Børneskeletter var blandt årets 10 vigtigste arkæologiske fund

Fire ud af de 10 spektakulære, arkæologiske fund, som er dukket frem af mulde i 2021, har en rituel, religiøs betydning

Rundt om i Danmark har flere arkæologiske fund haft et religiøst, rituelt indhold. Skelettet på billedet er ikke fra en af de 10 udgravninger.
Rundt om i Danmark har flere arkæologiske fund haft et religiøst, rituelt indhold. Skelettet på billedet er ikke fra en af de 10 udgravninger. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.

Ved årets slutning opgør landets museer og Slots- og Kulturstyrelsen de 10 mest interessante arkæologiske fund. For at komme i betragtning til Top 10 skal der være tale om en opdagelse, som tilfører betydelig, ny viden til arkæologien og danmarkshistorien.

Af dette års fremhævede opdagelser har hele fire et rituelt, religiøst indhold, og det ene gav arkæologerne en klump i halsen. Nemlig en gravhøj ved Hedeland vest for Roskilde, hvor man fandt i alt fem børneskeletter.

”Alle, der er med på sådan en udgravning, bliver berørt. Der er foregået en tragedie her, for også dengang har det været forfærdeligt at måtte begrave sine børn,” siger udgravningsleder Katrine Ipsen Kjær fra ROMU (Roskilde Museum).

Det kan lyde bizart, forstætter Katrine Ipsen Kjær, men hun har en forkærlighed for gravritualer over tid.

”Derfor er det noget helt særligt at være den, der får lov at udgrave disse grave, som stammer fra to tidsaldre. Også fordi vi, i forhold til hvor stor børnedødeligheden var for årtusinder siden, finder vi meget få børnegrave, og når vi gør, ligger børnene gerne sammen med voksne. Så en gravhøj, hvor der kun ligger børn, er lidt af en sensation.”

Fundet blev gjort, fordi en grusgrav skulle udvides, og det bestod af en hellekiste, hvor fire børn lå sammen – graven stammer fra engang mellem 2400 til 1700 f.Kr. En anden grav, med et barn i, formodes at være fra bronzealderen, altså omkring 4-500 år senere.

Grunden til at mennesker gennem forskellige tider har brugt højen, forklarer Katrine Ipsen Kjær således:

”Det er muligt, at stedet har haft betydning gennem århundreder, og at man er kommet tilbage hertil, fordi det var her, man begravede sine børn,” siger hun og tilføjer, at der er udvist stor omsorg for de døde.

”De er alle lagt med hovedet i den samme retning, og en af dem har fået en dolk af flint med. Det er ikke hvem som helst, der får sådan en med. Så der er fulgt nogle ritualer, som altså ikke kun var for voksne.”

Man ved endnu ikke om de fire børn, der ligger sammen, døde samtidigt. De kan også være i familie med hinanden eller stamme fra en bestemt landsby, mener Katrine Ipsen Kjær.

”Det håber vi at blive klogere på efter en kulstof 14- datering. Indtil da er vi lige så nysgerrige som alle andre.”

De tre andre rituelle fund er gjort i Jylland. Det ene er en samlingsplads fra 3000 år f.Kr. på Norddjurs, hvor der ligger usædvanligt mange vildhesteknogler, som arkæologer sætter i forbindelse med ofringer ved store religiøse fester.

Det andet er et kultanlæg på Øster Lem Hede i Vestjylland, som man opdagede for 10 år siden, men først nu har undersøgt nærmere; også her er spor efter ofringer og andre kultiske aktiviteter fra for 5000 år siden.

Det tredje er gjort ved Blenstrup i Østhimmerland, hvor Nordjyske Museer har udgravet to tredjedele af en langhøj. Her har mennesker i oldtiden gentagne gange bygget nye høje oven på de eksisterende.

De andre fund på listen er en romersk fangekæde, en vandmølle, en guldskat, et bronzesværd og stykker af flint, der kan fortælle mere om Ahrensburgkulturen – rensdyrjægere i istidens sidste fase.