev Händel ellers tændt af en inspireret feber, der varede i over 20 dage.
”Zweig har også den søde historie, som jeg gerne tror, at Händel bad sin tjener gå i byen efter masser af skinke, øl og vin. Da tjeneren så spurgte, hvem selskabet var, brølede Händel: ’Selskabet er mig!’
For han var i mere end én forstand en stor komponist, der både var glad for mad og musik. Og han kunne altså heller ikke lave sit mesterværk på tom mave,” siger Peter Dürrfeld med et smil.
”Det er helt vildt, at han kunne skrive så stort et værk på så få dage, men Händel var heller ikke nogen nybegynder. En af de absolutte styrker i ’Messias’ er også den musikalske rigdom. Det er den ene skønne melodi efter den anden som perler på en snor, så man kan mærke, hvordan den gamle operakomponist ved, hvordan sådan en kage skal skæres.”
Til gengæld er ”Messias” overraskende nok ikke et værk, der taler direkte om Jesus. Kun én gang nævnes navnet Jesus direkte, forklarer Peter Dürrfeld. Men de bibelcitater, som værket kredser om, peger alligevel hele tiden på frelseren, hvad enten der citeres fra Det Gamle Testamentes profetier eller fra evangeliernes fortællinger om frelseren, der blev født under fattige kår, døde på et kors og opstod igen.
”King of kings, and lord of lords,” synger korsangerne for eksempel om Jesusbarnet i julekorværkernes julekorværk.
Værket fik først urpremiere året efter i 1742. Og det blev fra begyndelsen en bragende succes.
”Oratoriet blev uropført i Dublin, og Händel fik sit eget transportable orgel sejlet fra London til formålet. Publikum var i ekstase. Avisen Dublin News-Letter beskrev begivenheden som: ’flottere end noget andet i samme genre, der har været spillet i dette eller noget andet kongerige,’” skrev Copenhagen Phil forleden i deres pressemateriale før årets ”Messias”-koncert under ledelse af Bo Holten som dirigent i fredags.
”Messias” må ikke forkortes
Mange andre både små og store kor har i tidens løb prøvet kræfter med ”Messias”. I 1800-tallet blev det efter sigende en sport at samle så store kor som muligt, så op mod 2000 sangere sang med på halleluja.
Siden er der ofte blevet skåret ned på både antallet af sangere og længden af værket, men det sidste er ærgerligt, mener Peter Dürrfeld:
”’Messias’ er inddelt i tre dele. Første del handler om julen, anden del handler om påsken, og tredje del er en slags betragtninger. Mange kor forkorter ’Messias’, så det slutter med halleluja-koret, men det er synd. Jeg er lige ved at sige, at det er en synd. For lige efter det pragtfulde halleluja-kor kommer der måske det mest kristne sted i hele ’Messias’. Det er en sopranarie, der hedder ’I Know That My Redeemer Liveth’ (jeg ved, at min forløser lever, red). Og hvis man skærer ’Messias’ efter halleluja-koret, bliver man også snydt for det allersidste kor – det geniale amen-kor, som jeg elsker. Men selvfølgelig er halleluja-koret fantastisk,” siger Peter Dürrfeld og tilføjer, at selveste Mozart skabte sin egen fortolkning af Händels ’Messias’ med tyske tekster og en blødere klang – blandt andet ved hjælp af klarinetter.
”Men det beviser jo Händels genialitet og langtidsholdbarhed, at selv Mozart måtte forholde sig til værket,” siger Peter Dürrfeld, som har ondt af dem, der ikke nåede at opleve ”Messias” live i år.
Men som en af de nu over ti millioner Youtube-seere af ”Royal Choral Society” for nyligt skrev i kommentarfeltet under det nu ni år gamle Halleluja-kor:
”Sådan vil det igen lyde, når coronakrisen er forbi!”
Haaalleeeluuujaaa! Aaamen!